Unge fra Køgevejens Ungdomshus udstiller i Kulturhus Risbjerggaard

Kig forbi Kulturhus Risbjerggaard i december, hvor du kan se unges kunst og måske spotte et stort talent før alle andre

Tegninger
Tegninger som disse lavet af unge fra Køgevejens Ungdomshus kan ses på væggene på svalegangen i Kulturhus Risbjerggaard, som alle kan besøge gratis. (Foto: Christina Hansen, Køgevejens Ungdomshus)

Børn og unge fra Køgevejens Ungdomshus udstiller i december en række nye værker på Svalegangen i Kulturhus Risbjerggaard.

– Igen i år har vi fået mulighed for at udstille vores værker på Risbjerggaard.

– Det er vi superglade for, da det giver vores børn og unge lov til at udfolde deres fantasi og kreativitet endnu mere, siger Christina Hansen, der er pædagog i Køgevejens Ungdomshus, i en pressemeddelelse fra HVIDOVRE KUNST.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Især piger fra Køgevejens Ungdomshus bidrager

Det er anden gang, at de unge kunstnere fra Køgevejens Ungdomshus viser deres værker frem for Hvidovres borgere.

I år er det primært pigerne i aldersgruppen 10-14 år, og nogle enkelte af ungdomshusets ældste medlemmer, der bidrager til udstillingen. 

Udstillingen er et led i samarbejdet mellem HVIDOVRE KUNST og kulturhuset om at give unge lokale kunstnere en udstillingsmulighed, der ellers kan være svært at finde.

Tegninger
Et lille udpluk af, hvad du kan se på væggene i Kulturhuset i december. (Foto: Christina Hansen, Køgevejens Ungdomshus)

Kig forbi og spot et talent

Vi håber, at både familie, venner og mange andre borgere i byen har lyst til at kigge forbi udstillingen og se den friske udstilling.

– Måske er det nogle af fremtidens stjerner, der udstiller her, siger Michael Aage Jensen fra HVIDOVRE KUNST i pressemeddelelsen.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Udstillingen kan ses i Kulturhusets åbningstider frem til jul.

Kulturhuset er åbent mandag til og med lørdag frem til kl. 21. På hverdage åbner det kl. 9, lørdag kl. 10.

I december har Restaurant Gaarden i øvrigt åbnet dørene for første gang i knap et år.

Læs om det i denne artikel.

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev fra HvidovreNyt