Familiens Ishus kåret til Årets virksomhed i Hvidovre

Butikken på Hvidovre Torv har fået erhvervsprisen Nytårsraketten mindre end et år efter sin fødsel

Familiens Ishus
En stolt familie fik "et kæmpeklap på skulderen", da Familiens Ishus onsdag modtog erhvervsprisen Nytårsraketten. (Foto: HvidovreNyt)

Familiens Ishus kan efter trekvart års levetid kalde sig Årets virksomhed i Hvidovre.

Det ligger fast, efter det populære ishus på Hvidovre Torv har fået overrakt Hvidovre Kommunes erhvervspris, Nytårsraketten.

– VI har fra start ville lave en butik og et ishus med plads til hygge og hele familien. Det synes vi, vi har formået, sagde ishusets ene ejer, Mette, ved overrækkelsen.

– Når man i sommerperioden kigger op fra isdisken og ser en butik og et torv fyldt med glade mennesker, har det været alle de hårde timer værd, lød det.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Familiens Ishus hædres for engagement i Hvidovre

Familiens Ishus får prisen ”for sit lokale engagement og positive bidrag til erhvervslivet i Hvidovre”.

Virksomheden modtog prisen for to andre nominerede: Interrol Joki og Solrød Stilladser.

Hvidovre Kommunes begrundelse for at vælge Familiens Ishus over seks andre indstillede virksomheder fra Hvidovre lyder:

– På kort tid har Familie Ishus markeret sig i Hvidovre.

– Familiens Ishus blev grundlagt af Mette og Anders med ønsket om at skabe et lokalt ishus med fokus på kvalitet, nærvær og fællesskab.

–  Ishuset åbnede på Hvidovre Torv i foråret 2025 og er siden blevet et samlingspunkt for både borgere og besøgende.

Vinderen af Erhvervsprisen skal opfylde ét eller flere af følgende kriterier og have:

  • udvist socialt ansvar eller lokalt engagement
  • fundet nye innovative metoder at udvikle forretningen på
  • været med til at skabe positiv udvikling i Hvidovres erhvervsliv og/eller
  • arbejdet med bæredygtighed, klimaudfordringer eller grøn omstilling

 

Sidste års vinder: “Det bliver jer en dag”

Som synligt bevis på hæderen fik Mette, husbond og medejer Anders Kristensen og flere yngre medlemmer af familien overrakt selve Nytårsraketten med tre kg chokolade fra Svend Michelsen, der holder til på Avedøre Holme.

Det blev undervejs i talen også til en kæmpetak til blandt andre Nybolig og sidste års vinder, Spybrew med brygger Jens Lynge Larsen i spidsen. 

– For et år siden stod vi dernede og kiggede herop og så Jens modtage prisen. På vej ud sagde han, det her bliver jer en dag.

– Vi havde ikke forventet, at det ville være 12 måneder efter. Det er vildt, sagde Mette ved prisoverrækkelsen under kommunens nytårskur for byens virksomheder.

LÆS OGSÅ: 97-årig farmor i Familiens Ishus: Hvordan kunne du finde på det?

Sådan så det ud, da Familiens Ishus blev skabt

Familiens Ishus åbnede officielt 1. marts 2025.

I denne video fra HvidovreNyt (der dengang hed Risbjerg & Co.) kan du se, hvordan lokalerne så ud, før familien fik dem omdannet dem til prisvindende rammer:

Både Mette og Anders har i hverdagen jobs – som de omtaler som ”fritidsjobs” – at passe ved siden af ishuset.

Du finder Familiens Ishus på Hvidovre Torv, der huser flere fede butikker.

Blandt andre ligger Organic Market lige ved siden af og Hvidovre Vinhus lige overfor.

LÆS OGSÅ: Er Hvidovre ved at blive det nye Valby?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev fra HvidovreNyt