Har vi brug for flere tomme kirker? I Danmark er der over 2.000 kirker. De er bestemt ikke propfyldte hver søndag.
Det samme gælder landets stadions – som blandt nogle fans går under samme øgenavn – kirker.
Der er omkring 50 større stadions i Danmark. Og over 100, hvis man tæller mindre udgaver med.
Jeg synes, vi skulle blive bedre til at dele, når de alligevel kun bruges hver 14. dag, og de geografiske afstande er så små.
Nyt forslag fortjener seriøs undersøgelse
Ikke desto mindre ønsker DBU et nyt nationalstadion, og hvis de får deres nationale finansiering, så er det måske svært at finde bedre beliggenhed end Hvidovre?
Borgmesterens forslag om en nationalarena på Avedøre Holme fortjener en seriøs undersøgelse.
Her ser jeg i hvert fald et perspektiv, som giver langt mere mening, end det vi får ved at lade Divisionsforeningens stadionkrav styre Hvidovres udvikling.
En arena skal kunne tilføre byen investeringer og muligheder, der rækker ud over den næste oprykning.
Anledning til at gentænke Idrætsvisionen
Jeg vendte ideen med borgmesteren, da DBU-formand Jesper Møller i foråret i Idrætsmonitor efterlyste en ny nationalarena.
Nu har borgmesteren inviteret projektet til Hvidovre, og DBU er åben for forskellige placeringer.
Det er en anledning til at tænke vores idrætsvision grundigt igennem.
LÆS OGSÅ: Hård kritik af idrætsvision i Hvidovre: Lukket og langsom proces skaber længere ventelister
Hvidovre IF har ikke brug for et større stadion
HIF havde i den seneste superligasæson, 2023/24, gennemsnitligt 3.684 tilskuere på hjemmebane.
Enkelte kampe trak betydeligt flere, men det almindelige behov var væsentligt mindre end kapaciteten under superligasæsonen.
Derfor savner jeg proportionalitet mellem lokale behov og de stadionkrav, der udløser store investeringer.
Sikkerhed og ordentlige forhold er nødvendige. Krav om bestemte tribuneanlæg er derimod ikke i sig selv et argument for, at kommunen skal prioritere dem.
Oprykning er ikke lig med flere tilskuere
Et nyt stadion skaber heller ikke automatisk et konkurrencedygtigt superligahold.
HIF ligger geografisk mellem FCK og Brøndby, som allerede tiltrækker tilskuere, sponsorer og opmærksomhed.
Der kan ikke budgetteres med, at mennesker strømmer til Hvidovre, blot fordi klubben rykker op.
En større investering kræver et troværdigt grundlag for både sportslig og økonomisk udvikling, men herefter er det nødvendigt for at være konkurrencedygtige på den lange bane.
Debatindlægget fortsætter under denne mulighed for at tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:
Nationalarena i Hvidovre kan tiltrække flere
En nationalarena åbner en anden mulighed.
Landskampe, europæiske finaler, koncerter, internationale stævner og andre begivenheder kan tiltrække et publikum, som ellers ikke ville besøge Hvidovre.
Det kan skabe omsætning i erhvervslivet, samarbejde med kulturlivet og anledning til bedre infrastruktur.
Sammen med statslig og privat kapital kan det give byen muligheder, vi vanskeligt kan finansiere alene.
LÆS OGSÅ: Borgmester: Kæmpe multihal på Avedøre Holme må ikke blive en regning for Hvidovre
Ny HIF-hjemmebane med plads til 50.000 tilskuere?
For HIF kunne projektet også åbne døre til nye samarbejder, sponsorer og faciliteter.
En arena til 50.000 mennesker er ikke automatisk en god hjemmebane for en klub med under 4.000 tilskuere i gennemsnit.
HIF’s rolle, kampoplevelsen og økonomien skal undersøges særskilt.
Gevinsten skal være reel for klubben og dens fans.
LÆS OGSÅ: Skal Hvidovre IF spille på nyt kæmpestadion på Avedøre Holme?
Hvidovre Stadion kan blive bedre for atletik
Under kommunalvalgkampens debat i foreningslivet foreslog jeg et beslægtet perspektiv med atletikken som udgangspunkt: En omdannelse til et bedre atletikstadion inspireret af Bislett i Oslo, med ambition om internationale stævner og måske på sigt Diamond League.
Sådanne arrangementer følger naturligvis ikke automatisk med nye tribuner.
Men ideen var den samme: Udvikl noget, der både henter ekstern kapital, er en overskudsforretning, styrker den daglige foreningsidræt og giver mennesker udefra en grund til at besøge Hvidovre.
Og så undgår vi også, at atletikken mister sine akkrediteringer, når de flytter.
Hvidovre stadion er et af kun to danske stadions med world atletics class 2-certificering.
LÆS OGSÅ: “Atletikstadion” fjernet fra Hvidovres store idrætsvision
Idrætsvision mangler lokal opbakning
Det er en anden af grundene til, at jeg er kritisk over for den nuværende idrætsvision.
Når der lægges op til byggeri på foreningernes baner og nogle af kommunens sidste åbne grønne pletter, risikerer vi at indskrænke det foreningsliv, vi vil udvikle.
Samtidig savner jeg plads til flere af de aktiviteter, som efterspørges.
Hvis foreninger og borgere ikke oplever reel indflydelse på prioriteringerne, svækker det projektets legitimitet.
En politisk vedtagelse kan ikke alene skabe lokal opbakning.
Nationalarena som idrætsvision i Hvidovre
En nationalarena på Avedøre Holme bør derfor undersøges som anledning til at gentænke helheden.
Kan vi bevare lokale baner og grønne områder, forbedre breddeidrættens rammer og samtidig tiltrække investeringer?
Nærheden til lufthavn og motorveje er interessant, men kollektiv transport, trafik, støj og klimasikring skal også fungere.
LÆS OGSÅ: Ny plan: Hvidovre Stadion skal sælges til privat investor
Fire punkter skal opfyldes
Der er mange hvis’er:
- HvidovreNyt beskriver projektet til mindst to milliarder kroner og behov for ændrede planregler.
- Finansiering, ejerskab og driftsrisiko skal afklares. Store events er kun attraktive, hvis gevinsterne står mål med omkostningerne.
- Kommunen skal have dokumenterede fordele og en klart afgrænset økonomisk risiko.
- Og sidst men ikke mindst så skal borgerne tages i ed. Synes de overhovedet, at det er en god ide?
På de betingelser ser jeg et reelt perspektiv.
Kan Hvidovre blive det nye fodbold-Brøndby?
En nationalarena kan give langt mere mening end den nuværende kurs.
Lykkes det at forbinde nationale ambitioner med lokale behov, kan Hvidovre få en stærkere plads på landkortet.
Så kan det blive den gamechanger, borgmesteren taler om.
Det er jo reelt historien, der førte til, at naboerne syd for Hvidovre fik Danmarks stærkeste mandskab i en periode før årtusindeskiftet, om igen.
Brian Køster, kommunalbestyrelsesmedlem, Radikale Venstre





