Hovedstadens Beredskab på øvelse i Hvidovre Havn

LÆSERBREV: Det iskolde vejr blev udnyttet i weekenden, skriver Michael Sabroe, der blev tilskuer til en munter oplevelse

Hovedstadens Beredskab
En person var røget i vandet, da der blev afholdt øvelse i den iskolde Hvidovre Havn i weekenden. (Foto: Privat)

De gode brandfolk fra Hovedstadens Beredskab benyttede i weekenden det dejligt kolde vejr til en øvelse i redning i vand, og det blev Hvidovre Havn, der lagde vand til øvelsen.

En ”frivillig” bevægede sig ud på isen og faldt så i.

Heldigvis var hans kolleger lige i nærheden.

På billedet kan man se hvordan.

Læg mærke til, at der er et reb i stigen. Så går den ikke tabt under øvelsen.

Iskold humor under øvelse i Hvidovre Havn

De gode folk var varmt klædt på, men kulden har nok bidt alligevel.

Det var sikkert koldt til sidst og godt at komme op.

Hovedstadens Beredskab
Beredskabets hårde gutter – i bodypaint? (Foto: Privat)

Det er jo et folkefærd med tørre kommentarer som ” vildt, de kommer i så imponerende størrelser, de dragter.”

Og svaret var ”Dragter! Det er bodypaint!”

Så blev der pakket sammen og tilbage til stationen.

LÆS OGSÅ: Tilflyttere på sightseeing med borgmesteren som guide

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev fra HvidovreNyt