Jeg har et problem.
Jeg ejer for mange gamle Mercedes’er. Det synes min kone i hvert fald.
Hun har prøvet at overbevise mig om, at jeg burde skrotte nogle af dem. Jeg har forklaret hende, at det ikke er biler. Det er kulturhistorie.
Vi er ikke nået til enighed.
For man sælger jo heller ikke sine børn, vel?
Så jeg er måske ikke den oplagte klimaaktivist.
Hvorfor ikke ændre et klassisk spørgsmål?
Men jeg tror faktisk, at det er meget godt.
For jeg tror ikke på den perfekte klimaborger.
Jeg tror på almindelige mennesker, der gør noget, når de kan. Og gerne gør det sammen.
Det er egentlig hele tanken bag Energifællesskab Avedøre.
For hvorfor skal vi altid spørge: “Hvad kan jeg gøre?”
Hvorfor ikke spørge: “Hvad kan vi gøre?”
Hvis mange går sammen, batter det mere
Hvis jeg sætter solceller på mit eget tag, er det fint.
Men hvis vi er mange, der producerer energi, deler erfaringer og finder løsninger sammen, bliver det pludselig noget større end den enkelte solcelle.
Og det er ikke kun energi. Det samme gælder biodiversitet, haver og natur.
En havevandring. En plantebyttedag. Flere blomster. Lidt mindre græsplæne. Et gammelt frugttræ, der får lov at blive stående.
Planter, der går fra én have til en anden i stedet for fra et havecenter til en skraldespand.
Det lyder måske småt.
Men det er sådan, forandringer begynder.
SE OGSÅ VIDEO af fjernvarme, der bliver grundlagt: Tonstungt hus løftet på plads i Avedøre
Avedøre Landsby viser vejen frem
Og her synes jeg, Avedøre Landsby har noget at lære fra sig.
For fællesskab er ikke noget, vi har opfundet i går. I Landsbyen kender vi allerede opskriften.
Man hjælper hinanden. Man taler sammen.
Man blander sig. Nogle gange lidt mere end nødvendigt.
Og hvis man begår den fejl at spørge: “Hvordan går det?”, kan man sagtens bruge den næste halve time på en historie om naboens have, kommunen eller noget, der skete i 1987.
Det er ikke altid effektivt. Men det er fællesskab.
LÆS OGSÅ: De kalder mig Avedøres borgmester
Det skal handle om, hvem der vil være med
Teknologien er ny. Tankegangen er gammel.
Jeg tror derfor ikke, at den grønne omstilling først og fremmest skal handle om, hvem der gør mest rigtigt. Den skal handle om, hvem der har lyst til at være med.
For vi skal ikke redde hele verden fra Avedøre. Det ville være lidt for meget selvtillid.
Men vi kan passe på det lille stykke af verden, vi har fået lov til at bo i.
Og hvis vi gør det sammen, kan de små ting pludselig blive til noget stort.
Læserbrevet fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts nyhedsbrev:
Vi skal kunne sige, at vi gjorde noget
Måske er det faktisk så enkelt: Vi skal ikke efterlade en perfekt verden.
Vi skal bare sørge for, at dem der kommer efter os, ikke spørger, hvorfor vi ikke gjorde noget, da vi havde chancen.
Og hvis de en dag spørger: “Hvem gjorde det?”, så håber jeg, svaret bliver: “Det gjorde vi.”
Fordi vi boede her. Fordi vi holdt af stedet. Og fordi vi fandt ud af, at fællesskab faktisk stadig virker.
Også i Hvidovre.
LÆS OGSÅ: Stor begejstring efter Risbjergkvarteret gik sammen for at finde 4-årig pige
