Ældre Sagen Hvidovre: Tag hånd om problemerne i hjemmeplejen

DEBATINDLÆG: Politikerne må bruge penge for at højne standarden for Hvidovres ældre, skriver Ældre Sagen Hvidovre oven på undersøgelse af utilfredshed med hjemmeplejen

AI-foto af en ældre o hjemmepleje
Fem løsninger kan være med til at løfte hjemmeplejen i Hvidovre ifølge Ældre Sagen Hvidovre. (Billede skabt med ChatGPT)

Ældre Sagen Hvidovre bliver virkelig trist over at høre om kommunens bundplacering i en landsdækkende tilfredshedsundersøgelse indenfor hjemmehjælpen.

Når man ser procentfordelingen, er man ikke i tvivl om, at der skal tages hånd om problemerne.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Problemet er i stigende grad den tid, der afsættes til den enkelte borger, som føler, at det går så stærkt, at de ikke får følelse af at blive betragtet som et menneske, man besøger og plejer, men en opgave, der skal løses og overstås.

Gode muligheder for at øge tilfredshed med hjemmeplejen

Er det den enkelte SOSU-assistents skyld? Nej, det er ledelsen og kommunens ansvar at deres medarbejdere føler glæde ved sit job:

  • Stop for tidstyranniet.
  • Større samarbejde med den ældre borger og SOSU’en, idet det er den ældre borgers ønsker og behov, der skal tilgodeses, da selvbestemmelse for borgeren er et grundlæggende element i ældreloven, og det er jo den mangel, som giver Hvidovre Kommune en bundplacering.
  • Ansætte flere varme hænder og forkæle dem, man har ansat, både i ord, løn og handling.
  • Bruge den økonomi, som er nødvendig for at højne standarden.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Er det muligt at få flere til at ville være SOSU-assistent? Ja, hvis vi husker at fortælle om alle de gode og positive, der sker i hjemmeplejen, og om glæden ved at hjælpe andre.

Ældre Sagen Hvidovre vil kun have løfter, der kan overholdes 

Kommunalvalg og løfter hører utrolig meget sammen.

Ældre Sagen Hvidovre vil rigtig gerne have mange løfter, men kun løfter, der kan overholdes.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Så vi går fremtiden i møde med håbet om, at Hvidovre Kommune indfrier løftet om, at ældrelovens selvbestemmelse og respekt for den enkelte borger bliver en selvfølge.

Så lad os nedbringe de nedenstående procenter, oplistet af HvidovreNyt, de næste 12 måneder:

  • 22% er utilfredse eller meget utilfredse med rengøringen – vores ældre borgere er ikke trygge ved en robotstøvsuger.
  • 26% mener, at medarbejdere i hjemmeplejen i lav grad eller slet ikke tager hensyn til den ældres vaner eller ønsker.
  • 32% mener, at de har lav eller ingen viden om, hvilken hjælp de kan få.
  • 34% svarer nej til, at medarbejderne er gode til at inddrage de ældre og deres pårørende beslutninger om hjemmeplejen.
  • 36% mener, at medarbejdere i hjemmeplejen kender de ældres vaner og behov i enten lav eller ingen grad

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Med venlig hilsen

Ældre Sagen Hvidovre

Bestyrelsen

Elin Palm, Sejer Pedersen, Vivian Ersgaard Markussen

LÆS OGSÅ: Trist resultat for Hvidovre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev fra HvidovreNyt