Hvis man vil have flere i bevægelse, starter man ikke med en spektakulær tegning, men med at få boldene i spil: haltider mandag aften, tørre omklædningsrum onsdag eftermiddag og tryg adgang til baner lørdag morgen.
Det er kernen i Socialdemokratiets idrætsvision: mere idræt for pengene – tæt på hverdagen – og med en økonomi, der holder.
Flertallets idrætsvision spænder idrætten i Hvidovre for en byudviklingsvogn
Flertallets kurs spænder derimod idrætten for en byudviklingsvogn: først salg af byggeretter, så et friplejehjem i stadionområdet – og derfra store anlæg.
Det kan se smart ud i en powerpoint, men ærligt: Hvad i alverden har et friplejehjem med en idrætsvision at gøre?
Plejeboliger hører hjemme i velfærds- og ældrepolitikken – ikke som finansiel brik i et stadionprojekt.
Koblingen fremgår ovenikøbet af kommunens egen tekst om idrætsvisionen: realiseringen baseres på salg af byggeretter med mulighed for friplejehjem i byrummet ved stadion.
Det er en besynderlig prioritering – og en risikabel model for hverdagsidrætten.
En selskabskonstruktion kan få økonomien til at løbe løbsk
Dertil kommer planer om at putte det hele ind i en eller anden selskabskonstruktion.
Ingen ved rigtigt hvordan. Jeg er oprigtigt lettet over, at den beslutning foreløbig er udskudt.
Vi kender alt for godt tendensen til offentlige megaprojekter, hvor økonomien løber løbsk. Var det ikke tæt på en milliard, det nye stadion i Aarhus endte på?
Og hvor meget har det egentlig kostet Køge Kommune, selv om løfterne fra private aktører nærmest ingen ende havde? Det er sjældent en win-win, der går begge veje.
Er det virkelig klogt at sammenblande borgernes værdier – grunde og økonomi – med et privat A/S? Ikke hvis man spørger mig.
Hvorfor har vi ikke råd til plejeboliger, men til nye dyre idrætsfaciliteter?
Lige så svært er det at finde hoved og hale i, at vi “ikke har råd” til nye plejeboliger, sådan som det blev gjort klart med helhedsplanen for Strandmarkens Fritidscenter – hvor en af hovedbegrundelserne for at droppe planen var en mulig regning til hjemfaldsklausulen til Københavns Kommune på omkring 50 millioner kroner.
Men vi har råd til at parkere over 300 millioner kroner i en pakke, hvor en stor del går til at flytte/nybygge atletikfaciliteter.
Og hvor finder man ellers en så stor og egnet grund i Hvidovre til et plejehjem for mindre?
Vil man styrke fællesskab og hverdag, begynder man ikke med de dyreste mursten, men tager udgangspunkt i det, vi har – med blik for både kort og lang økonomi.
Klima og bæredygtighed – åbenbart ikke i idrætsvisionen
Vi ved, at nedrivning og nybyg typisk har højere klimaaftryk end gennemgribende renovering.
Alligevel lægges der op til at rive hele Strandmarkens Fritidscenter ned.
Det kolliderer med faglig viden – og overser noget helt jordnært: De mange brugere og foreninger, der hver uge fylder centeret.
Hvis man river alt ned, står de uden lokaler i årevis. Det betyder aflyste hold, lange transporttider til midlertidige løsninger – hvis de overhovedet findes – og en reel risiko for, at frivillige ledere og medlemmer falder fra.
Ja, der bliver arbejdet hårdt for at rykke aktiviteter, men der er stadig ikke ordentlig plads.
Boldklubben Friheden bør ikke flyttes til udsat område
Dertil kommer, at det område ved parkeringspladsen ved Langhøjskolen, som Boldklubben Friheden tilbydes klubhus og baner i, ligger kystnært og lavt med dokumenteret risiko for oversvømmelse/stormflod og i umiddelbar nærhed af Natura 2000-område nr. 143 (Vestamager og havet syd for).
Det er ikke her, vi bør forstørre risikoen ved at flytte mere aktivitet ud på udsatte arealer.
