Selvom begge parter helst vil tale konflikten lidt ned, er en åben strid brudt ud mellem Hvidovre Kommune og Byggelegepladsen Regnbuen.
Den selvejende institution er ledet af Mie Overgaard Rink, som er gift med en ansat.
Den slags forhold går ikke ifølge kommunen, der har givet Regnbuen til 30. juni til at få styr på sagerne.
– Lige nu er der en konstruktion, som vi vurderer ikke er lovlig, siger direktør Tine Larting til HvidovreNyt.
“Som at køre 150 km i timen på motorvejen”
Ifølge Tine Larting handler sagen i sin grundkerne om at passe på kommunens børn.
Hvis de går på en institution, der ikke følger reglerne, er det et usikkert sted at være.
– Det skal være i orden, for ellers kan vi ikke være sikre på, at vi passer ordentligt på børnene, men også de ansatte.
– Så kan man sige, at der ikke er sket noget indtil nu. Nej, men det er ikke nok.
– Det er ligesom, hvis du kører 150 km i timen på motorvejen og siger, at der ikke er sket noget, men det bliver det altså ikke lovligt eller trygt eller sikkert af, siger Tine Larting.
Udbredt tilfredshed med både leder og ansat
Det syn på sagen forstår man slet ikke i Regnbuen.
Mie har været gift med sin mand Ronny i 20 år. De har arbejdet sammen lige så længe. Også siden Mie i 2024 blev konstitueret leder.
Ifølge bestyrelsen har den aldrig ”oplevet konkrete problemer i den daglige drift som følge af relationen.”
Tværtimod er parret hver for sig højt værdsat af både børn, forældre og bestyrelse.
En medarbejder har beskrevet, at hun selv var meget skeptisk, da Mie oprindeligt fik rollen som leder, mens hun var gift med Ronny.
Men den skepsis er siden blevet gjort til skamme, skriver den ansatte i et læserbrev hos HvidovreNyt.
En forælder har skrevet i et andet læserbrev:
– Der har aldrig været tegn på, at deres relation påvirkede deres arbejde negativt – tværtimod. De har været med til at skabe det unikke miljø, der gør Regnbuen til noget helt særligt.
Direktør: De må gerne være ansat sammen, men…
Tine Larting, betyder det ikke noget for jer, at parret er så afholdt og værdsat i Regnbuen?
– Jeg har på intet tidspunkt ønsket, at Mie eller Ronny stopper. De må rigtigt gerne være derude begge to, men ikke i den nuværende konstruktion.
– Det er et habilitetsspørgsmål, siger Tine Larting.
Hvis Regnbuen ikke laver sin konstruktion om inden 30. juni – for eksempel ved at fyre Ronny eller degradere Mie til en anden position end leder – ”så ser vi ikke nogen anden udvej end, at Hvidovre Kommune overtager Regnbuen.”
Sådan lyder det i en pressemeddelelse, som kommunen har sendt ud i denne uge.
Artiklen fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev, så du er sikker på at kunne følge med i de lokale nyheder:
Regnbuen: Alt for indgribende sanktion
Pressemeddelelsen kommer som en stor overraskelse for bestyrelsen i Regnbuen.
De to parter var nemlig ifølge bestyrelsesformand Kenny Outzen i gang med at afklare juraen i sagen.
Mens Hvidovre Kommune ifølge Tine Larting har fået kammeradvokatens ord for, at den handler efter loven, så ser Regnbuen nemlig helt anderledes på det efter at have vendt sagen med en advokat.
For eksempel er kommunens trussel om at overtage Regnbuen overdrevet i forhold til problemet, lyder det.
– Det centrale spørgsmål er ikke, om reglerne skal overholdes – det skal de. Det centrale spørgsmål er, om kommunen reagerer proportionalt, siger bestyrelsesformand Kenny Outzen.
– Vi mener, at habilitet kan håndteres, og at der findes løsninger, som er langt mindre indgribende, end de sanktioner kommunen har valgt at true med, siger han til HvidovreNyt.
Overvejelser om habilitet har man ifølge bestyrelsen klaret før ved, at Ronny formelt set har været ansat i en anden institution og er blevet lånt ud til Regnbuen.
I den nuværende konstruktion refererer Ronny direkte til bestyrelsen, når det kommer til personale- og ansættelsesspørgsmål.
Bestyrelsen har det formelle ansvar for blandt andet hans vagtplan, MUS, lønforhold og eventuelle klager. Mie kan hverken instruere Ronny eller træffe beslutninger om hans arbejde på måder, der kan give problemer med inhabilitet.
Den nuværende konstruktion blev lavet, efter Hvidovre Kommune tidligere gav grønt lys til noget lignende. Ronny kunne blive ved at arbejde med Mie, hvis han formelt set var ansat i en anden institution, Danalund Ungdomshus, som så udlånte ham til Regnbuen. Den model fratog Mie rollen som leder for Ronny, og ansvaret for vagtplan, MUS, lønforhold, klager og andre personalespørgsmål lå et andet sted. Kommunen skrev dengang, at aftalen “helt og fuldt” imødekom kommunens ønsker.
