Debatten om kolonihaver i Hvidovre er blusset op igen efter blandt andet en artikel i Politiken om planer i København, hvor kolonihaver potentielt kan blive til helårsboliger – og i nogle tilfælde gøre ejerne til millionærer.
Men situationen i Hvidovre er væsentligt anderledes.
Jeg har som næstformand i By- og Planudvalget stillet spørgsmål til forvaltningen for at få klarlagt reglerne, særligt i forhold til kolonihaveområdet ved Præstemosen.
(Fotoet i toppen viser et kolonihavehus i Præstemosen. Det er lige nu til salg hos Danbolig Hvidovre, som fotoet stammer fra.)
En afgørende forskel: Varige og ikke-varige kolonihaver
Den helt centrale forskel ligger i kolonihaveloven fra 2001.
Loven skelner mellem:
- Varige kolonihaveområder
- Ikke-varige kolonihaveområder
Varige kolonihaver er beskyttet i loven.
De kan kun nedlægges, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt, og der skal samtidig findes erstatningsarealer.
Det betyder i praksis, at de ikke bare kan omdannes til boliger via en lokalplan. Kun kolonihaver, der er udpeget som ikke-varige, kan i princippet planlægges om til boligformål.
Hvorfor kan København gøre noget andet?
I den aktuelle debat handler det især om kolonihaver i København, blandt andet Haveforeningen Kalvebod og Havebyen Mozart.
Da kolonihaveloven blev lavet i 2001, valgte Københavns Kommune aktivt at udpege nogle områder som ikke-varige kolonihaver.
Dermed beholdt kommunen muligheden for senere at ændre planlægningen.
København har derfor kunnet arbejde med lokalplaner, der gør det muligt at etablere helårsboliger i disse områder.
Senest har Københavns Kommune haft en lokalplan for Haveforeningen Kalvebod i høring i 2025.
Planen er endnu ikke endeligt vedtaget, men den er blevet anbefalet til godkendelse i kommunens teknik- og miljøudvalg.
Situationen i Præstemosen
Historien i Hvidovre er mere kompleks.
Kolonihaverne i Præstemosen blev udstykket allerede i 1938, hvor de blev oprettet som selvstændige matrikler.
Senere opkøbte Hvidovre Kommune mange af grundene med henblik på at realisere en byplan fra 1967, der udlagde området til offentlige formål som skoler, institutioner og parker.
Da kolonihaveloven blev indført i 2001, kunne ejerne vælge at undtage deres haver fra status som varige kolonihaver.
Det gjorde kun fire private ejere. Resultatet i dag er derfor en blanding:
- 145 varige kolonihaver
- 150 ikke-varige kolonihaver
De ligger samtidig blandet mellem hinanden i området.
Selv hvis status ændres, er der flere barrierer
Selv for de ikke-varige kolonihaver er en omdannelse til boliger ikke simpel.
Flere ting skal ændres først:
- Kommuneplanen
Hele området er i dag udlagt til rekreative formål og kolonihaver. - Nye rammeområder til boliger
Kommunen skulle udpege nye områder i kommuneplanen til boligformål. - Mindste grundstørrelse
Hvidovres kommuneplan kræver i dag mindst 600 m² pr. bolig i åben-lav bebyggelse.
De fleste kolonihaver i Præstemosen er kun 300–400 m², så også denne regel skulle ændres.
Myten om store skatteindtægter
I debatten fremhæves det nogle gange, at kommunen kunne få store skatteindtægter, hvis kolonihaver blev til helårsboliger.
Det er dog en forenklet antagelse. Flere forhold begrænser effekten:
- Grundene er små, hvilket giver begrænset boligbyggeri og grundskyld.
- Området mangler delvis infrastruktur til helårsboliger kommunen skal investere i.
- Mange kolonihaver er allerede privat ejede, så værdistigningen tilfalder primært ejerne ikke kommunen.
Derfor er økonomien i sådanne projekter sjældent så simpel, som den nogle gange fremstilles i den offentlige debat.
Men det er selvfølgelig korrekt at der vil være en øget skatteindtægt.
En politisk beslutning – ikke bare en lokalplan
Ifølge forvaltningens svar er det derfor kun de ikke-varige kolonihaver, der i princippet kan ændre status via planlægning.
Men det kræver flere større politiske beslutninger:
- ændring af kommuneplanen
- ændring af planprincipper for grundstørrelser
- nye lokalplaner
Samtidig vil hovedparten af haverne fortsat være varige kolonihaver, som kommunen ikke kan ændre status på uden ændring af national lovgivning.
Ønsker vi, at to naboer skal have forskellige regler?
Hvis man teoretisk set gennemførte ændringerne for de 150 kolonihaver, så vil vi få et område, hvor naboer har 2 forskellige regelsæt, hvilket ikke umiddelbart er hensigtsmæssigt. En må bo hele året, mens den anden ikke må. En skal ansøge om ændringer i boligen, mens den anden ikke skal.
Læs, hvad Brian Køster og Radikale Venstre synes om sagen i debatindlægget Radikale Venstre: Kolonihaver i Hvidovre bør være helårsbeboelse.
