Mand fra Hvidovre anholdt som “politi-spotter” ved ulovligt gaderæs

En 24-årig mand fra Hvidovre har ifølge politiet gennemsøgt biler for at finde politifolk i forbindelse med et ulovligt gaderæs

Mand lyser ind i bil
En 24-årig maskeret mand brugte ifølge politiet øresnegl og radio til at overvåge, om politiet var til stede ved et gaderæs. (Illustration skabt med ChatGPT)

En 24-årig mand fra Hvidovre blev anholdt, da han ifølge politiet for nylig agerede såkaldt politi-spotter ved et ulovligt gaderæs i et tætbebygget område.

Manden er nu sigtet for både at have medvirket til ulovlig kapkørsel på offentlige veje og for at være maskeret.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Politi-spotter blev spottet af politiet

Færdselsbetjente i civile biler rykkede ud til området ved Transformervej i Gladsaxe efter flere anmeldelser om, at et større antal mennesker havde samlet sig og kørte gaderæs.

På vej ind til området bemærkede én af betjentene det, politiet kalder en kontrolpost.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

En maskeret mand, udstyret med øresnegl og radio, lyste ind i bilerne, ifølge politiet for at sikre sig, at ingen var fra politiet.

Det fejlede tydeligvis, for manden blev anholdt, og hans udstyr beslaglagt.

Manden blev sigtet for at have medvirket til det ulovlige gaderæs og for at overtræde straffelovens maskeringsforbud.

Artiklen fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:

“En del” anmeldelser om gaderæs på almindelige veje 

Den 24-årige mand blev løsladt efter undersøgelser på stedet. Han er dog stadig sigtet og kan ifølge politiet se frem til et retsligt efterspil.

– Vi får en del anmeldelser fra borgere i områder, som er plaget af motorstøj, hjulspin og farligst af alt ulovligt gaderæs på vores almindelige veje.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

– Det er noget, vi reagerer på og løbende sætter ind overfor, og det fortsætter vi med i den kommende tid, siger vicepolitiinspektør Kim Erik Hansen fra Københavns Vestegns Politi.

Ifølge politiet forsvandt både deltagere og tilskuere fra området, da de opdagede politiets tilstedeværelse.

LÆS OGSÅ: Politiet efter flere ulykker: Højhastighedscykler er især et problem i Hvidovre

30 dages fængsel for at afvikle gaderæs

I april blev en 22-årig mand fra Roskilde idømt 30 dages ubetinget fængsel for at have haft en central rolle i at afvikle et organiseret ulovligt gaderæs i Hedehusene.

Året før satte han som ’starter’ flere biler i gang med at køre væddeløbskørsel mod hinanden. Ifølge politiet skete det med høje hastigheder i en 50-kilometers zone.

LÆS OGSÅ: Makabert overfald med machete i Avedøre udløser stor retssag

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev fra HvidovreNyt