Øget tilstrømning af ny arbejdskraft fra udlandet er en medvirkende årsag til, at Danmark nu har 58 milliarder kroner ekstra i statskassen (vi havde 45 mia. i forvejen), som kan bruges frem mod 2030.
Med de nye udenlandske kollegaer følger også deres kære børn, som kommunerne tager hånd om.
Både når det gælder almindelig undervisning, men også når det gælder ekstra sprogundervisning.
Kommunerne bærer i mange tilfælde hele den ekstra udgift, hvor staten får indtægten.
I nogle tilfælde går skatten fra de udenlandske borgere kun til staten.
Arbejdskraft fra udlandet hjælper i virksomheder
Et konstrueret eksempel, som ligger tæt op ad den hverdag forældre, forvaltning og kommunalpolitikere oplever i 2025:
Ashok og Ishwarya flytter fra Indien til Hvidovre, fordi mindst en af forældrene har fået job hos en stor virksomhed, der mangler arbejdskraft.
Det kunne f.eks. være Novo Nordisk, Mærsk eller Oticon.
Mindst en af forældrene har en mellemlang eller lang uddannelse med sig i bagagen.
Det er alle glade for, for de udgør en direkte værdi for det danske opsving.
Pres på skolesystemet giver færre midler til at hjælpe
Ashok og Ishwarya har også lille Vinoth med på 8 år.
Han bliver placeret i 2. klasse i Dansborgskolens modtagerklasse i Hvidovre for at lære sproget, så han hurtigt kan modtage undervisning på dansk og blive en del af fællesskabet.
Et andet sted i Hvidovre sidder Carla i 3. klasse, der har så svær grad af ADHD, at det ikke er muligt for hende at fungere i et alment folkeskoletilbud.
Hun har brug for en specialindsats for at have en god skoledag og blive den bedste version af sig selv.
Hverken Carla eller Vinoth skal forbigås i sprog- eller specialindsats, men den ekstra belastning af skolesystemet betyder, at Hvidovre Kommune har endnu færre midler til skolerne, som i forvejen er presset.
LÆS OGSÅ: Hvidovre Kommune: Elever med særlige behov klarer sig bedre i den almene skole end i specialklasser
Kommuner har anslåede udgifter for en kvart milliard kroner
Presset gælder især specialområdet.
Der findes ingen opgørelse over, hvor mange penge skolerne samlet set bruger på sprogundervisning og modtagerklasser.
Men et gæt er, at det totalt koster over 250 millioner kroner om året, fordelt på kommunerne omkring de store arbejdspladser.
Det vil sige Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Kalundborg.
Modtagerklasser og særskilt sprogundervisning er ikke noget, kommunerne bliver kompenseret for via den kommunale udligning.
Forskerordning betyder lav skat – og indtægter til staten
Oven i det er ca. 10.000 af de højtlønnede udenlandske medarbejdere på en fast lav skatteordning (§48e-ordningen). Her beskattes man kun med 32,84 procent af lønnen. Og hele beløbet går til staten.
Det uretfærdige ligger altså i, at resultatet af det økonomiske opsving ligger i statskassen, men det er kommuner som Hvidovre, der bærer omkostningerne for væksten.
Vi glæder os alle over den økonomiske optur.
Men vi håber, at man på Christiansborg kan se det folkelige i at levne en brøkdel af det økonomiske råderum til at finansiere følgeomkostningerne af opsvinget.
Ekstra udgifter bør kun være her, så længe der er fremgang
Nu er vi jo begge konservative.
Så ønsket er i tråd med ”penge følger borgerne”-princippet og samtidigt afbalanceret på den måde, at de ekstra omkostninger til tosprogsundervisning kun er her så længe, vi har en fremgang.
Hvis en dag økonomien begynder at gå den anden vej, og råderummet svinder, vil det samme ske med de ekstra omkostninger til tosprogsundervisningen.
Glædelige sommerlige opsvingshilsner fra
Søren Friis Trebbien – Næstformand i Økonomiudvalget og 1. viceborgmester, Det Konservative Folkeparti i Hvidovre, og
Jesper Hjelm – Næstformand, Det Konservative Folkeparti i Hvidovre
