Hvidovre skal have en foreningsvision for fællesskabet i foreninger uden fokus på medaljer

DEBATINDLÆG: Vi har en idrætsvision for eliteklubber, men hvad med en foreningsvision til alle fællesskaberne uden for sportens verden, foreslår Thomas Møller

Thomas Møller
Hvidovre bør have gode og tilgængelige mødesteder i hele byen, skriver Thomas Møller, formand for Frivilligcenter Hvidovre og kandidat til kommunalbestyrelsen for SF.

Hvidovre har stærke idrætsforeninger, og det er godt. Men fællesskab er mere end sport.

Mange borgere mødes om sang, natur, kreativitet, fællesspisninger og frivilligt socialt arbejde – uden stopur og pointtavle.

De fællesskaber fortjener en tydelig retning.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Arrangementer med frivillige bygger bro mellem mennesker

Det så vi søndag 14. september 2025 til Fest i Bymidten: Masser af foreninger og masser af glade mennesker.

Jeg var selv med i flere roller – Natur og Ungdom – Det spiselige Hvidovre, Madbanken Hvidovre, Frivilligcenter Hvidovre og SF Hvidovre.

Thomas Møller præsenterede sin tanke om en foreningsvision som supplement til Hvidovres idrætsvision for et panel med blandt andre borgmester og partifælle i SF, Anders Wolf Andresen, under Fest i Bymidten i Kulturhus Risbbjerggaard:

Dage som den bygger bro mellem mennesker. Dem skal vi have flere af, og jeg stiller gerne op som frivillig igen.

Frivilligcenter Hvidovre og foreninger er med til at mindske ensomhed

I Frivilligcenter Hvidovre hjælper vi hver dag foreninger med opstart, kurser, rådgivning og udlån af lokaler – og vi driver større indsatser som Seniormessen og ungeaktiviteter.

Det mindsker ensomhed, styrker trivsel og gør det let at være med uanset tempo og talent.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Vi har en ny samarbejdsaftale med Hvidovre Kommune, som løber til og med 2026.

Den aftale er en stærk ramme, og jeg håber på – og inviterer til – et endnu tættere, tillidsfuldt samarbejde med forvaltningen, så vi sammen kan flytte endnu mere for de fællesskaber, der ikke jagter medaljer.

Debatindlægget fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:

Foreningsvision med fokus på mennesker frem for medaljer

Min retning er enkel: Hvidovre skal have en foreningsvision for de foreninger, hvor målet er mennesker frem for medaljer.

Det handler om at sikre gode og tilgængelige mødesteder i hele byen, gøre det enkelt at starte og drive forening med let adgang til råd, værktøjer og mindre tilskud – og give de brede fællesskaber mere synlighed, blandt andet gennem flere samlende begivenheder som Fest i Bymidten.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Der er plads til både løbesko og kaffekopper i samme kommune.

Foreninger skal have flere egnede steder i Hvidovre

Jeg stiller op til kommunalbestyrelsen for SF den 18. november 2025.

Bliver jeg valgt, vil jeg arbejde hårdt for netop de mål: Flere egnede steder at være, stærkere støtte til de brede, ikke-konkurrerende fællesskaber og et tæt samarbejde mellem forvaltningen og Frivilligcenteret – til gavn for hele Hvidovre.

Med venlig hilsen
Thomas Møller
Formand for Frivilligcenter Hvidovre
Kandidat til kommunalbestyrelsen for SF

LÆS OGSÅ: Regler og puljer til frivillige foreninger i Hvidovre bliver måske lavet om

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Prøv det gratis nyhedsbrev fra HvidovreNyt