“Pas godt på os nu, ellers smutter vi” kunne berettiget have været en fællesudtalelse fra tillidsmedarbejdere indenfor hjemmeplejen i Hvidovre ved årsskiftet og i ugerne efter.
Forholdene var slet ikke i orden. Det var slemt.
Det skete ikke. Ledelsen havde taget tyren ved hornene. Det skulle bare være anderledes. Langt bedre.
Det er blevet bedre i hjemmeplejen siden bundplacering
Utilfredsheden hos de hjemmeboende omkring nytår står da også klart beskrevet i den nye store undersøgelse.
Hvidovre er placeret som 5.-dårligste kommune.
Resultaterne til det bedre er heller ikke udeblevet. Tværtimod.
Den rigtige opfattelse nu er: Vi passer godt på hinanden i Hvidovre nu.
Spontan ros på møde om ældrereform og hjemmepleje
Mandag den 1. september havde Birthe Mingon, formand for Bruger- og Pårørenderådet i Hvidovre, sammen med kommunen arrangeret et velbesøgt kaffemøde om den nye ældrereform og om hjemmeplejen siden nytår.
Det var en overraskende og dejlig oplevelse af en helhjertet og resultatgivende indsats for en omlægning til det bedre af hjemmeplejen m.v.
Og med absolut velfortjent spontan ros på mange fronter fra de tilstedeværende borgere. Sikkert overraskende for mange ud fra mund til øre-snakken siden nytår.
Sundhed og ældre er nu ved at blive et fyrtårn
Sundhed og ældre i Hvidovre er nu godt på vej som et klart lysende fyrtårn for Hvidovre.
Det var helt klart indtrykket af kaffemødet. Lidt af en kovending.
TAK for det. Og så har borgerne i Hvidovre nok også nu erkendt, at en SOSU-udtalelse som “pas godt på os nu ellers smutter vi ” ikke behøver at / bør komme på tale i Hvidovre.
Der er VI i Hvidovre. Lige nu borgere og medarbejdere.
Med venlig hilsen
Bent Aarrebo Pedersen
LÆS OGSÅ: Ældre i Hvidovre er nogle af landets mest utilfredse med hjemmehjælpen












