Den seneste tid har medierne i Hvidovre været præget af et gennemgående tema: Er det politikerne eller forvaltningen, der bestemmer?
Flere har tegnet et billede af en kommune, hvor de folkevalgte har overladt ansvaret til embedsværket og juristerne.
Debatten er vigtig.
Som nyvalgt medlem af kommunalbestyrelsen genkender jeg ikke fortællingen om et grundlæggende modsætningsforhold mellem den politiske og den administrative ledelse, tværtimod.
Politikere og embedsværk arbejder forbilledligt sammen
Jeg er blevet mødt af en kompetent og engageret forvaltning, der leverer faglige vurderinger, analyser og juridiske vurderinger, som gør det muligt for os politikere at træffe oplyste beslutninger.
Det er præcis sådan, kommunestyret er tænkt.
Der er en grundlæggende arbejdsdeling i en kommune:
- Politikerne fastlægger retningen, prioriterer økonomien og træffer de politiske beslutninger.
- Forvaltningen omsætter beslutningerne til praksis, sikrer at lovgivningen overholdes og rådgiver os om konsekvenserne af forskellige valg.
Det er ikke et demokratisk problem. Det er en demokratisk styrke.
Forvaltningen har ikke altid ret
Jeg er ikke altid i enig i, hvilke sager vi skal prioritere i kommunalbestyrelsen.
Men hvis vi som politikere begynder at tilsidesætte juridiske vurderinger eller blander os i enkelte personale- eller byggesager, risikerer vi netop at undergrave retssikkerheden og den ligebehandling, som borgerne med rette forventer.
Det betyder ikke, at forvaltningen altid har ret.
Debatindlægget fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:
Jeg har udfordret, stillet kritiske spørgsmål og forsøgt at ændre rammerne, når de ikke fungerer.
Det oplever jeg også, at mine kolleger gør.
På udvalgsmøderne bliver administrationens indstillinger ikke blot taget til efterretning. Der bliver spurgt ind, ønsket yderligere belysning og foreslået ændringer.
Det er en vigtig del af det politiske arbejde, også selv om det sjældent foregår i offentligheden.
Offentligheden har sjældent hele billedet
Sagen om Regnbuen illustrerer netop, hvor vanskeligt det kan være at vurdere politiske processer udefra.
Mange har efterlyst mere handling fra politikerne, mens andre har peget på, at tavshedspligt og personalesager sætter snævre rammer for, hvad der kan siges offentligt.
Det kan skabe et indtryk af passivitet, selv om der arbejdes intensivt bag kulisserne og bør minde os om, at offentligheden sjældent har hele billedet.
Føler borgere sig ikke hørt, er det et politisk ansvar
Borgernes oplevelser skal tages alvorligt.
Hvis mange føler, at de ikke bliver hørt, eller at beslutninger træffes langt væk fra dem, er det et politisk ansvar at skabe bedre dialog og større gennemsigtighed.
Det handler ikke om en kamp mellem forvaltning og politikere, men om at styrke kommunikationen mellem borgere, politikere og administration.
LÆS OGSÅ: Bliver borgerne reelt lyttet til?
Jeg er valgt til kommunalbestyrelsen for at tage politisk ansvar. Det indebærer også at stå på mål for de beslutninger, vi træffer.
Det er helt legitimt at være uenig i de beslutninger, kommunalbestyrelsen træffer, men vi bør føre debatten på et grundlag, hvor vi ikke opfinder en kunstig modsætning mellem politikere og forvaltning.
De fleste af kommunens medarbejdere går hver dag på arbejde for at skabe gode løsninger for Hvidovres borgere, ligesom de fleste politikere bruger mange timer på at sætte sig ind i komplekse sager og træffe de bedst mulige beslutninger.
Brian Køster, medlem af Kommunalbestyrelsen (Radikale Venstre)
LÆS OGSÅ: Hvem har ansvaret i Hvidovre?
