To 15-årige piger i erhvervspraktik vibe-kodede egen app på kun tre dage

LÆSERBREV: En ”umådelig stolt” far beretter her om et nyt fænomen, du lige så godt kan lære at kende med det samme: Vibe Coding.

Vibe Coding, Astrid og Camilla
Det lykkedes Camilla Galve-Buck og Astrid Maiken Holmelund at bygge en social app med Vibe Coding på kortere tid end et helt hold udviklere ville kunne, skriver Jacob Buck, der selv arbejder med software-udvikling. (Foto: Jacob Buck)

Da jeg selv var teenager i 1980’erne, tilbragte jeg min praktik hos Regnecentralen.

Jeg fik et lille kontor, en PC og en mappe med, for mig, ret simple programmeringsopgaver i Pascal.

Jeg blev efterladt alene uden rundvisning i deres enorme mainframes eller de store snurrende vaskemaskine-størrelse harddiske.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Jeg fik ingen indsigt i, hvad de egentlig lavede, og oplevelsen var IKKE medvirkende til at jeg faktisk valgte en karriere som softwareudvikler.

App skabt uden nogen erfaring med Vibe Coding 

For to 15-årige piger fra 9. klasse i Hvidovre blev praktikken dog noget helt andet end forventet.

De brugte én dag på design og tre dage på at ”vibecode” og lancere deres helt egen app.

Mens mange nok har prøvet konceptet med at kaste alt muligt i hovedet på en sprogmodel (AI) og bede den om at se på resultatet igen og igen, er selve ordet Vibe Coding faktisk helt nyt.

Det blev opfundet i 2025 og betyder i bund og grund, at man udvikler et stykke software med hjælp fra AI i form af sprogmodeller (LLM). Det kan være ChatGPT, Claude, Gemini eller mange andre.

Den, der arbejder med Vibe Coding, forholder sig ikke til koden, men lader sprogmodellen udvikle softwaren ved hele tiden at sparre og melde tilbage – at prompte.

Fordelene ved metoden er, at alle og enhver kan skabe software, og at udvikleren kan fokusere på sine kreative ideer.

Ulemperne kan ifølge kritikere være problemer med for eksempel pålidelighed eller sikkerhed. 

 

En app til at holde kontakt med venner, chatte privat og i grupper og planlægge begivenheder sammen.

Mens de fik et indblik i, hvordan vi hos AutoRemind arbejder med kommunikation mellem læger og patienter, fik de fuldstændig frihed til selv at vælge, hvilken type app de ville bygge.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Selvom de ingen erfaring havde med softwareudvikling, brugerfladedesign, arkitektur, databaser eller kode, fik de en lyn-introduktion til det hele, og til Vibe Coding.

AI-assistenter arbejdede som et helt udviklingsteam

Vibe Coding handler om at skabe software ved hjælp af AI-assistenter, der bruger store sprogmodeller (LLMs) til at generere kode ud fra naturligt sprog.

Man kan bygge en fuldt fungerende app uden at skrive en eneste linje kode.

Denne tilgang er stadig kontroversiel blandt professionelle udviklere.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Men teknologien er nu så moden, at den gav de to 15-årige piger digitale superkræfter til at bygge deres egen app, næsten som om de havde et helt udviklingsteam til rådighed.

Og med en hastighed mit eget hold af udviklere næppe kunne matche.

Hurtig test i Claude afslørede, at ide virkede

Efter at have vist dem et par eksempler med Claude Sonnet 4.5 lod jeg dem eksperimentere selv. 

Efter blot 10–15 minutter havde de brugt deres gratis kvote, men de havde også nået at teste og bevise, at deres idé virkede.

Vibe Coding
Du behøver ikke zoome ind – billedet er blot for at give dig et indtryk af de første mock-ups med sprogmodellen Claude. (Foto: Jacob Bucks LinkedIn-profil)

Næste skridt var at signe dem op til Henosia, et visuelt AI-drevet værktøj, der gør det muligt at designe, bygge og udgive webapps med fuld databaseintegration. 

Man beskriver blot, hvad man vil bygge, og Henosia laver et første udkast, som man derefter kan forbedre med prompts eller direkte redigering i editoren.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Og så kan man skrive på dansk!

Hurtig udvikling, så app blev klar til test på iPhone

Jeg havde planlagt at give dem en hurtig introduktion, men inden jeg nåede at sige noget, havde de allerede indsat deres designspecifikation og trykket Enter.

Og boom —> deres første version var klar!

Vibe Coding
Pigernes første prompt. (Foto: Jacob Bucks LinkedIn-profil)

Den var ikke helt, som de ønskede, men et solidt udgangspunkt.

På egen hånd “vibede” de videre på prototypen, som de til sidst publicerede til intern test – endda som webapp (WPA) de kunne teste på iPhone.

Vibe Coding
Prompting er i bund og grund at skrive, hvad man gerne vil have skal ske. Her skriver pigerne: “gør så når man trykker på sit profilbillede kan man ændre det”. (Foto: Jacob Bucks LinkedIn-profil)

AI’en hjalp dem med at designe databasestrukturen og forbinde det hele, så brugere kunne oprette profiler, blive venner og holde kontakt.

Som altid med AI var der udfordringer…

Som normalt i softwareudvikling, så betyder et skridt frem nogle gange to skridt tilbage.

Efter databasen var tilsluttet, havde AI’en taget sig nogle kreative friheder.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Den del af processen kræver tålmodighed, hvilket var hvor jeg primært hjalp til.

Mit mål var at det skulle være deres app, så jeg tilbød minimal teknisk hjælp og i stedet opmuntring til ikke at give op.

Læserbrevet fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:

Stolte piger og stolt far

Fredag eftermiddag, hvor de fleste gerne vil tidligt hjem, var pigerne ikke klar til at stoppe.

De ville lave de sidste rettelser, så resultatet blev, som de ønskede. Et klart tegn på, at de var stolte af deres arbejde.

Og det har de al mulig grund til at være. Som Camillas far er jeg også umådelig stolt.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Konklusion: Kæmpe-potentiale i næste generation

Denne oplevelse har vist mig, hvor meget potentiale der ligger i næste generation.

Med de rigtige værktøjer, nysgerrighed og mod kan unge skabe på få dage det, der tidligere tog professionelle uger.

Vibe Coding er ikke bare en ny måde at skrive kode på; det er et kig ind i fremtidens kreativitet, hvor idéer betyder mere end syntaks, og hvor læring sker gennem handling.

At se disse to piger bygge noget funktionelt på kort tid mindede mig om, hvorfor jeg som teenager tiltrukket af at bygge elektronik og software.

LÆS OGSÅ: Hvidovre Kommune betaler 100.000 kroner om året for cd-rom med oplæsning af Hvidovre Avis

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev fra HvidovreNyt