I sit debatindlæg i HvidovreNyt den 26. august skriver Sara Benzon (SF), formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, at der ikke bliver sparet på Hvidovres folkeskoler.
Tværtimod fremhæver hun den politiske beslutning om at tilføre området 50 millioner kroner over fire år som et markant løft.
Det lyder godt, men når man ser nærmere på, hvordan pengene skal bruges, og hvilke permanente udfordringer de skal løse, opstår der en række bekymringer, som ikke må overses.
_NY.png)
Bekymring 1 for Hvidovres folkeskoler: PPR fungerer ikke
På lærernes årlige samling den 26. april blev det klart: PPR fungerer ikke.
Det er ikke blot min vurdering, men en bred konstatering fra dem, der står midt i virkeligheden.
Når PPR samtidig skal være en central del af den inkluderende folkeskole, er det problematisk, at der ikke ligger en konkret plan for, hvordan området skal styrkes.
Visioner om tværfaglige teams og temamøder er ikke nok – vi har brug for målbare indsatser og tydelige forbedringer.
Debatindlægget fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:
Bekymring 2: Fokus på handling nu – ikke kun langsigtet strategi
De 50 millioner er fordelt over fire år.
Men hvordan sikrer vi, at f.eks. kompetenceudvikling af lærere ikke forsvinder, når der sker udskiftning i personalet?
Det er vigtigt, for Hvidovre har en årlig personaleudskiftning på 12,3 procent – højere end landsgennemsnittet og langt højere end eksempelvis Brøndby, der ligger på kun 9,1 procent..
Jeg er også imod, at vi bruger fire år på at opbygge viden, før vi begynder at handle.
Vi ved allerede, at tiltag som to-lærerordninger og AKT-indsatser virker.
Så lad os komme i gang nu, så den nuværende generation af børn får glæde af det – i stedet for at vente fire år.
Bekymring 3: Et simpelt regnestykke, der kalder på realisme
Hvidovre har 5.440 folkeskoleelever.
Fordelt over fire år svarer de ekstra 50 millioner til 190 kroner per elev per måned.
Til sammenligning er den almindelige gennemsnitlige månedlige udgift per elev 11.200 kroner.
De 50 millioner svarer til en forøgelse på blot 1,7 procent.
Det er positivt, men det er ikke nok til at tale om varige forbedringer af trivsel og faglighed, som Sara Benzon lægger op til.
Bekymring 4: Visioner kræver forankring i virkeligheden
Jeg anerkender, at der er politisk vilje til at prioritere folkeskolen. Men vilje uden konkrete tiltag er ikke nok.
Hvis vi virkelig vil skabe “en folkeskole for alle”, som Sara Benzon skriver, skal vi starte med at sikre, at organiseringen og kulturen på skolerne understøtter de reelle udfordringer.
Det kræver mere end dialog – det kræver handling og konkrete permanente tiltag.
Det er ikke penge, folkeskolen mangler, men konkrete tiltag til at målrette de eksisterende ressourcer mod de aktuelle og reelle udfordringer, så det gavner børnene i skolerne nu.
Jesper Hjelm, kandidat for Det Konservative Folkeparti
LÆS OGSÅ: Uretfærdig budgetmodel rammer Hvidovres folkeskoler
