Borgerrådgiverens tal peger på alvorlige problemer i Hvidovre Kommunes sagsbehandling.
Der er blandt andet konstateret brud på god forvaltningsskik, mangelfuld vejledning, brud på undersøgelsesprincippet, manglende partshøring, manglende helhedsvurdering, utilstrækkelig inddragelse, forkert retsopfattelse og fejl i sager.
Det er ikke administrative bagateller.
Det er borgernes retssikkerhed, det handler om.
Overhørte borgere er et problem for hele kommunen
Når en borger ikke får den nødvendige vejledning, når sagen ikke bliver undersøgt ordentligt, når borgeren ikke bliver hørt, eller når kommunen træffer afgørelser på et mangelfuldt grundlag, er det ikke bare et problem for den enkelte borger.
Det er et politisk problem for hele kommunen.
For kommunen har ikke kun pligt til at administrere reglerne. Den har pligt til at gøre det korrekt, grundigt og ordentligt.
Borgerne skal ikke selv være jurister, sagsbehandlere eller detektiver for at finde ud af, om kommunen har begået fejl.
Borgerrådgivers rapport bør føre til ændringer
Alligevel er det netop den virkelighed, mange borgere oplever: De må kæmpe for at blive hørt, kæmpe for at få en forklaring og kæmpe for at få kommunen til at rette op på fejl i deres egen sag.
Det kan kommunalbestyrelsen ikke nøjes med at tage til efterretning.
Borgerrådgiverens rapport må ikke ende som endnu et punkt på dagsordenen, der behandles, noteres og derefter glemmes.
Den skal føre til konkrete politiske beslutninger, tydelige mål og løbende opfølgning.
Hvis de samme fejltyper bliver ved med at dukke op, er det ikke længere tilstrækkeligt at pege på enkelte sagsbehandlere.
Så må kommunalbestyrelsen tage ansvar for kommunens arbejdsgange, ledelse, kontrol og prioriteringer.
Tilmeld dig HvidovreNyts nyhedsbrev og følg med i debatten.
Vis, at I beskytter borgernes retssikkerhed
Spørgsmålet er enkelt: Har kommunalbestyrelsen indrettet kommunen sådan, at borgernes retssikkerhed reelt bliver beskyttet?
Hvis svaret er ja, må det kunne dokumenteres i praksis. Hvis svaret er nej, må der handles nu.
LÆS BORGMESTERENS SVAR: Ja, vi har fokus på retssikkerhed og medmenneskelighed
Kommunalbestyrelsen bør derfor forpligte sig til en konkret handlingsplan med klare mål for færre fejl, bedre vejledning, systematisk partshøring, grundigere undersøgelser og reel inddragelse af borgerne.
Der bør samtidig være åbenhed om, hvorvidt indsatsen virker.
Retssikkerhed skal ikke være noget, borgerne skal kæmpe sig til. Det skal være udgangspunktet for enhver kommunal afgørelse.
Kommunalbestyrelsen i Hvidovre må tage ansvar
Det politiske ansvar stopper ikke ved at konstatere, at der er problemer. Det begynder dér.
Når kommunen træffer beslutninger, der påvirker menneskers liv, økonomi og hverdag, er korrekt sagsbehandling ikke en luksus eller en administrativ detalje.
Det er en grundlæggende forpligtelse.
Og nu er det kommunalbestyrelsens ansvar at vise, at den tager den forpligtelse alvorligt.
Alligevel får man indtryk af, at Hvidovre Kommune ofte behandler problemerne som et spørgsmål om borgernes manglende forståelse af reglerne.
Men måske bør vi vende spørgsmålet om:
Er det reglerne, der skal tilpasses virkeligheden – eller skal borgerne presses ind i reglerne?
Sagen om Byggelegepladsen Regnbuen er et oplagt eksempel.
Er reglerne ens for alle i kommunen?
Kommunen har valgt at gå meget langt i spørgsmålet om, hvorvidt ægtefæller kan arbejde sammen i et leder- og medarbejderforhold.
Kammeradvokaten er blevet inddraget, og der er brugt betydelige ressourcer på en sag, som mange borgere har svært ved at forstå.
LÆS OGSÅ: Professor: Ikke nødvendigvis ulovligt, at en leder i en institution er i forhold med en ansat
Hvis Hvidovre Kommune har en generel politik om, at ægtefæller ikke må arbejde sammen i sådanne forhold, bør den være tydelig, sagligt begrundet og gælde ens for alle.