Vi bør bygge klogt på robuste steder – og renovere før nybyg ved Strandmarken.
Jeg ved, at der i flertallet er stærke stemmer og stor viden om bæredygtighed og klima; at man glemmer det her, er for mig en gåde.
LÆS OGSÅ: Hvorfor skal vi hele tiden bygge nyt?
Hvidovre Stadion kan ligge i Avedøre
Vores vej er den omvendte: funktion før facade.
Vi begynder med hverdagen og bygger os op trin for trin – og vi er åbne for flere placeringer af et nyt stadion i Hvidovre dér, hvor planforhold, adgang, klima og økonomi samlet set er bedst.
Det er:
- i Avedøre ved de eksisterende boldbaner og omkring Poppelgården/Amfiteatret
- i forlængelse af Frihedens Idrætscenter ved de udendørs baner
- ved de to boldbaner ved Strandmarkens Fritidscenter eller på bane 3–4 – men kun, hvis det ikke reducerer den samlede banekapacitet så meget, at breddefodbolden mister trænings- og kampmuligheder.
Frihedens Idrætscenter er i forvejen kommunens store knudepunkt (svømmehal, boldhal, to ishaller mv.), og Avedøre rummer både opvisningsbane og flere 11-mandsbaner – det taler for netop de områder, hvis analyserne bekræfter det.
Nyt Superliga-stadion behøver ikke være gigantisk
Et vigtigt realitetstjek: Et Superliga-egnet stadion behøver slet ikke være gigantisk.
Divisionsforeningens officielle krav kan opfyldes med et lukket, overdækket stadion til 6.000 tilskuere (med de foreskrevne siddepladser m.m.).
Med andre ord: Vi kan tænke kompakt, overdækket og klogt – og bygge til senere, hvis et reelt behov for flere pladser opstår.
Debatindlægget fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:
Nyt Hvidovre Stadion kan bygges i flere faser
Derfor foreslår vi et faseopdelt byggeri med etaper på 20–40 millioner kroner årligt over 6–10 år.
Det giver robust økonomi, mulighed for midlertidige dispensationer undervejs og – hvis nødvendigt – en overdækning på det nuværende stadion.
Det er en billigere og mere brugbar midlertidig løsning end dyre hovsa-projekter, som vi så med leje af afsindigt dyre tribuner, der oven i købet forstyrrede samarbejdet på Hvidovre Stadion mellem fodbolden og atletikken.
Vi vil sikre helheden over headlines
Vi vil binde et nyt stadion sammen med en grøn driftsløsning – fx i samarbejde med HOFOR – hvor en parkeringskælder under stadion også fungerer som regnvandsmagasin.
Vi kan samtidig skabe et energifællesskab, der nedbringer driftsudgifterne og styrker den grønne omstilling.
Det er idræt, klima, energi og infrastruktur i ét – byggesten for en klog kommune med overhængende risiko for oversvømmelse fra både regn og kyst.
Samtidig – med den tydelige prioritering af vedligehold, vi netop har aftalt i budgettet – kan vi skrue op for kapacitetsbrugen i hele byen: bedre booking, mulighed for længere åbningstider, bedre akustik, gulve og belysning dér, hvor trængslen er størst.
Kort sagt: Vi vælger helhed før headlines.
Idrætsvision i Hvidovre skal starte, hvor man får mest idræt per krone
Inddragelse, innovation, økonomisk snusfornuft og facilitetsanalyse (bl.a. DGI-partnerskabet) skal styre rækkefølgen: Først dér, hvor vi får mest idræt pr. krone, derefter de store etaper.
Sådan får vi en by med et levende og mangfoldigt idrætsliv, der fungerer mandag til søndag, år efter år.
Uden at blæse et hul i anlægsrammen, uden at udskyde plejeboliger – og uden at parkere foreningslivet på ubestemt tid, mens gravemaskinerne står på Strandmarkens Fritidscenter, og højhuse og friplejehjem skyder op midt i villakvartererne.
Af Anders Liltorp (A), gruppeformand og borgmesterkandidat i Hvidovre
LÆS OGSÅ debatindlæg fra borgmesteren: Idrætsvisionen foldes ud skridt for skridt