Modellen var dog kun gældende i et halvt år. Da den udløb, tænkte bestyrelsen, at erfaringerne havde vist, at man kan løse habilitetsproblemerne ved at undgå, at Mie til daglig har lederansvar over Ronny. Og kommunen havde sagt god for aftalen. Derfor lavede de den nuværende, tilsvarende konstruktion.
Hvidovre Kommune, derimod, så modellen med udlånet fra Danalund som en midlertidig løsning, der kun skulle fungere, mens Regnbuen fandt en varig løsning på problemet med at have Mie som leder i samme institution, som Ronny er ansat.
Den nye konstruktion er med Tine Lartings ord en ”væsentlig misligholdelse” af den oprindelige aftale om Danalund-modellen.
Det er det brud på aftalen, som kammeradvokaten ifølge Larting har kigget på og givet opbakning til kommunens vurdering i.
Omvendt har bestyrelsen i Regnbuen dels opfattet Danalund-modellen sådan, at den viser, at man kan løse habilitetsproblemer, så man godt kan have en leder og en ansat, som er i forhold. Dels mener bestyrelsen efter at have rådført sig med en advokat, at kommunen slet ikke kan lave en midlertidig aftale med krav om, at når den udløber, skal en leder udskiftes, eller en ansat fyres.
Ikke nødvendigvis ulovligt at have et forhold
Et andet problem er, at det langt fra er hugget i granit, at det er ulovligt at have et forhold på en arbejdsplads.
Om man kan have et forhold beror på et konkret skøn i den konkrete sag.
Man skal blandt andet se på, om arbejdsmiljøet bliver påvirket. Og vurdere, om lederen er så kvalificeret, at det overskygger risikoen, der kan være ved et forhold mellem leder og ansat.
Det har en professor tidligere fortalt HvidovreNyt.
Professor: Lyder, som om der ikke burde være bekymringeer
Professoren vurderede i 2025 umiddelbart – altså uden konkret kendskab til sagen – at Mie og Ronnys forhold i HvidovreNyts gengivelse lød som noget, der ikke burde give anledning til voldsomme bekymringer i forhold til lovgivningen.
– Hvis de to har haft et langt forhold til hinanden, og hun har været konstitueret leder og vist, at det går sådan set meget fint. Og hvis hverken kolleger, ledelse eller forældre i den periode har lagt mærke til potentielle konflikter eller udfordringer.
– Så kommer man derhen, hvor de bekymringer, som ligger til grund for reglerne i forvaltningsloven, er ved at være tilbagevist, vurderede Natalie Videbæk Munkholm, professor i privatret på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.
Praksis skal gælde i hele kommunen
Professoren siger i samme artikel, at praksis skal være den samme i hele kommunen, og at den skal bygge på gennemsigtighed.
Ifølge flere meldinger er der også parforhold på andre arbejdspladser under Hvidovre Kommune.
Det kan du blandt andet læse i en artikel fra 2025, hvor Tine Larting understregede, at Regnbuen ikke skulle gøres kommunal.
Hvorfor er sagen så vigtig for Regnbuen?
I kunne jo også bare vælge at gøre, som kommunen siger, i stedet for at kæmpe så indædt for at beholde Mie som leder og Ronny som ansat og forblive selvejende?
– Det her er ikke et spørgsmål om kommunal versus selvejende. Det er et spørgsmål om at bevare det, der gør Regnbuen til Regnbuen.
– Man kan godt skifte en leder ud på et stykke papir, men hvis man mister de mennesker og den kultur, som børnene er trygge ved, kan skaden være permanent.
– Det er meget lettere at ødelægge sådan et sted, end det er at genopbygge det, mener Kenny Outzen.
LÆS OGSÅ portræt af Mie Overgaard Rink: Giv lidt, så får du meget
Regnbuens fremtid skal op i kommunalbestyrelsen
Hvidovre Kommune skriver omvendt i sin pressemeddelelse, at den vil drive Regnbuen videre, ”sådan som vi alle kender det. Kommer det til at ske, vil det ikke være noget, som forældre og børn kommer til at mærke i hverdagen.”
Regnbuens bestyrelse har svaret igen med et opråb på Facebook til byens politikere for at få dem til at træde ind i sagen.
Bestyrelsen håber, at politikerne vil sætte sig ind i sagen, nu de juridiske vurderinger stritter i forskellige retninger.
Regnbuens fremtid skal debatteres under et lukket punkt på et møde i kommunalbestyrelsen onsdag aften.
(Redaktionel note, dagen efter: Læs om mødet i kommunalbestyrelsen i en anden artikel.)
Det har ikke været muligt at få kommentarer fra Ronny eller Mie Overgaard Rink.
