Mens mange 20-årige gør klar til en sommer fuld af fest, har Anton Fischer knoklet på havnen i Brøndby.
Søndag 31. maj er han nemlig stævnet ud i sine forældres sejlbåd med kurs mod Middelhavet.
En tur, der kommer til at vare lidt over et år.
Kæmpe ansvar på Antons skuldre
To kammerater er med, og undervejs vil flere komme ombord og stige af igen, men Anton vil som den eneste være med hele vejen.
Og det er ham, der er kaptajn.
Det er et kæmpe ansvar, og han er da også spændt, da HvidovreNyt fanger ham midt i forberedelserne.
– Jeg har drømt om det her i årevis, og nu sker det, siger han.
Drøm spirede på efterskole
Anton Fischer har været aktiv i Hvidovre Søspejdergruppe siden barndommen.
En interesse, der opstod, fordi hans far er et stort naturmenneske og har sejlet en del.
Anton fik mulighed for at dyrke livet på vandet endnu mere, da han tog på en efterskole med sejlads som hovedlinje.
Det var her, idéen om en længere rejse opstod første gang.
– Jeg hørte et foredrag med nogen, der havde sejlet jorden rundt, og vi var nogle stykker, der begyndte at tale om, hvor fedt det ville være at gøre noget lignende, fortæller Anton Fischer.
Ven var med på eventyrplaner
Vennerne faldt fra én efter én, men i 3.g sad Anton på en færge mod Polen og kom til at snakke med sin ven Johannes om sin gamle drøm.
Johannes var FDF’er, men havde ingen erfaring med sejlads.
Alligevel var han straks med på idéen, og derefter tog tingene fart.
Planer blev lagt, penge blev tjent, og nu er de på vej ud i deres livs eventyr.
LÆS OGSÅ: Spejdere i Hvidovre fik flere millioner til en ny hytte – så hvor er den?
Anton håber, turen kan inspirere andre
Hvad er din primære drivkraft bag denne tur?
– Naturen har fyldt rigtig meget i mit liv, så jeg søger vel den særlige form for selvforglemmelse, der kan opstå, når man føler sig i ét med naturen.
– Jeg finder en helt særlig ro, når jeg smider ankeret og kigger op i en stjerneklar himmel.
– Og så søger jeg selvfølgelig eventyret i at møde helt andre kulturer og forhåbentlig forstå verden lidt bedre.
– Derudover håber jeg på at kunne inspirere andre gennem foredrag om vores tur. Både til at give lidt mere slip på den normale hverdag og opsøge eventyret. Og til at behandle naturen bedre.
– Mange har mistet forbindelsen til naturen, den bliver bare en kulisse, men hvis flere bevæger sig ud i den og virkelig mærker den, vil de forhåbentlig også beskytte den bedre, siger Anton.
To typer sjov på tur til Middelhavet
Hvad glæder du dig mest til?
– Jeg skelner gerne mellem type 1-sjov og type 2-sjov.
– Type 1-sjov er de fede ting, man oplever her og nu.
– Type 2-sjov er de lidt mere voldsomme og grænseoverskridende oplevelser, som først er sjove senere, når man ser tilbage.
– Det er dem, der bliver til højdepunkter i ens livsfortælling, og som er med til at præge mig.
– Jeg glæder mig nok mest til type 1-sjov, men jeg håber også på at opleve en del type 2-sjov, for den er der ikke altid så let adgang til i en normal hverdag.
Båd kan blive sænket af spækhuggere
Hvad er din største frygt ved det her projekt?
– Længe var det faktisk, hvad folk ville sige til vores toilet ombord. Og om det ville bryde sammen.
– Men der er selvfølgelig også reelle farer undervejs, især de mange spækhuggere ved Portugals kyster.
– De sænker fire-fem både hvert år, og det er lidt skræmmende. Det vil betyde afslutningen på turen, men måske også skader på dem, der er med, og begge dele vil være helt forfærdeligt.
Artiklen fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:
Forældre sejler med på en del af turen
Hvad med sikkerheden – meget kan vel gå galt på sådan en tur?
– Vi skal ikke krydse vanvittige farvande. Biscayabugten er det voldsomste, men det er en lang tur, og meget kan ske.
– Derfor har vi brugt ret mange penge på nyt sikkerhedsudstyr, og vi har en satellittelefon, så vi kan ringe efter hjælp.
– Båden har desuden en redningsflåde, vi kan slå op, hvis det går helt galt. Og så har vi talt med mange meget erfarne sejlere.
Hvad siger dine forældre – er de helt trygge?
– Nja, jeg tror da, min mor er lidt nervøs, men de har jo lånt os båden, og de skal også selv sejle med i 20 dage, så helt utrygge kan de ikke være.
Ambition: At gribe ud efter livet
Hvilken ballast håber du, at dette eventyr vil give dig i dit videre liv?
– Jeg har et håb om, at den ro, der er i naturen, vil forplante sig mere i min personlighed.
– Jeg håber også, at de udfordringer, der helt sikkert vil opstå undervejs, vil gøre mig mere robust. Det er jo, når man møder modstand, at man virkelig vokser.
– Hele processen med at planlægge turen og gennemtænke alle mulige scenarier har allerede lært mig meget. Men jeg håber også, at jeg fremover bliver endnu mindre bange for at gøre store ting.
– Det er altid min ambition at gribe ud efter livet og faktisk omsætte idéer til handling.
Anton Fischer er født 2005 i København. Bor i Valby på grænsen til Hvidovre. Blev student i 2025 og var derefter frivillig i Operation Dagsværk, inden han begyndte at knokle med at samle penge ind til sejlturen. Han har i mange år været aktivt medlem af Hvidovre Søspejdergruppe.
LÆS OGSÅ: Ægtepar deler en helt speciel passion
