Tirsdag i sidste uge samlede jeg tre af Danmarks mest erfarne specialister til et inspirationsmøde om fremtidens folkeskole i Hvidovre.
Panelet bestod af psykolog og forfatter Bo Hejlskov Elvén, direktør i BY RUM SKOLE Anette Schjødt Thorsen og forskningschef fra CEPOS, Karsten Bo Larsen.
Deres budskab var klart: Hvis vi vil have en folkeskole, hvor alle børn trives og lærer mere, skal vi turde ændre fokus, ikke bare hælde flere penge i systemet.
Pointerne fra panelet var mange og uden politisk slagside.
Du får her de væsentligste og min egen opsamling.
Jeg håber, at både du som forældre og forvaltningen vil læse med, for det var to gode timer med tre skarpe eksperter i panelet.
Mere faglighed og ansvar til lærerne, ikke flere støttepersoner
Psykologen Bo Hejlskov Elvén slog fast, at vi skal væk fra tanken om, at problemer i skolen skyldes “forkerte” børn eller familier.
Hvis noget ikke virker, skal vi som skole og samfund tage ansvar og finde ud af, hvad vi kan gøre bedre.
Han viste med konkrete eksempler, at det i nogle tilfælde virker bedre at investere i lærernes kompetencer og supervision end at ansætte mange støttepersoner.
Eksempel fra Sverige:
I et interessant isoleret tilfælde, fortalte Bo om en lille svensk kommune, hvor man i årevis havde ansat flere og flere støttepersoner til børn med diagnoser, fordi antallet af børn med diagnoser steg og steg.
Helt op til 12,5 procent fik tildelt diagnoser.
I takt med det, blev der ansat flere og flere støttepersoner, og parallelt med det følte lærerne sig mindre og mindre ansvarlige for de udfordrede elever.
Da kommunen i stedet ansatte to specialuddannede lærere til at supervisere kollegerne og fjernede de fleste støttepersoner, faldt antallet af børn, der blev diagnosticeret, markant.
Det blev både billigere og bedre for børnene, fordi lærerne fik de rette redskaber til at kunne tage ansvaret for inklusion på sig.
Fremtidens folkeskole: Motivation og virkelighedsnær undervisning
Direktør Anette Schjødt Thorsen fra BY RUM SKOLE, pegede på, at motivationen stiger, når børn arbejder med virkelige problemstillinger. Fx ved at være med til at designe og anlægge skolens udeområder.
Det er ikke noget, der koster dyre håndværkerregninger, som vi ikke ønsker i spendere penge på i Hvidovre Kommune.
Det kræver bare, at det område på skolen, der f.eks. er tilvokset med ukrudt eller buske, bliver ryddet – og så lidt haveredskaber.
Det giver både faglighed, samarbejde og ejerskab.
Eksempel:
I et projekt fik børnene til opgave at forvandle et kedeligt græsareal til et levende uderum.
De skulle selv planlægge, måle op, regne på materialer og samarbejde om løsninger.
Undervejs blev både matematik, naturfag, billedkunst og sociale kompetencer sat i spil. Og børn, der ellers havde svært ved at sidde stille i klasselokalet, blomstrede op, fordi de kunne se meningen med opgaven.
LÆS OGSÅ: Tusindvis af smukke blomster i Hvidovre er skabt i lokale drivhuse
Anette Schjødt Thorsen afviste også myten om, at der ikke er penge til skolerne.
Det handler om at bruge ressourcerne klogt og tænke på tværs af forvaltninger.
Ofte kan man opnå mere ved at samarbejde mellem skole, teknik og miljø.. Så fx vedligeholdelse af udearealer og undervisning går hånd i hånd.
Data og forskning: Ressourcer er ikke nok – det handler om kvalitet
Forskningschef Karsten Bo Larsen fra CEPOS fortalte med data, at der er enorme forskelle på, hvor gode skoler er til at omsætte ressourcer til resultater.
Det er muligt at drive en dyr og dårlig skole og omvendt.
Det afgørende for skolens resultater, både ind i trivsel og karakterer (som ofte følges ad) kan koges ned til tre emner: kvaliteten af ledelse, organisering og lærernes faglighed.
Hvad er det socioøkonomiske indeks og undervisningseffekt?
Karsten forklarede, at det socioøkonomiske indeks måler, hvilke forudsætninger eleverne har hjemmefra.
Fx forældres uddannelse og indkomst, men, til nogens overraskelse, indgår forældrenes kriminelle baggrund og etnicitet også i indekset.
Undervisningseffekten viser, hvor meget skolen løfter eleverne i forhold til deres udgangspunkt.
Det betyder, at en skole med mange ressourcestærke børn ikke nødvendigvis er “bedre”, hvis den ikke formår at løfte eleverne mere end forventet.
Omvendt kan en skole med mange udfordrede børn af udfordrede forældre være fremragende, hvis den formår at løfte dem langt.