Men hvis det er princippet, hvor går grænsen så?
Gælder det også søskende, halvsøskende, bonusfamilier, kusiner, venner eller tidligere skolekammerater?
Tætte forhold mange andre steder end i Regnbuen
Mange steder i kommunen arbejder mennesker med forskellige relationer sammen, specielt i kommunal regi og også i lederstillinger/medarbejdere.
- Der er en skoleleder, der ansætter sin kusine, og som også er private venner med sin chef på kommunen.
- Samme skoleleder ansætter også sin private ven som konsulent.
- Der er folk højt oppe i administrationen, der ansætter sine veninder i høje stillinger.
- Der er institutioner, hvor søskende er i ledelse. Der er institutioner, hvor leder ansætter egne børn.
- Der er institutioner, hvor leder ansætter sin ægtefælle som souschef.
- Der er mange lærere og pædagoger der har egne børn gående på samme institution.
Det, der er til fælles for dem alle er, at de er kommunale.
Hvorfor er ægtefæller et særligt problem?
Ydermere rejser det habilitetsspørgsmålet: Hvad nu, hvis der en dag sker noget? Alle kan vel sætte sig ind i, at klage over sin leder til en højere instans i kommunen, vel vidende om, at de to er private venner.
Eller har man lyst til at lave en underretning på en kollegas barn på samme institution? Det er slet ikke sikkert, der er problemer i nogen af forholdene, men hvad nu hvis.
Derfor må kommunen kunne forklare, hvorfor netop ægtefæller udgør et særligt problem i en selvejende institution – og dokumentere, at problemet faktisk findes, når det ikke gør i kommunal regi.
Hvorfor skabe et problem, hvis der ikke er ét?
Forklaringerne i Regnbuen-sagen har desuden ændret sig undervejs.
Først lød det, at man ikke kan være leder for sin ægtefælle. Senere blev det forklaret, at det blandt andet afhænger af institutionens størrelse.
Senest har argumentet været, at alle vel kan forstå, hvorfor man ikke ønsker ægtefæller i samme arbejdsrelation.
Men hvem er alle?
Hvis børn, forældre, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere ikke oplever et problem, nærmere tværtimod, hvorfor skal kommunen så nødvendigvis gøre det til et?
Politikerne skal udfordre administrationen
Her har kommunalbestyrelsen et klart politisk ansvar.
Vi skal turde udfordre administrationens præmisser.
Vi skal ikke ukritisk godkende endnu en redegørelse, bestille endnu en juridisk vurdering eller acceptere forklaringen: »Sådan er reglerne.«
Det afgørende spørgsmål er, om reglerne er nødvendige, om de bliver fortolket korrekt, og om de løser et dokumenteret problem.
Det samme gælder andre sager i kommunen.
I nyttehaverne har administrationen eksempelvis brugt tid og ressourcer på at diskutere, om en borger må have en taburet stående. Er det virkelig en kommunal kerneopgave?
Eller sagen om, at adskille ægtefæller i plejeboliger, eller beholde ægteparboliger, hvis ens ægtefælle går bort.
Dette er bare en brøkdel af alle de sager mod kommunen, der har kørt det sidste år.
LÆS OGSÅ: Manglende svar og rigide regler i Hvidovre Kommune
Mange borgere kommer i klemme
Jeg bliver faktisk oprigtig ked af at læse alle de opslag på de sociale medier i kommunen.
Det er eksempler på borgere, der kommer i klemme mod et system, som i princippet er til for dem.
Der er langt mellem de gode historier, hvor borgerne føler sig hørt, eller hvor sagerne ender godt.
Jeg er født og opvokset i kommunen og elsker Hvidovre. Men det er en kedelig udvikling, vi er på vej imod, og som bliver sværere og sværere at rette op på.
Det er aldrig for sent, men det kræver, at nogen er modige nok til at gå forrest og ændre en kultur.
Kommunen snakker også meget om fastholdelse af gode medarbejdere, men virkeligheden viser det modsatte.
Gode pædagoger, lærere, sagsbehandler stopper og søger væk.
Beslutninger bør træffes ud fra fakta
Endnu et eksempel er debatten om kameraovervågning, hvor vi også bør stille det samme grundlæggende spørgsmål:
Virker det?
