Skuddrama ved Hvidovre Kirke

Under en brutal jul i 1944 blev en skolelærer skudt ved Hvidovre Kirke. Få uger forinden fandt et andet mord sted lige i nærheden.

Søren Birktoft, Hvidovre Kirke
I julen 1944 dannede Hvidovre Kirke ramme om et brutalt skuddrab på skolelærer og menighedsrådsformand Søren Birktoft. En sognepræst blev dømt i sagen. (Foto: Forstadsmuseets arkiv, fotograf ukendt.)

Julefreden blev knust, da lyden af pistolskud skar gennem vinterkulden 29. december 1944 nær Hvidovre Kirke.

Pistolskuddet ramte skolelærer og menighedsrådsformand Søren Birktoft.

Han døde på et nærliggende militærhospital. 

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Lokal præst narrede modstandsfolk til at begå mord ved Hvidovre Kirke

Drabet vakte stor opmærksomhed. Ikke bare i Hvidovre, men i det meste af landet.

Drabsmændene var nemlig modstandsfolk.

Modstandsfolk, der var blevet narret af præsten Svend Aage Stiigvad til at tro, at Birktoft var en stikker.  

Søren Birktofts grav ved Hvidovre Kirke
Søren Birktoft ligger begravet ved Hvidovre Kirke. (Foto: HvidovreNyt)

Tyveri fra kirkekassen 

Forholdet mellem pastor Svend Aage Stiigvad og menighedsrådsformand Søren Birktoft var isnende koldt i det tidlige efterår 1944.

Pastor Stiigvad havde nemlig stjålet fra kirkekassen, mente i hvert fald Birktoft.  

Birktoft fik derfor pastor Stiigvad suspenderet og indledte en undersøgelse for at afdække, hvor indsamlingspengene (500.000 nutidige kroner) til opførelsen af Strandmarkskirken var forsvundet hen.  

Den undersøgelse var pastor Stiigvad og hans tilhængere selvfølgeligt stærke modstandere af. 

Strid delte Hvidovre i to

Sagen vakte stort postyr i lokalsamfundet.

Hvidovre var delt i to lejre, for og imod Stiigvad, skriver Carlo Andersen i bogen Gruppen Gorm fra 1945.

Carlo Andersen har som modstandsmand og krimiforfatter gravet dybt i Stiigvad-sagen.

I sin bog beskriver han, at Birktoft blev truet af pastor Stiigvad til at trække undersøgelse og suspendering tilbage.

Men Birktoft stod fast.  

Modstandsfolk beskyldte Birktoft for at være kommunist

Fredag 29. december 1944 bankede tre bevæbnede modstandsfolk på hoveddøren til Hvidovregade 5.

Her boede Søren Birktoft med sin kone og tre små døtre.  

Under dække af at være tysk sikkerhedspoliti trængte modstandsfolkene ind i Birktofts hjem og beskyldte ham for at være kommunist.

En påstand, som Birktoft forsikrede dem om var stærkt forfejlet. Han var socialdemokrat.

Det skulle pastor Stiigvad nok kunne bekræfte, mente Birktoft. 

Artiklen fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:

Skudt i panden

Sammen gik Birktoft og de tre modstandsmænd derfor mod kirken.  

– Pludseligt satte Birktoft i løb, mens han råbte: Jeg er socialdemokrat, forklarede de tre modstandsmænd efterfølgende til politiet.  

Birktofts spontane flugt fik en af modstandsmændene til at trække sin pistol og skyde.

Kuglen ramte Birktoft i panden. 

Retssag: Præst dømt for uagtsomt manddrab

Carlo Andersen og hans gruppe fandt, at pastor Stiigvad havde overbevist tre af sine tidligere konfirmander om, at Birktoft var stikker og tyskervenlig.

Avisartikel fra Politiken
“Trist affære indenfor modstandsbevægelsen,” skrev Politiken 31. maj 1945 i en omtale af retssagen efter mordet på Søren Birktoft.

Avisen Socialdemokraten gengav kort efter sigtelsen en reportage fra retsmødet: 

– Jeg regnede med, at Stiigvad spillede en større rolle i modstandsbevægelsen, udtalte den ene modstandsmand, Aksel Rasmussen i retten.  

– Jeg kendte ikke noget nærmere til Birktoft og hans forhold, men Stiigvad havde bl.a. omtalt ham som stikker, og så troede jeg, at Birktoft var tyskervenlig og arbejdede for tyskerne.

Aksel Rasmussen, som affyrede skuddet, og hans modstandskammerat Preben Garset blev begge frikendt for drabet.

Den tredje modstandsmand, Otto From-Petersen, var blevet skudt af HIPO 3. februar 1945.  

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Pastor Stiigvad nægtede selv at have opfordret til drabet.

Alligevel blev han dømt til fem ugers fængsel for uagtsomt manddrab – og i øvrigt også underslæb og to tilfælde af brandstiftelse.  

LÆS OGSÅ: Jul i Hvidovre i 1950’erne: Stig husker især én stund som ”himmerige”

Flere juledrab i 1944 

Søren Birktoft var ikke den eneste i Hvidovregade, der blev skudt i julen 1944.

I nabohuset boede bagermester Chr. Larsen.

Bagermesteren blev afsløret i at have angivet flere modstandsfolk fra Hvidovre til det tyske politi. 

17. december 1944 blev han skudt foran sin bagerforretning i Hvidovregade 7.

Hvidovregade
Søren Birktofts tidligere hjem i Hvidovregade 5 er det gule hus til venstre. Bagermesteren boede til højre i nr. 7. (Foto: HvidovreNyt)

LÆS OGSÅ: Danmarkshistoriens værste togulykke kostede 40 mennesker livet i Hvidovre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev fra HvidovreNyt