Det Visionsløse Hvidovre

DEBATINDLÆG: Socialdemokratiets ønske om at bygge et nyt fodboldstadion – og lægge regningen hos det offentlige – er en visionsløs tilgang til lokalpolitik, skriver Mads Holleufer (LA)

Mads Holleufer, Liberal Alliance Hvidovre
Socialdemokratiets forslag vil hverken gavne breddeidrætten, foreningslivet eller skatteborgerne, mener Liberal Alliances Mads Holleufer.

Socialdemokratiets seneste udspil om at bygge et helt nyt stadion med det formål, at Hvidovre IF potentielt kan spille Superligakampe der i fremtiden, er ikke kun et angreb på Idrætsvisionen, men også en tilbagevenden til en visionsløs tilgang til lokalpolitik i vores kommune.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Offentligt/privat samarbejde sparer skatteborgerne penge

Det første, der undrer mig, er kritikken af samarbejde mellem offentlige og private, specifikt når det gælder finansiering af store projekter, som det Idrætsvisionen lægger op til.

Sådanne samarbejder er en fantastisk måde at sikre finansiering til forbedringer af kommunen, uden at det skal koste skatteborgerne unødigt mange penge.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Socialdemokratiets forslag gavner kun Hvidovre IF

Derudover giver det ikke mening at bygge et stadion, der udelukkende tjener det formål, at et privat selskab (som HIF er) kan spille Superliga-kampe.

Det gavner ikke breddeidrætten, det gavner ikke foreningslivet, og det gavner ikke skatteborgerne.

Det gavner udelukkende HIF og dets særinteresse i at få stillet et stadion til rådighed, der lever op til Superliga-kravene, uden at skulle have nogen penge op af lommen.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Desuden er sammentænkningen af løsninger, såsom at bygge et friplejehjem i forbindelse med opførelsen af et stadion, en fantastisk måde at skabe løsninger, der kan gavne flere områder, end rigid kassetænkning nogensinde vil kunne.

Hvis private penge ikke må være med, skal du og jeg betale

Vi har også problematikken om, hvordan dette nye stadion så skal finansieres.

Jeg kan forstå på S, at private penge tilsyneladende ingen rolle må spille.

Man må derfor konkludere, at de ønsker, at du og jeg skal finansiere et trecifret millionbeløb til et stadion, der ikke tjener den brede befolkning, men udelukkende HIF’s Superliga-ambitioner.

Debatindlægget fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:

Kommunen skal ikke finansiere private virksomheders ambitioner

Ligesom med enhver anden privat virksomhed er det ikke en kommunal opgave at bygge nye kontorer, butikker eller lignende til dem.

Bare fordi jeg holder af Hvidovre Sport og deres udvalg af udstyr til lystfiskeri, bliver det aldrig en kommunal opgave at bygge nye lokaler eller et større lager til dem.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Det er netop dette, der adskiller Idrætsvisionen fra Socialdemokratiets forslag: at du og jeg ikke skal finansiere privatejede virksomheders ambitioner.

Af Mads Holleufer, Liberal Alliance i Hvidovre

LÆS OGSÅ debatindlæg fra borgmesteren: Idrætsvisionen foldes ud skridt for skridt 

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev fra HvidovreNyt