Er der dokumenteret et problem? Hvad siger SSP og de fagfolk, der arbejder med børn og unge?
Hvilken effekt forventer man, og hvordan vil den blive målt?
Og hvorfor blev det godkendt, når bølgerne gik højt i lige netop den debat ved KB-mødet? Politikerne var bestemt ikke enige, og tonen var skarp.
Beslutninger bør træffes på baggrund af fakta – ikke af et ubestemt »hvad nu hvis«.
LÆS OGSÅ: Forsker: Videoovervågning vil næppe skabe større tryghed i Hvidovre
Bureaukrati i stedet for kritiske spørgsmål?
Når vi konsekvent tager udgangspunkt i det værst tænkelige scenarie på forhånd, risikerer vi at indføre regler for reglernes egen skyld.
Det er ikke god politik.
Det er bureaukrati.
Og bureaukrati bliver dyrt, når politikerne holder op med at stille kritiske spørgsmål.
Begrænsninger frem for løsninger
Samtidig står Hvidovre Kommune med langt større udfordringer.
Vi mangler pædagoger og lærere. Hjemmeplejen er presset. Det er Lindas historie et sørgeligt eksempel på.
Lige nu siger I noget, men gør det modsatte. Dette skaber forvirring og mistillid blandt borgerne.
Mange borgere kæmper med systemet. Tilliden bliver ikke styrket, når administrationen bruger kræfter på begrænsninger frem for løsninger.
LÆS BORGMESTERENS SYN PÅ LÆSERBREVET: Ja, vi har fokus på retssikkerhed og medmenneskelighed
Fem opfordringer til kommunalbestyrelsen
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at administrationen arbejder for borgerne – ikke imod dem.
Derfor er min appel til kommunalbestyrelsen klar:
- Sæt borgerne før systemet.
- Gennemgå de rigide regler.
- Undersøg, om de løser reelle problemer.
- Inddrag de fagfolk og borgere, der har erfaringerne fra hverdagen.
- Og kræv, at beslutninger bygger på fakta, proportionalitet og sund fornuft.
Selvfølgelig skal kommunen overholde lovgivningen. Selvfølgelig skal der være styr på økonomi og ansvar. Men mellem lovgivning og rigidt regelstyreri findes sund fornuft, faglighed og menneskelighed.
Det er på tide, at kommunalbestyrelsen bruger disse principper langt mere aktivt.
Kommunens penge er borgernes penge.
Derfor bør vi tænke os grundigt om, før vi bruger store beløb på eksterne advokater og langvarige konflikter, mens der mangler penge og hænder til den velfærd, borgerne mærker i hverdagen.
LÆS OGSÅ: Aktindsigt afslører: Hvidovre Kommune har brugt 26 millioner kroner på advokater
Skal kommunen være til for sig selv eller borgerne?
Vi har brug for en kommune, der spørger:
Hvordan kan vi hjælpe?
Ikke: Hvordan kan vi finde en regel, der siger nej?
Det er et politisk valg, hvilken kommune vi vil have.
En kommune, hvor systemet beskytter sig selv?
Eller en kommune, hvor systemet er til for borgerne?
Brug kræfterne på det, der betyder noget
Derfor er min besked til kommunalbestyrelsen helt klar:
Stop med at gemme jer bag regler, når sund fornuft og menneskelighed peger i en anden retning.
Stop med at bruge borgernes penge på unødvendige konflikter, juridiske skrivebordsøvelser og bureaukratiske benspænd.
Brug i stedet kræfterne på de problemer, der faktisk betyder noget for borgerne. “Vi” har valgt jer, fordi vi havde tillid til jer.
Hvis det fungerer, så lad det være.
Vælg borgerne. Vælg tilliden. Vælg ansvarligheden.
For Hvidovre skal ikke være en kommune, hvor borgerne skal kæmpe mod systemet for at blive hørt.
Hvidovre skal være en kommune, hvor systemet arbejder for borgerne – og hvor reglerne tjener mennesker, ikke omvendt.
HvidovreNyt kender skribentens identitet, men har imødekommet et ønske om anonymitet, fordi vedkommende frygter repressalier fra Hvidovre Kommune.
LÆS BORGMESTERENS SVAR: Ja, vi har fokus på retssikkerhed og medmenneskelighed
