SF lover alt men gør intet – og tager æren for det hele

DEBATINDLÆG: SF har sovet i timen og ikke bygget plejehjemspladser, lyder kritik fra Claus Vilhelmsen fra Socialdemokratiet. Læs SF's svar på beskyldningen.

Claus Vilhelmsen
Claus Vilhelmsen (S) reagerer på "tåkrummende" indlæg fra SF - der giver svar på tiltale i bunden af debatindlægget. (Foto: Privat)

Det er vel nok tåkrummende at læse Marie-Louise Jørgensens skamrosning af SF i sit indlæg af denne uges udgave af den såkaldte Hvidovre Avis.

Hun påpeger, at der er behov for flere seniorboliger og plejehjemspladser.

Og efter en hel masse ord om tryghed og mulighed for at komme forbi den ældre til en kop kaffe påpeger hun, at det for SF er afgørende, at ”vi handler i tide”.

“Var det gået, som vi ville, kunne vi have taget første spadestik i år”

Man skulle ikke tro, at SF har haft borgmesterposten i fire år, når en af partiets mest magtfulde politikere først opdager behovet nu.


Socialdemokratiet fremlagde allerede i sidste valgperiode planer om at bygge plejehjem på og ved Strandmarksskolen, men disse planer blev skrottet af det nye flertal.

Var det gået, som vi ville, kunne vi have taget første spadestik i år.

“SF er ikke opgaven voksen”

Intet nyt er påbegyndt bygget i stedet, og Marie-Louise Jørgensen causerer stadig over, om vi skal udvide plejehjem eller bygge et nyt friplejehjem.

Så kom dog i gang.

SF er tydeligvis ikke opgaven voksen og må sættes fra bestillingen.

Af Claus Vilhelmsen

Nr. 16 på Socialdemokratiets liste til kommunalvalget


Svar fra Marie-Louise Jørgensen fra SF:

Vi har nøje vurderet mulighederne for at opføre et nyt plejehjem på Strandmarkshave.

Grunden er omfattet af en hjemfaldspligt til Københavns Kommune, og et frikøb vil alene koste mindst 54 millioner kroner.

Hertil kommer udgifterne til selve byggeriet.

I SF ønsker vi at prioritere borgernes velfærd og omsorg højt.

Vi har allerede egnede byggegrunde til rådighed, og derfor giver det mest mening at bruge midlerne på at udbygge de plejehjem vi allerede har, frem for at bruge mange ekstra millioner på at købe en grund “fri”.

Af Marie-Louise Jørgensen, gruppeformand, SF Hvidovre

LÆS OGSÅHvad var kommet med i budgettet for Hvidovre, hvis dit parti bestemte det hele?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Bliv medlem af HvidovreNyt for kun 29 kr./md.

Få ubegrænset adgang til alle artikler – eksklusivt tilbud til halv pris. Ingen binding, og du kan opsige når som helst.

Fordele:

✔ Ubegrænset adgang til alle vores artikler
✔ Intropris: kun 29 kr./md. det første år (normalpris 59 kr./md.)
✔ Automatisk fortsættelse – ingen besvær med fornyelse
✔ Opsig når som helst – medlemskabet stopper ved udgangen af din betalingsmåned
✔ Mulighed for at skifte til årsabonnement senere og spare endnu mere