Eksempel:
I Hvidovre ser vi, at nogle af de mest populære skoler med høje afgangskarakterer faktisk har lav undervisningseffekt, når man tager højde for elevernes baggrund.
Det viser, at det ikke kun giver mening at måle på karakterer, men på skolens evne til at løfte alle elever – uanset deres baggrund.
LÆS OGSÅ: Fire skoler er de bedste i Hvidovre til at løfte elevernes faglige niveau ifølge CEPOS
Inklusion kræver fleksibilitet og alsidighed, ikke standardløsninger
Panelet var enige om, at inklusion ikke handler om at gøre det samme for alle børn. Men om at skabe fleksible rammer, hvor der er plads til forskellighed.
Med fleksible rammer tænkes der ikke kun på indretning, men også organiseringen og de mentale rammer til at rumme forskellige børn.
Det kræver, at vi tør tænke nyt, både i undervisningen og i indretningen af skolerne.
Eksempel:
En dreng, der havde det svært i klassen, fik lov at bruge en dag på at hugge brænde i skolens uderum.
Det gav ham ro og energi til at vende tilbage til fællesskabet. Og det krævede hverken ekstra penge (ud over et knækket økseskaft) eller specialpædagoger, men fleksibilitet og forståelse fra de voksne.
Debatindlægget fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:
Trivsel og faglighed går hånd i hånd
Karsten Bo Larsen understregede flere gange i løbet af aftenen, at der er en tæt sammenhæng mellem trivsel og faglighed.
Skoler, hvor børnene trives, klarer sig også bedre fagligt. Derfor skal vi ikke vælge mellem trivsel og læring, men arbejde for begge dele samtidig.
En af de mest markante pointer fra panelet var, at skolerne skal have frihed til at finde deres egne løsninger.
Modsat hvad nogen skulle tro, at den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, repræsenteret ved Karsten Bo Larsen, skulle sige, så pegede Karsten på, at de frie grundskoler ofte klarer sig bedre.
Det skyldes, at de ikke er underlagt samme politiske og forvaltningsmæssige detailstyring som folkeskolerne.
Når skoleledere og lærere får lov at bruge deres faglighed og tilpasse undervisningen til lokale behov, skaber det bedre resultater.
Det er en så gennemgående konklusion i hans analysearbejde, at han har skrevet en særskilt artikel om netop det.
Eksempel:
I en stor undersøgelse af skoleledelse viste det sig, at ledere på frie grundskoler bruger langt mere tid på faglig ledelse og udvikling og langt mindre tid på bureaukrati og strategiske møder, end deres kolleger i folkeskolen.
Det giver mere nærvær, bedre samarbejde og stærkere faglighed.
LÆS OGSÅ: Engstrandskolen: Mange årsager til succes med at løfte eleverne
Brug pengene klogt og sæt lærerne fri
Vi har i Hvidovre sat 50 millioner kroner hen over de næste 3 år til blandt andet at styrke trivslen i skolerne.
På spørgsmålet til eksperterne om, hvordan vi bruger pengene klogt, var anbefalingen, at vi prioriterer tid til lærernes samarbejde, supervision og efteruddannelse.
Ikke flere projekter og bureaukrati.
Vi skal også turde slippe skolerne fri og lade dem finde deres egne løsninger i stedet for at styre dem med regler og skiftende politiske meldinger.
Mine konklusioner ud fra mødet om fremtidens folkeskole
De to timer med de tre eksperter gik hurtigt. Jeg var personligt godt fyldt op med kloge ord, eksempler og tydelige anbefalinger fra det dygtige panel.
Som politiker, forælder til 3, samt 6-årig skolebestyrelsesformand, fik jeg styrket mine anbefalinger i, hvad vi skal gøre for skolerne i Hvidovre.
Jeg har opsummeret hovedpointerne i punktform her:
- Invester i lærernes faglighed, samarbejde og supervision
- Trivsel og faglighed er en symbiose
- Slip skolerne fri og giv dem ansvar under ordentlige rammer
- Skab fleksible rammer og plads til forskellighed
- Brug ressourcerne klogt – ikke dyrt – og lær af de skoler, der lykkes
- Tænk på tværs af forvaltninger og inddrag børnene i udviklingen af skolen
Vi kan og skal gøre det bedre for vores børn i Hvidovre. Men løsningen er ikke bare flere penge.
Det er bedre trivsel, mere faglighed, mere samarbejde, mere mod til at gøre tingene anderledes. Og mere træning og tillid til dem, der hver dag gør en forskel for vores børn.
Det er det, jeg kæmper for. Og det er det, jeg vil arbejde for, hvis jeg får din stemme til kommunalvalget.
Af Jesper Hjelm, kandidat for Det Konservative Folkeparti i Hvidovre
LÆS OGSÅ: Lærere på Gungehusskolen: Sådan hævede vi karaktererne
