Gungehusskolen i Hvidovre har problemer med, at elever fra især udskolingen aktiverer brandalarmer, fordi de ryger puff bars ude på skolens toiletter.
Der sidder tit en lille gruppe elever ude på et toilet og sender puff baren/-barerne videre til hinanden.
Brandalarmer sat i gang af puff bars går ud over alle elever
Elever og lærere oplever tit efter et frikvarter, at toiletterne har en sødlig duft.
– Toiletterne dufter hele tiden af sødt slik eller frugt, siger Soban fra 8.A.
– Materialer begrænses på grund af, at brandalarmerne starter, for så skal skolen betale mange penge til brandvæsnet, i stedet for at bruge penge på skolen og materialer til at forbedre undervisningen.
– Jeg synes, det er trist, at det skal gå ud over os alle, siger Soban.
Artiklen fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:
Gungehusskolen: Ingen problemer efter særlig udmelding
Gungehusskolens ledelse fortæller, at der i 2024 blev aktiveret få brandalarmer på grund af rygning. Som konsekvens skulle der trækkes fra elevernes klassekasse til sjov og hygge.
Men så fandt man en løsning.
– Vi varslede, at udgiften til brandfolk mm. ville blive trukket fra elevernes/klassernes budget til “sjov og ballade” (fx gallafest, bordtennis o.lign.).
– Efter denne udmelding har vi ikke haft udfordringer med rygning og brandalarmer på skolens toiletter, udtaler Camilla Kalborg, faglig leder på Gungehusskolen.
– Man må ikke ryge på skolens område, og tages man i at tage/bruge nikotinprodukter på skolen, dette indbefatter rygning, så vil det blive konfiskeret, og forældrenes kontaktes, udtaler Morten Pejter Roitmann, Gungehusskolens skoleleder.
Hvad er puff bars?
Puff bars er de seneste år blevet utrolig populære blandt børn og unge i Danmark.
En puff bar er en slags e-cigaret. De kan fås i mange forskellige farver og smage af cola, mint, vandmelon eller bær.
I Danmark er det ulovligt at sælge puff bars med smag af andet af tobak eller mentol.
Men puff bars er for unge nemt at skaffe over sociale medier, hvor der bliver aftalt en lokation og et tidspunkt for at handle puff bars.
LÆS OGSÅ: Godt og dårligt ved folkeskolerne i Hvidovre ifølge eleverne






_NY.png)









