Annonce:
Annonce:

Søndagsjulehygge med country og quiz på Hvidovre Nærradio

Her er et ganske særligt juletilbud fra Hvidovre Nærradio til jer, som første søndag i advent vil varme op til juletræstændingen i Hvidovre med countrymusik

Fistful of Dollars
Fistful of Dollars er her repræsenteret ved "Danmarks yngste PedalSteel Charmør”, Emil Viberg, ”Ulven” Rune Bruhn, ”Gentleman” Niels Poulsen og forsanger, ”Cowboyen”, Torsten Lefmann. Hårdtslående trommeslager, Karsten Mansa, var forhindret i at være med på dette foto fra et tilsvarende arrangement sidste år. (Foto: Hvidovre Nærradio)

Hvis du kan lide country og quiz, finder du den perfekte opladning til juletræstændingen i Hvidovre hos den lokale nærradio.

Hvidovre Nærradio inviterer til ”vaskeægte western-hygge” som starten på en december, som generelt vil bære præg af juleløjer.

Akustisk musik krydret med julesmask og gløgg

Sådan lyder løftet i denne besked fra HvidovreNyts venner på Danmarks ældste lokalradio:

– Allerede første søndag i advent klokken 11:00 til 13:00 er der dømt vaske ægte western-hygge i nærradioen, hvor det københavnske country-rock-band Fistful of Dollars kommer forbi.

– Der bliver juleknas, julesmask, julehygge, julestemning med gløgg og æbleskiver, hjemmelavet konfekt samt julemusik for åben mikrofon med akustiske instrumenter, fortæller Hvidovre Nærradios stationsleder, Per Schreiber.

Hvidovre Nærradio
Hvidovre Nærradios travle stationsleder ved juleroret i radioens teknik-hjerte, mens der i 2024 blev sunget for åben mic. (Foto: Hvidovre Nærradio)

Quiz med hjemme fra sofaen

Nærradioen oplyser til HvidovreNyt, at du får historien bag bandet, der har mere end 25 år på bagen.

Du kan også være med i julequiz fra sofaen, eller hvor du nu hører radio og finde ud af, om du ved alt om julen og om countrymusikken.

Ifølge Nærradioen styrer Per Schreiber den festlige dag med kyndig hjælp fra quizmaster Anne-Lise Rasmussen.


Sådan finder du programmet – lyt med fra kl. 10

Du kan lytte med søndag allerede fra klokken 10. Her vil Per Schreiber ”julehygge med julemusikken på sin FM Damper på 95,2 mHz.”

Er du uden for Hvidovre, kan du lytte via www.h-n-r.dk på afspilleren nederst på hjemmesiden. Eller via ”mereRadio”-appen, som kan downloades til alle platforme til mobiler, tablets, iOS, Android, AppleCarPlay og AndroidAuto.

Vil du have lidt at læse imens, kan du kaste dig over artiklen Chok for Hvidovre Nærradio: ”Send 128 timers lokalradio om ugen”.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her