Lørdag 1. november 1919 var en stor rejsedag for landets tjenestefolk.
Det var skiftedag; én af to dage om året, hvor tjenestefolk tog afsked med deres gård og flyttede videre til den næste.
DSB havde derfor ekstra travlt.
Katastrofe startede med Peter på 7 år
Anders Pedersen befandt sig i Kalundborg-toget på vej til Humlebæk, hvor han havde fået nyt arbejde. Med sig havde han sin kone og parrets fem børn.
Turen på de bumlende skinner havde lullet de fleste familiemedlemmer i søvn. De opdagede derfor ikke, at den yngste søn, Peter på 7 år, havde fået fat i togdøren.
Sikkerheden i de gamle toge var ikke, som vi er forvænt med i dag. Det var derfor ikke unormalt, at børn faldt ud af tog med fatale følger.
Det skete også for lille Peter, der blev slynget ud i den mørke aftenkulde og ned ad skrænten i Vigerslev.
Nødbremsen blev trukket og toget bragt til standsning 500 meter fra Vigerslev Station – området, der i dag benyttes som parkeringsplads for Hvidovre C lige ved siden af Hvidovre Station.
Overportør Hansens fatale fejl
Overportør Hansen havde tjeneste i signalhuset i Vigerslev den aften.
– Det er min skyld; jeg begik en fejl, udtalte Overportør Hansen i et interview til Politiken dagen efter, 2. november 1919, i en artikel i avisens ekstraudgave nr. 2 med titlen “Tallet paa Katastrofens Dræbte er nu vokset til 32“.
(Interviewet er genbragt i artiklen “For 100 år siden – Vigerslevulykken” af Palle Ømark i fagbladet Jernbanen nr. 5/2019, som en række oplysninger i denne artikel stammer fra.)
Trods Kalundborg-togets nødbremsning ville Overportør Hansen udvise konduite og lade et brandtog med brandslukningsudstyr passere til en stor brand i Køge.
– Så gør jeg det, som vi i vanskelige situationer har lov til: jeg bryder plomberne for sikkerhedsmekanismen og viser fri bane for brandtoget.
– Begår en fejl. Bruger håndtaget dér og sender uden i øjeblikket at tænke derover en elektrisk strøm til Brøndbyøster og udløser signalet dér.
– For tidligt, for Kalundborgtoget står jo endnu der foran min signalmast.
– Jeg opdager det og ringer til Brøndbyøster, forklarede han til Politiken.
Artiklen fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:
Forsøgte forgæves at få Kalundborg-toget af sted
Overportør Hansen nåede aldrig at få fat i Brøndbyøster, før ulykken skete.
Grundet den store travlhed, var der indsat et ekstra eksprestog fra Korsør i retning mod København.
Det tog havde Overportøren med sin fejl givet klarsignal til.
Overportør Hansen forstod hurtigt alvoren.
Han greb en rød signallampe og styrtede ud på perronen, hvor han fik sat Kalundborg-toget i bevægelse.
Men det var for sent.
Toget nåede kun nogle meter frem, før eksprestoget fra Korsør pløjede ind i de bagerste vogne af Kalundborg-toget.
Flere af Kalundborg-togets vogne blev knust, mens Korsør-togets forreste vogne væltede ud over Dæmningen.
Se filmklip fra ulykkesstedet
Efter sammenstødet var stemningen kaotisk.
Fastklemte passagerer kæmpede for deres liv i den skærende novemberkulde, og den begrænsede mængde lys gjorde det vanskeligt for redningsarbejderne at orientere sig.
Skaderne var voldsomme og fatale.
Du kan se et klip fra oprydningsarbejdet efter ulykken hos Danmark på film.
I alt mistede 40 personer livet, og 27 blev slemt kvæstet den aften i Vigerslev-ulykken, som den siden er blevet døbt.
Men Vigerslev-ulykken er faktisk ikke den eneste togulykke, der er knyttet til Hvidovre Stations historie.
Forbandelsen ved Hvidovre Station: To andre togulykker i 1900-tallet
I oktober 1974 skete igen en togulykke ved Hvidovre Station.
Ved en fejl kørte et godstog ned ad afløbsporet, hvor der ganske vist stod en sporstopper. Men den bremsede ikke toget.
Godstoget fortsatte i stedet i fuld fart ned ad skråningen og standsede først ved foden til Hvidovrevej.
På “mirakuløs vis“, som Forstadsmuseet bemærker, kom ingen til skade. Denne gang.
Lokomotivfører overså signal og endte i døden
En næsten identisk ulykke fandt sted bare 12 år senere.
I 1986 overså lokomotivføreren et stopsignal og havde derfor for høj fart til, at sporstopperen kunne bremse toget.
På samme vis som i 1974 fortsatte toget ned over skråningen mellem de to overgangsbroer og styrter ned på Hvidovrevej.
Lokomotivføreren døde, da han røg ud af førerrummet.
Som konsekvens af ulykkerne i 1974 og 1986 opførte DSB i 1988 endnu en overgangsbro, der skulle forebygge lignende ulykker i fremtiden.
Det ser her i 2025 ud til at være lykkedes.
Hvad vil du læse om Hvidovres historie?
HvidovreNyt kommer til at skrive mere jævnligt om Hvidovres historie.
Hvis du har ønsker eller forslag til emner eller konkrete historier, så skriv gerne: kontakt@hvidovrenyt.dk
LÆS OGSÅ: Hvad kalder man folk fra Hvidovre?
