Frydenhøjskolen har fået en helt ny cykelbane, der minder om forholdene ude i trafikken.
Banen har både sving, rundkørsler og andre udfordringer, som børnene har ønsket det.
Elever fra 2. klasse har nemlig selv været med til at tegne den.

Cykelbanen er blevet til med støtte fra GF Fonden.
Udover banen har skolen blandt andet fået midler til færdselstavler, der kan flyttes, og til refleksveste, til når de skal på tur.
Det skriver fonden i en pressemeddelelse.
Torsdag 15. januar blev den nye cykelbane indviet med taler, sang og klipning af den røde snor.
– Det var sjovt at tegne cykelbanen, og det er meget sejt at kunne sige, at det er os, der har lavet den, sagde Nora fra 2.A ifølge GF Fonden.

Cykelbane skal gøre elever klar til ture ude i virkeligheden
Cykelbanen er blevet skabt, fordi Frydenhøjskolen har et erklæret mål om at bruge både skov, strand og by i undervisningen.
Især indskolingslederne har nemlig oplevet, at børnene simpelthen ikke er gode nok på cyklerne til at komme af sted.
– Vi har al mulig dejlig natur i nærheden, men vi kan jo ikke komme ud til den, når børnene ikke kan cykle, siger udeskolevejleder Janne Storm ifølge GF Fonde.

Janne tale med sine kolleger om problemet og satte sig for at løse det.
Det endte med en ansøgning til GF Fondens Trafiklegat om midler til en cykelbane i skolegården.
Lærere brugte cykelbane i undervisningen
Da idéen først var på plads, gik flere lærere med i projektet.
- Én lærer designede banen med sine elever.
- En anden brugte cykeltemaet i musikundervisningen.
- En tredje arbejdede med cyklens geometriske former i matematik.
- En fjerde lavede cykeldiktat i dansk.
Undervejs to en målrettet cykelstrategi ifølge GF Fonden form på Frydenhøjskolen.
Alle elever skal kunne cykle godt og sikkert i slutningen af 1. klasse.
Målet er fire km cykeltur til stranden til sommer
Til sommer skal både strategien og elevernes brug af den nye cykelbane for alvor stå sin prøve.
1. klasse vil nemlig slutte skoleåret af med en fælles cykeltur til stranden.
En cykeltur på knap fire kilometer, der skal give dem mod på endnu flere fælles cykeloplevelser.












