Man skulle næsten tro, at det var en nyhed.
Den 5. august brugte Hvidovre Avis forsiden på borgmesterens budskab: ”Selvfølgelig er det os, der bestemmer!”
Formelt har borgmesteren naturligvis ret. Lov om kommunernes styrelse – i daglig tale styrelsesloven – fastslår, at kommunens anliggender styres af kommunalbestyrelsen. Det burde egentlig ikke kræve en hel forside at fortælle noget, der følger direkte af lovgivningen.
Debatten er jo ikke opstået, fordi nogen har glemt at læse styrelsesloven. Den er opstået, fordi flere konkrete sager har efterladt borgere og politikere med en oplevelse af, at væsentlige beslutninger bliver truffet administrativt, før det politiske niveau reelt kommer på banen.
En dygtig administration kræver politisk ledelse
Heldigvis synes der at være bred enighed om, at politikerne skal sætte retningen, mens administrationen skal levere faglig rådgivning og føre beslutningerne ud i livet.
Det er heller ikke vores opgave som politikere at overtage sagsbehandlingen eller blande os i enhver faglig beslutning. Hvidovre har mange dygtige medarbejdere, og en kommune kan ikke fungere uden delegation og tillid til deres faglighed.
LÆS OGSÅ: Er Hvidovre Kommune styret af forvaltningen?
Men delegation er ikke det samme som ansvarsfralæggelse.
Hvis politikerne sætter rammerne, har vi også ansvaret for at ændre dem, når de ikke virker. Hvis borgere oplever, at de ikke bliver hørt, er det et politisk ansvar at reagere. Og når en sag udvikler sig fra almindelig drift til en principiel konflikt med vidtrækkende konsekvenser, skal den politiske ledelse træde tydeligt frem.
At blive orienteret er ikke det samme som at træffe en beslutning.
Regnbuen var mere end en personalesag
Sagen om Regnbuen viser, hvorfor grænsen er vigtig.
Ingen politikere skulle afgøre en personalesag eller bestemme, hvem der skulle være leder af Regnbuen.
Men spørgsmålet om, hvorvidt kommunen skulle bringe institutionens driftsoverenskomst og fortsatte status som selvejende institution i fare, var både principielt og politisk.
Der forelå forskellige juridiske vurderinger, og bestyrelsen pegede på mindre indgribende muligheder.
Derfor handlede sagen ikke kun om jura, men også om proportionalitet: Stod kommunens reaktion mål med det problem, man ønskede at løse? Kunne lovligheden sikres gennem en løsning, der greb mindre voldsomt ind?
Debatindlægget fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts nyhedsbrev:
Politisk ansvar kunne have bremset ballade
I den socialdemokratiske gruppe foreslog vi derfor, at der til orienteringssagen på den lukkede del af mødet blev føjet to konkrete beslutningspunkter:
For det første en politisk opbakning til at udvikle og bevare vores selvejende institutioner. For det andet at opsigelse af driftsoverenskomster fremover skal behandles og besluttes politisk.
Det er min vurdering, at mange af de bekymringer og spekulationer, der opstod blandt borgere og medarbejdere, kunne være blevet afkræftet, hvis der havde været opbakning til de to forslag. Så havde der været en tydelig politisk retning og en klar placering af ansvaret.
Sagen endte med en aftale, hvor Regnbuen fortsætter som selvejende institution, mens den hidtidige leder fratræder.
Det er godt, at institutionen blev bevaret. Men forløbet bør føre til politisk eftertanke.
Tavshedspligt kan begrænse, hvad politikere må fortælle offentligt. Den fritager os dog ikke for at træffe beslutninger og tage ansvaret for dem.
Regnbuen står ikke alene
Sommerfuglen blev besluttet lukket administrativt.
Fra Socialdemokratiets side forsøgte vi at standse lukningen og fik sagen løftet politisk. I sidste ende lykkedes det ikke at samle et flertal. Men sagen kom i det mindste frem, så borgerne kunne se, hvem der tog ansvar for beslutningen.
Egevolden blev først lukket midlertidigt, og børnene blev genhuset under akutte forhold. Her var der gode grunde til, at administrationen handlede hurtigt.
Men når en midlertidig beslutning får varige konsekvenser for et tilbud, bør sagen vende tilbage til politisk behandling.
Vi drøftede allerede i den daværende socialdemokratiske gruppe, om den midlertidige lukning ville ende med at blive permanent. Det gjorde den.
Alligevel blev den permanente lukning aldrig forelagt til en egentlig politisk beslutning. Ingen har derfor taget politisk stilling til, om det var den rigtige løsning, eller om der var andre veje frem.
Lad os omsætte ordene til handling
Derfor vil vi foreslå, at delegationsplanen ændres, når vi efter planen skal vedtage en ny.
Lukning eller grundlæggende forandring af tilbud til børn og sårbare borgere skal behandles politisk. Det samme skal opsigelse af driftsoverenskomster med selvejende institutioner.
Samtidig skal vi gennemgå delegationsplanen i sin helhed og drøfte, hvordan vi fremover skaber den rette balance mellem politisk ansvar og uddelegering af beslutningskompetence – også når beslutningerne er svære.
Det handler ikke om mistillid til kommunens medarbejdere. Tværtimod kræver en dygtig administration tydelige politiske mandater og politikere, der træder frem og står på mål for beslutningerne, når sagerne bliver principielle.
Jeg tager derfor gerne borgmesteren på ordet: Selvfølgelig er det politikerne, der bestemmer. Lad os så omsætte ordene på forsiden til handling og ændre delegationsplanen sammen.
Når der er bred enighed om det politiske ansvar, burde det også være muligt at samles om det.
Af Anders Liltorp, gruppeformand og spidskandidat for Socialdemokratiet i Hvidovre
