Solen bagte fra en skyfri himmel, da studenter fra fem klasser i weekenden sagde farvel og tak til Enghøj Gymnasium.
Rektor Hanne Normann Michelsen og borgmester Anders Wolf Frisdahl Andresen (SF) holdt fine taler, og lærere blev lidt sentimentale.
Studenterne virkede – som studenter altid gør – mest ivrige efter bare at komme i gang med dagens helt store begivenhed: Turen i studentervogn.
Her får du et indtryk af, hvordan afgangen foregik:
Skarpe budskaber fra studenter på Enghøj Gymnasium
Som du kan se, var studentervognene udsmykket med forskellige budskaber, som det hører sig til.
Der var både de klassiske med opfordringer til, at bilister dytter og med tydelige erklæringer om, at nu er tre år overstået, og det er blevet festtid.
Men der var også nogle tydeligt mere politisk betonede beskeder på siden af flere af studentervognene.

Fest, fest, fest – men husk også at passe på
Mange af studenterne skal bruge de næste dage og uger på at feste, men de får også lige en venlig påminder fra politiet.
Sidste år måtte fem glade studenter en tur i retten, efter de havde fejret huen med alt for vilde ture i biler.
De fik hver især 50 dages betinget fængsel og frataget kørekortet.
Én af dem fik oven i købet konfiskeret en bil til 700.000 kroner.
Læs om sagerne på politiets hjemmeside – men vigtigst:
Stort tillykke og hav en fantastisk sommer!
LÆS OGSÅ: Antallet af bortvisninger styrtdykker på Hvidovres skoler





