Sommerferien er slut, også for de 500 børn, der kun lige har snuset lidt til skolen før sommerferien.
Det er en stor og spændende overgang for de små, som træder ind i en ny verden af læring og fællesskab.
Dit barn vil møde modgang i løbet af 10 skoleår
I modsætning til de voksnes verden på arbejdsmarkedet, hvor man skal til samtaler og ofte testes for, om man passer ind, før man får jobbet, så er eneste fællesnævner for børnene, at de har nogenlunde samme alder.
Heldigvis har børn – modsat voksne – færre fordomme og ofte stor lyst til at lege og være socialt nysgerrige.
Det til trods, går stort set ingen børn igennem en 10 års skolegang, uden at der på en eller anden måde kommer noget i vejen.
Som jeg plejer at sige mellem venner: ”Hvis man vil undgå, at ens barn har problemer i skolen, skulle man have brugt prævention”.
Lang liste over menneskelig udfordringer for børn
Sagt på en anden måde, er problemer en naturlig del af læringen i folkeskolen.
En skole for livet rummer andet end faglige færdigheder.
Et uimodståeligt gruppepres, en dårlig fristelse, en uhensigtsmæssige umiddelbar reaktion på et lille problem, venner der skuffer osv.
Listen er lang over de menneskelige udfordringer, de fleste børn selv skal erfare.
Som forælder skal du være barnets ambassadør
Som far til 3 børn, med 4 års mellemrum, har folkeskoler, privatskoler og efterskoler været en fast del af vores hverdag i 16 år.
I 6 af årene var jeg formand for skolebestyrelsen på børnenes skole, Præstemoseskolen.
Jeg var med til at introducere nye forældre til skolen, og jeg har lavet en eskalations-model, som vakte interesse.

For ud over at være chauffør, lektiehjælper og madpakke-kok, er vores vigtigste rolle som forældre at være barnets ambassadør, når noget ikke følger den lige vej, som de fleste håber på.
Model skal være hjælp til rollen som ambassadør
De fleste situationer bliver heldigvis hurtigt løst, uden de eskalerer.
Men især når der er tale om de lidt tungere emner som f.eks. manglende faglig simulation, mobning, diagnoser, forskelligt børnesyn, konflikter med læreren og mistanke om ordblindhed, så er det godt at vide, hvilke muligheder man har som ambassadør, hvis man ikke føler man trænger igennem.
Ideen med modellen er, at man kender mulighederne og ved, hvilke rettigheder man har.

Løs problemer så tæt på, hvor de opstår som muligt
Jeg anbefaler altid, at tingene løses så tæt på, hvor de opstår som muligt, og at man kun sjældent springer led over.
Skole og forældre har en kontaktlinje, som jeg har henvist mange til.
Man kan sige, at de er forældrenes tillidsrepræsentant, og deres rådgivning har hjulpet mange frustrerede forældre i den rigtige retning.
Det er sjældent, Ankestyrelsen er involveret. Når de er, kan det være i forbindelse med sager om specialtilbud eller mobning, der er gået i hårdknude.
Modellen virker også for privatskoler.
Den største forskel er, at skolebestyrelsen er en reel virksomhedsbestyrelse på privatskolen og har større ansvar og beføjelser end på en offentlig skole.
Bemærk: Medierne er ikke med i modellen
Jeg har ikke medierne med i modellen, og det har en pointe.
For jeg har endnu ikke set en sag, hvor medierne har afhjulpet en enkeltsag.
Hvis man bruger medierne, ved alle på skolen, hvem der er tale om, og det hjælper ikke nødvendigvis barnet.
Man er også ude af kontrol med, hvordan historien ender. Det så vi senest i Hvidovre i nisse-sagen fra Gungehusskolen.
Til gengæld giver det super god mening at gå til medierne, hvis man har nogle generelle udfordringer, man ønsker opmærksomhed på.
F.eks. manglende linjefagsdækning eller skolefordelingspolitik.
Tag problemerne i opløbet
Sidste råd er at tage problemerne i opløbet og være en god og klog ambassadør for dine kære børn.
Det er dig som forælder, der bedst kender dit eget barn. De vil takke dig, når de kommer forbi teenagealderen 😉
Jeg håber, modellen kan bruges.
Man er altid velkommen til at kontakte mig på x@jesperhjelm.dk
Rigtig god skolestart!
Bedste hilsner
Jesper Hjelm








_NY.png)







