Kunstmarked i Kulturhus Risbjerggaard var en stor succes

LÆSERBREV: Hvidovre KUNST har besluttet sig for at skabe endnu et kunstmarked efter succes med det første, skriver foreningen

Kunstmarked i Hvidovre
Masser af debatter om – og handler med – kunst fandt sted, da Hvidovre KUNST afholdt marked i Kulturhus Risbjerggaard. (Foto: Hvidovre KUNST)

Hvidovre KUNST omdannede lørdag den 10. januar Strungesalen i Kulturhus Risbjerggaard til Vestegnens første kunstmarked for private – og det blev en stor succes.

Dagen begyndte med livlig og hektisk aktivitet blandt standeholderne i en hel fyldt Strungesal.

Alle var mødt tidligt for at klargøre deres flotte opstillinger og præsentationer af de mange kunstværker, de havde medbragt til salg.

Festlig dag med glæde for kunst

Lidt før klokken 11 bød formanden for Hvidovre KUNST, Bjarne Agerlin, velkommen til alle standeholderne. Og krydsede fingre for, at folk i Hvidovre ville trodse kulden og komme forbi og nyde et spændende besøg i Kulturhuset.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Og sikke da en ”fest” det blev. Masser af mennesker mødte frem, deltog i engagerede snakke om glæderne ved kunst, og der blev handlet lystigt over alt i salen.

Da dagen var omme, havde mange værker fundet nye ejere – og en meget glad formand takkede alle for indsatsen.

Efter tænkepause: Officiel dato for nyt kunstmarked

Under almindeligt bifald fra standeholderne lovede formanden, at man nu ville overveje at arrangere endnu et kunstmarked hen på foråret.

Hvidovre KUNST har tænkt færdigt, så nu gør vi det hermed helt officielt.

Sæt et kryds i kalenderen ved den 25. april 2026. Der åbner vi dørene for et nyt kunstmarked i Strungesalen i Kulturhus Risbjerggaard.

Følg os på hvidovrekunst.dk eller Facebook og Instagram. Her kan du læse nærmere om tilmelding til stande mv. på vores kommende kunstmarked.

/Hvidovre KUNST

LÆS OGSÅ: Det sker i Hvidovre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev fra HvidovreNyt