Har du måske Hvidovres flotteste bolig – og vil vinde 25.000 kroner?

Hvis du har et hjem i Hvidovre, som du er stolt af på den ene eller anden måde, kan det være, du kan høste en flot præmie

Mennesker med et stort gavekort
Skal det være dig, der i år får overrakt en check på 25.000 kroner som den stolte ejer af Hvidovres flotteste bolig i danbolig Hvidovres konkurrence? (Arkivfoto: HvidovreNyt)

Hvis du bor et sted med personlighed, charme eller noget andet, der gør dit stolt af dit hjem, kan du nu være med i konkurrencen om Hvidovres flotteste bolig 2026.

Det er vel at mærke lige meget, hvor du bor, og om dit hjem er en villa, en lejlighed eller for den sags skyld et kolonihavehus.

Det vigtigste er, at det er et sted, hvor dommerne alt i alt får en fornemmelse af, at det samlede indtryk bare er noget særligt, fortæller arrangøren af Hvidovres flotteste bolig 2026, danbolig Hvidovre.

– Det handler ikke at have den største eller dyreste bolig, Men om, hvordan bolig, indretning, vedligeholdelse, udearealer og den generelle stemning spiller sammen.

– Vi lægger også vægt på personlighed og de detaljer, der gør boligen til noget særligt og et hjem, man er stolt af. Det er ofte helheden, der gør forskellen, fortæller Amir Jowkar, ejer af danbolig Hvidovre.

Sådan melder du dig til

Det er gratis at deltage, og der er kun ganske få krav til at være med i konkurrencen.

Du skal:

  • Sende 5-10 billeder af din bolig samt et par ord om den til hvidovre@danbolig.dk
  • Mailen skal være sendt senest 10. juli kl. 12
  • Du skal være fyldt 18 år og bo i Hvidovre Kommune
  • Kunne være hjemme fredag 28. august mellem kl. 11:30 og 14:30

Danbolig Hvidovre kommer nemlig til at udvælge en række finalister, som hver især får besøg af et dommerpanel i lige præcis det tidsrum.

Vinderen bliver udpeget samme dag efter en votering blandt dommerne.

LÆS OGSÅ: Her er Hvidovres flotteste bolig 2025

Fjerde udgave af Hvidovres flotteste bolig

Dommerpanelet bestod sidste år bestod af blandt andre Sara Blomstrøm Lygum fra TV 2-programmet Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, borgmester Anders Wolf Frisdahl Andresen (SF) og forrige års vinder af Hvidovres flotteste bolig.

I denne video kan du få et indtryk af dommerpanelet, vinderhuset og deltagerne i konkurrencen i 2025:

Det er fjerde år i træk, at danbolig Hvidovre sætter konkurrencen i søen. Den er skabt for blandt andet at ”sætte fokus på byens mange flotte og forskellige boliger”.

– Samtidig er det en sjov måde at engagere lokalområdet på og give boligejerne mulighed for at vise deres hjem frem, siger Amir Jowkar.

Du kan læse de detaljerede betingelser for at deltage i konkurrencen i danbolig Hvidovres opslag på Facebook.

LÆS OGSÅ: Huspriserne i Hvidovre sætter igen rekord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her