Natur og biodiversitet har igennem de senere år fået større opmærksomhed, og borgere og kommuner har kastet sig ud forsøg på at vende den negative udvikling for en række dyre- og plantearter.
Hvidovre Kommune rangerer på en plads nr. 95 ud af 98 i kommunernes naturkapitalindeks. Det baseres blandt andet på forekomsten af sjældne og truede arter i de grønne områder.
John Frisenvænge uddyber om Hvidovre i Naturkapitalindekset:
– I en landsdækkende undersøgelse af kommunernes ”Naturkapitalindeks” placerede Hvidovre Kommune sig i 2020 på en 72.-plads blandt alle landets kommuner.
– Indekset sammenfatter oplysninger om mængden af naturprægede områder med forekomsten af truede og sårbare arter.
– Selvom alle væsentlige naturområder i vores kommune er offentligt ejede, fredede og drevet efter plejeplaner, giver den ikke-beskyttede bynatur vigtige bidrag til understøttelse af biodiversitet i vores kommune.
– Beregnet ud fra de grønne områder alene falder Hvidovre Kommune til plads 95 ud af 98.
– Kun Rødovre, Brøndby og Glostrup Kommuner klarede sig ringere.
– Det ligner mere en ”dumpekarakter” end en ”grøn førertrøje”, mener biologen.
Hvis vi skal vende udviklingen, kræves målrettede indsatser baseret på forståelse af naturens processer og de arter, som man vil gavne.
Hvidovre Kommune er én af få kommuner uden strategi for biodiversitet
Ifølge Upstream Partners, der har kortlagt kommunernes strategiske indsatser for naturkvalitet og biodiversitet, har 86 ud af 98 kommuner nu en strategi for fremme af dette.
Hvidovre Kommune hører blandt de resterende 12 kommuner.
Dermed rangerer natur og biodiversitet hos os lavere end f.eks. idræt, sundhed, mental sundhed, alkohol, handicapområdet, affald, klima, digitalisering, ligebehandling og trafikstøj, som kommunens politikere alle har vedtaget politikker eller strategier for.
Københavns Kommune er nu på sin anden generation biodiversitetsstrategi og Albertslund Kommune på tredje generation.
SF og byrådsflertallet har ikke højere ambitioner end forgængerne
Kommuneplanen sætter retningen for kommunens udvikling i de kommende 12 år.
Dette er afgørende for, om der kan gøres noget ved naturens helt store udfordringer: mangel på plads og mangel på sammenhæng.
Kommuneplanens rammer har også betydning for private grundejeres muligheder for at bidrage til naturudviklingen.
Det kan så undre, at den seneste revision af kommuneplanen netop i forhold til natur og grønne områder fastholdt teksten fra den forrige version.
SF og det aktuelle byrådsflertal har dermed ikke højere ambitioner på det grønne område, end det byråd der under ledelse af Socialdemokratiet lagde linjen før det forrige kommunalvalg i 2021.
Læserbrevet fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:
Hvidovre upåvirket af nationalt fokus på natur og biodiversitet
De senere års nationale fokus på natur og biodiversitet er således gået ret så upåagtet hen over Hvidovres kommuneplan.
De nye ”grønne vinde” ses kun i forhold til byudviklingen. Her skal løfter om mere natur være med til at ”købe” ret til at bygge i dele af Den Grønne Kile og lave landvinding i Køge Bugt, hvor regler i dag står i vejen for udbygningen.
På den måde er det allerede (i 2019) lykkedes at omgå byggeforbuddet i den del af kilen, der kendes som Gartnerhaven.
Idrætsvision kan skade yderligere
Til gengæld bliver en række grønne bynaturarealer og arealer med naturpotentiale bebygget eller omdannet til kunstgræsbaner. Blandt andet for at opfylde idrætsstrategien.
LÆS OGSÅ: Nye stadioner i Hvidovre koster kommunen mindst 300 millioner kroner
Foruden fødesøgningsområder for stære og andre fugle kan dette føre til fældning af store gamle træer. De kan være redesteder for fugle og rastesteder for flagermus.
Den nye (og gamle) kommuneplan indeholder i det mindste nogle overordnede målsætninger om, at der ikke i de grønne områder må ske ændringer i områdernes biologiske værdi, uden at der gennemføres kompenserende foranstaltninger.
Det er også en målsætning ”at øge – og som minimum tilstræbe at standse tilbagegangen – i den biologiske mangfoldighed og antallet af prioriterede arter”.
Desværre er der ikke nogen officiel liste over sådanne arter, da der jo mangler en plan med prioritering af naturindsatser.
Intet samlet overblik over Hvidovres naturværdier
Der er heller intet samlet overblik over udviklingen i kommunens naturværdier.
Der gennemføres godt nok naturovervågning af beskyttet natur og enkelte artsgrupper med nogle års mellemrum. Men status bliver ikke opsamlet og sammenlignet med tidligere undersøgelser.
Der har også i de senere år været trusler mod dyrelivet, som kommunen ikke har forhindret eller kompenseret, f.eks.:
- Nær-ødelæggelse af de fredede redesteder for en stor koloni af mursejlere ved renoveringen af Danalund – kun afværget ved borgeres frivillige indsats.
- Naturstyrelsens fældning af et stort antal træer på Vestvolden – herunder nogle som havde rastende flagermus, hvis levesteder ifølge loven ikke må beskadiges.
- Fældning af bevaringsværdige træer ved Avedøre Skole, fordi kommunens entreprenør glemte at tage hensyn.
Naturpleje foregår efter forældede principper
På driftsområdet er der i det mindste sket en nyorientering i retning af mere naturnær drift af kommunale områder og aktive tiltag som veteranisering af træer, bygning af kvashegn, udsåning af vilde blomster og mere skånsomme metoder til arealpleje.
LÆS OGSÅ: Kystagerparken i flammer
Men det sker på baggrund af en plejeplan, der blev vedtaget for et kvart århundrede siden.
Plejeplanens principper stammer fra en tid, hvor græsarealer blev defineret ved klippehøjde, ikke ved deres biologiske potentiale og indhold.
Naturindsatser styres af, hvad der er bekvemt
Kommunen har også igangsat forskellige initiativer for at fremme insektlivet ved etablering af ”blomsterenge”. Både på egne arealer og i samarbejde med virksomheder på Avedøre Holme.
Men de forskellige indsatser styres mere af, hvad der er ”bekvemt” for driftfolkene, end hvad der er nødvendigt for at forhindre tabet af sjældne og sårbare arter.
Det kommer til at virke noget tilfældigt.
I mangel af forankring i forpligtende politikker og juridisk gyldige driftsplaner bliver de kommunale indsatser for natur og biodiversitet også sårbare over for udskiftninger i kommunalt personale og byrådets aktuelle fokus.
De grønne ambitioner er ikke ligefrem skyhøje …
LÆS OGSÅ: Svar fra ny klimaformand i kommunen: Naturen har en stemme i Hvidovre!
