En Wolf i fåreklæder?

DEBATINDLÆG: Det er mere end bekymrende, at borgmesteren ikke erklærede sig inhabil ved ansættelse af borgerrådgiver, mener Finn Petersen (S)

To rygge, AI
En borgerrådgiver skal være objektiv og uafhængig, men kan man virkelig være kritisk, når man er fra samme parti som borgmesteren, lyder det fra Finn Petersen. (Illustration: ChatGPT)

Det er mere end en smule bekymrende.

Når en kommune opretter en stilling som borgerrådgiver er det netop for at sikre en objektivitet og give borgerne en uafhængig stemme. Men i vores kommune lader det til at objektiviteten har fået et alvorligt hak i tuden.

Vi må spørge os selv hvorfor den tilsyneladende populære borgerrådgiver, der øjensynligt var hård i sin kritik af kommunens forvaltning, pludselig er fortid. Var det mon et tilfælde?

Eller er der et sammenhæng mellem den skarpe kritik i forråelse i sagsbehandlingen og rådgiverens pludselige fravær? Det lugter langt væk af magtpolitik.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Kæmpe selvmål for tilliden fåreklæder

Man kunne jo fristes til at tro at kommunen ønsker en borgerrådgiver der ikke er for kritisk og nu er stillingen besat af et partimedlem fra selvsamme parti som borgmester Anders Wolf.

Gæt hvem der sad i ansættelsesudvalget? Netop Anders Wolf selv.

Er det mon kun mig som ser en klar inhabilitet i denne proces. Det er et kæmpe selvmål for tilliden.

Ud over borgmester Anders Wolf Andresen (SF) sad tre andre repræsentanter fra Hvidovre Kommune med i ansættelsesudvalget, da to nye borgerrådgiver for nylig blev ansat.

  • Jakob Thune, kommunaldirektør
  • Helle Adelborg, medlem af kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet
  • Hannah Ilima Packness Wilson, centerchef 

De to borgerrådgivere er ansat i samarbejde med Vallensbæk og Dragør kommuner, som også havde hver fire repræsentanter med i udvalget:

  • Kenneth Gøtterup, Borgmester i Dragør Kommune
  • Henrik Rasmussen, Borgmester i Vallensbæk Kommune
  • Mads Leth-Petersen, Kommunaldirektør i Dragør Kommune
  • Anette J. Laustsen, Kommunaldirektør i Vallensbæk kommune
  • Nicolaj Bertel Riber, KB-medlem i Dragør Kommune
  • Martin Nielson, KB-medlem i Vallensbæk Kommune
  • Maria Klint Thelander, Afdelingschef i Dragør Kommune
  • Malene Hyldgaard Benson, Centerchef i Vallensbæk kommune

Dermed var i alt 12 personer med til at ansætte de to borgerrådgivere, som du kan læse mere om i artiklen Nye borgerrådgivere på plads i Hvidovre Kommune.

En borgerrådgiver skal være folkets vagthund, ikke borgmesterens kæledyr. Vi fortjener et åbent og ærligt styre. Kommunen er til for borgerne, ikke omvendt.

Jeg opfordrer borgerne til at kræve åbenhed.

Lad os få ryddet op i systemet, så vi kan stole på at vores borgerrådgivere reelt er på vores side.

Af Finn Petersen

LÆS OGSÅ: Nye borgerrådgivere på plads i Hvidovre Kommune

 

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev fra HvidovreNyt