Efter en lang debat i Kommunalbestyrelsen har vi nu sagt ja til videoovervågning 12 steder i Hvidovre.
Debatten viste tydeligt, at tryghed er et emne, der optager både mig og mine kolleger i Kommunalbestyrelsen.
Det er jeg glad for, ligesom jeg har været positivt overrasket over, hvor godt forslaget generelt er blevet modtaget blandt de borgere, jeg har været i dialog med.
Videokameraer kan give god mening i forhold til tryghed
Tryghed har i flere år været en vigtig konservativ mærkesag i Hvidovre, og derfor var vi også med til at få afsat en flerårig pulje til tryghedsfremmende tiltag.
Sidste år brugte vi penge på mere belysning, mens vi i år fokuserer indsatsen på videoovervågning.
Et af stederne er HBC-hallen, hvor vi gennem et stykke tid har fået henvendelser om salg af narko og tyveri.
Her besluttede vi allerede i udvalget at udvide forslaget, så overvågningen ikke kun bliver indenfor i hallen, men også udenfor. For mig er det et konkret eksempel på et sted, hvor kameraer kan give god mening.
Relevante praktiske overvejelser
Da jeg lagde sagen ud til debat på Facebook, kom der både opbakning, bekymringer og konkrete forslag.
Der blev også stillet relevante spørgsmål til, hvem der får adgang til optagelserne, hvor længe de gemmes, og hvordan de må bruges.
Den del af debatten skal vi selvfølgelig også tage alvorligt.
For selv om jeg synes, at videoovervågning kan være det rigtige nogle steder, er tryghed meget mere end kameraer.
Indsats skal følge med udfordringerne
Det, der gør mig utryg, er ikke nødvendigvis det samme, som gør min mor utryg eller mine teenagebørn utrygge. Vi færdes forskelligt i byen, på forskellige tidspunkter og møder forskellige ting på vores vej.
Det har vi fået et konkret eksempel på denne sommer, hvor hurtige elcykler og elløbehjul har fyldt meget i samtalerne om utryghed.
Politiet er meget opmærksomme på problemet, hvilket vi senest fik bekræftet på et møde i Sammen om Avedøre.
Det viser også, hvor hurtigt nye udfordringer kan opstå, og hvorfor vi ikke på forhånd skal låse os fast på, hvad vores tryghedsmidler skal bruges til.
Nogle steder er mere lys den rigtige løsning, andre steder videoovervågning.
Andre gange kan det være gadeplansmedarbejdere, ændringer af de fysiske omgivelser eller noget helt andet.
Nye udfordringer opstår, og vores indsats skal kunne følge med.
Debatindlægget fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:
Husk, at Hvidovre er en tryg kommune
Samtidig synes jeg, det er vigtigt, at vi husker, hvor tryg en kommune Hvidovre faktisk er.
I den seneste tryghedsundersøgelse svarede 91 procent af de adspurgte Hvidovreborgere, at de føler sig trygge i deres nabolag. Det er et rigtig godt resultat, som vi skal glæde os over.
Selv om langt de fleste føler sig trygge, skal vi fortsat lytte til dem, der oplever noget andet. Ingen skal føle, at deres bekymringer er mindre vigtige, blot fordi Hvidovre samlet set klarer sig godt.
Dialog med flere parter inden næste tiltag
Derfor glæder jeg mig allerede til de næste samtaler om, hvad vi skal bruge vores tryghedsmidler på.
Inden vi beslutter, hvilke tiltag der skal prioriteres i 2027, ser vi Konservative gerne en endnu tættere dialog med både politiet, Det Kriminalpræventive Råd og vores boligselskaber.
Den lange debat i Kommunalbestyrelsen viste, at der er mange perspektiver på tryghed, og dem skal vi tage med i det videre arbejde.
Hvidovre er allerede en tryg kommune. Det skal vi værne om, samtidig med at vi fortsætter arbejdet for, at endnu flere kan føle sig trygge, uanset hvor i kommunen de bor og færdes.
Tina Cartey Hansen, Det Konservative Folkeparti, formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
