Refleksioner fra valgkampen: Tak fra Radikale Venstre

DEBATINDLÆG: Plads til uenighed, nuancer og gode, principielle diskussioner har gjort valgkampen fantastisk at være i, skriver Jonas Breindahl (RV)

Jonas Wirlander Breindahl, Radikale Venstre
Rigtig mange deler ønsket om en kommune, der både tænker længere frem og samtidig er tættere på hverdagen, skriver Radikales spidskandidat, Jonas Wirlander Breindahl.

Valgkampen er ved sin ende, og det giver anledning til at samle op på de mange indtryk, erfaringer og samtaler, som de seneste måneder har budt på.

Det har været et intenst forløb, hvor vores vigtigste mærkesager er blevet foldet ud og sat i spil igen og igen:

  • Behovet for et historisk børne- og ungeløft med 75% pædagoger i daginstutioner, mulighed for 2 voksne i minimum 50% af undervisning i folkeskolen, bedre vilkår for blive lærer og pædagog, samt skolemad uden brugerbetaling
  • En stærkere indsats for foreningslivet, fællesskaber og kultur
  • En aktiv modpol til det mudderkast, vi desværre ser fra partisoldater, hvor vi ikke bare undlader at deltager, men også siger fra, når grænser er krydset
  • En byudvikling, der opfylder de behov, vi har i Hvidovre, og balanceres med miljø og klima
  • At investere på den lange bane, ikke bare for de næste 4 år, så vi også har et fantastisk Hvidovre, for den næste generation.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Jeg oplever, at rigtig mange deler ønsket om en kommune, der både tænker længere frem og samtidig er tættere på hverdagen.

Tak til borgere, paneler og partier i valgkampen

Under hele valgkampen har dialogen med borgerne været det bærende.

Tak til jer, der har ville snakke på gader, ved postkasser, på stationer og på de sociale medier.

Mange har haft helt konkrete spørgsmål, andre har brugt muligheden for at diskutere retningen for Hvidovre mere grundlæggende.

Jeg vil også gerne rette en særlig tak for de mange paneldebatter, for mit vedkommende omkring 8–9 stykker, hvor der både var plads til uenighed, nuancer og de gode, principielle diskussioner.

Det er præcis den slags demokratiske rum, der gør en valgkamp fantastisk at være i.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Tak til alle de andre partier, der har taget rigtig godt imod en ny radikal spidskandidat.

Tak for de utrolig mange snakke om alt fra de store og små linjer i politik, hvordan forskellige sider af den samme sag kan belyses, og for at være modtagelige for mine utrolig mange spørgsmål!

Bare rolig, de fortsætter efter valget, det kan jeg garantere!

Husk lokal stemme til regionsrådsvalget

Nu nærmer vi os valgdagen, og spændingen stiger.

Uanset hvordan resultatet falder ud, er det min ambition, at Hvidovre skal stå stærkere de kommende år.

Hvis du mener, at vores kommune har brug for en social liberal tilgang, hvor kommunen understøtter de svageste, og sætter borgeren fri til at leve deres bedste liv, så håber jeg du vil sætte din personlige stemme ved mig.

Husk også regionsrådsvalget!

Her er den lokale stemme afgørende for alt fra sundhedstilbud til kollektiv transport, og din stemme gør en reel forskel.

LÆS OGSÅ: Seks lokale kandidater i Hvidovre med tre mærkesager i Region Østdanmark

Efter valgkampen venter arbejdstøjet

Når støvet fra valgkampen har lagt sig, ser jeg frem til at fortsætte kampen i Kommunalbestyrelsen.

Jeg ser frem til de store politiske linjer. Men også til det helt konkrete og til tider tørre, som at grave sig rigtig ned i forvaltningsloven.

Det er i kombinationen af vision og grundighed, at der skabes resultater. Og jeg er klar til at træde i arbejdstøjet for at opnå de resultater.

Jonas Breindahl

Formand og Spidskandidat

Radikale Venstre Hvidovre

LÆS OGSÅ: Tre mærkesager fra hvert parti til kommunalvalget i Hvidovre

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev fra HvidovreNyt