– Det er én af de gode dage at være skoleleder på, konstaterer Morten Pejter Roitmann, mens skoleelever myldrer ind bag den klippede snor til en ny legeplads på Gungehusskolen for at sikre sig en is i forårssolen og prøve de nye legeting.
Den nye legeplads er bygget i naturmaterialer. Filosofien er, at den gerne må føles lidt farligere end mange andre, der bliver bygget.
Højere, sjovere.
– Andre legepladser er mere avancerede, men så er de grå og lavet af metal. Det er vi ikke interesserede i.
– Denne her er lavet, så børnene kan lege Jorden er giftig og komme hele vejen rundt fra forskellige vinkler.
– Og så ville vi gerne beholde så meget af det grønne i området som muligt, så der også er noget pænt at kigge på inde fra klasserne, fortæller Morten Pejter Roitmann til Risbjerg & Co. under åbningen.
Du kan se en video fra indvielsen i bunden af artiklen.
Artiklen fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig Risbjerg & Co.’s gratis nyhedsbrev:
Gungehusskolen har skabt ny legeplads på et halvt år
Den nye legeplads på Gungehusskolen er skabt på rekordtid.
Planerne om at erstatte den gamle legeplads – der havde et par slidte gynger og nogle sørgelige stolper – med balancebomme, klatretårne, rutsjebane og gynger, blev sat i søen i november 2024.
Et halvt år senere står det hele klar, endda en lille smule forsinket, fordi langfingrede labaner løb med nogle af materialerne hen overvinteren.

Mange projekter i gang på Gungehusskolen
Det er ifølge skolelederen en del af holdånden på Gungehusskolen at få den slagsprojekter sat i søen og realiseret, så de kan komme ungerne til gavn.
– Og så er jeg personligt ikke én, der hviler på laurbærrene, siger Morten Pejter Roitmann.
Skolelederen supplerer fortællingen om legepladsen med at berette en ny racerbane, hvor elever kan køre i mooncars.
Og om andre planer om at opgradere et bålsted – og om den helt nye hytte, der snart bliver bygget i samarbejde med FDF-spejderne, der bor på grunden ved siden af.
Ny legeplads skal også bruges i undervisningen
Legepladsen giver mulighed for, at de mindste børn har et sted at være for sig selv, så de ikke behøver løbe rundt blandt de store børn i frikvartererne.

Og så er den med til at indramme et område, som også kan bruges til undervisning.
– Det giver blandt andet mulighed for, at man kan lave forløb med Maj-børnene.
– Og til næste år skal vores nye CREW-hold bygge plantekasser, så vi også har en køkkenhave til madkundskab, fortæller Morten Pejter Roitmann.
Gungehusskolens CREW-hold består af blandt andre elever og lærere, der går sammen om projekter.
Det er inspireret af et forløb på Rigsbjergskolen, som du kan læse om i denne artikel.
Udgifterne til den nye legeplads er delt sådan cirka 50/50mellem skolen og SFO’en på den ene side og en kommunal pulje til nye legepladser på den anden.
LÆS OGSÅ: Forårstilbud: Læs alt hos Risbjerg & Co. for 1 krone om dagen











