I mange af Hvidovres villakvarterer sker der i disse år en stille, men markant forandring.
Funktionelle huse bliver købt, revet ned og erstattet af standardiserede typehuse.
Ikke fordi de gamle huse nødvendigvis er udtjente, men fordi der kan være en økonomisk gevinst ved at rydde grunden, bygge størst muligt og sælge videre.
Den enkelte nedrivning kan måske synes ubetydelig. Men tilsammen risikerer de at forandre vores kvarterer grundlæggende.
Nye huse koster identitet og sjæl
Hvidovres villakvarterer er vokset frem over mange årtier.
Husene er forskellige, haverne er grønne, og hver vej har sin egen historie og karakter.
Når velfungerende boliger erstattes af ensartede typehuse, mister vi lidt af den variation og identitet, der giver et kvarter sjæl.
Det handler ikke om, at alt gammelt skal bevares, eller at nye familier ikke må indrette deres bolig, som de ønsker. Nogle huse er i så dårlig stand, at nedrivning er den rigtige løsning.
Men nedrivning bør være sidste udvej, ikke den automatiske vej til den største økonomiske gevinst.
LÆS OGSÅ: Hvorfor skal vi hele tiden bygge nyt?
Nybyggeri belaster klimaet
Byggeriet står samtidig for en betydelig del af vores klima- og ressourcebelastning.
Et dansk casestudie af ti renoverede enfamiliehuse viste, at renovering i gennemsnit medførte 39 procent mindre CO₂-udledning end at rive ned og bygge et nyt hus efter nutidens standarder.
I et af husene var besparelsen helt oppe på 63 procent.
Tallene varierer naturligvis fra hus til hus, men retningen er klar: Når et brugbart hus rives ned, kasserer vi både materialerne og den energi, der allerede er investeret i bygningen, samtidig med at produktion og transport af nye byggematerialer skaber en ny og betydelig klimabelastning.
LÆS OGSÅ: Ingen undersøgelser af klima eller behov før afgørende beslutning om større huse
Fliser erstatter grønne haver
Og problemet stopper ikke ved selve huset.
Alt for ofte bliver den grønne have erstattet af fliser på næsten hele grunden, mens levende hække viger for plastikhegn og andre lukkede barrierer.
Resultatet er måske nemt at vedligeholde, men konsekvenserne rækker ud over matriklen.
Regnvandet får sværere ved at sive ned i jorden og belaster i stedet kloakkerne, når skybruddene rammer.
Fugle, pindsvin og andre smådyr mister levesteder og transportveje.
En sammenhængende hæk er ikke blot en afgrænsning mellem to haver. Den er en grøn korridor, som gør det muligt for dyrene at bevæge sig gennem byen.
Private haver udgør tilsammen en vigtig del af Hvidovres natur. Derfor er det heller ikke ligegyldigt for fællesskabet, om de består af træer, buske og levende hegn eller af plastik og fliser.
Tilmeld dig HvidovreNyts nyhedsbrev og følg med i debatten:
“Bevar eller forklar” skal gælde i Hvidovre Kommune
For nyligt i et interview med Byrummonitor efterlyste jeg en mere grundlæggende diskussion af, hvordan vi ønsker, at Hvidovre skal udvikle sig.
Mange kommuner har allerede en arkitekturpolitik, som skaber en rød tråd i byudviklingen. Det har Hvidovre endnu ikke.
Regeringen, som både vi og borgmesterpartiet er en del af, vil udbrede princippet ”bevar eller forklar”, så færre gode boliger rives ned, og nedrivning bliver den sidste udvej.
Det er en vigtig radikal prioritering, og princippet bør ikke kun eksistere på Christiansborg. Det skal også omsættes til kommunal handling.
Hvidovre bør derfor udarbejde en arkitekturpolitik og implementere ”bevar eller forklar” i kommuneplan, lokalplaner og kommunens behandling af nedrivningssager.
Før et funktionelt hus fjernes, bør mulighederne for renovering, ombygning og genanvendelse være reelt belyst.
Samtidig bør nye lokalplaner stille tydeligere krav til grønne arealer, regnvandshåndtering og levende hegn.
LÆS OGSÅ: Næstformand vil have CO2-overvejelser med i lokalplaner
Nyt byggeri må ikke viske historien ud
Det skal fortsat være muligt at udvikle sin bolig. Men ejendomsretten står ikke alene. Den indgår i et kvarter, et bymiljø og et fælles ansvar for klima og natur.
Vi skal gøre Hvidovre til et sted, hvor nyt byggeri føjer kvalitet til det eksisterende i stedet for at viske historien, haverne og kvarterernes sjæl ud.
Bevar, når det giver mening. Og hvis et godt hus skal rives ned: Forklar hvorfor.
Vh Brian Køster, kommunalbestyrelsesmedlem Radikale Venstre og næstformand i udvalgene By- og Plan, Klima-, Miljø og Teknik og Det Grønne Råd





