En kommune bør sende borgernes skattekroner til annoncer i retning af flere forskellige typer nyhedsmedier.
På den måde kan kommunen komme ud med sine budskaber til så mange som muligt, forklarer ph.d. Aske Kammer til HvidovreNyt.
– Det må være i offentlighedens interesse, at der kommer mest muligt ud af de skattekroner, der bruges på at støtte medier eller købe annoncering, uanset om det er på den ene eller anden platform.
– Når man flere beboere, er der mest ’bang for the buck’.
– Det er samme princip, når man uddeler mediestøtte. Den skal ramme bredt og komme bredt til gode, siger Aske Kammer, lektor på Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet.
Hvidovre Kommune lægger næsten alle annoncekroner i Hvidovre Avis
Forskeren understreger, at han udtaler sig generelt og ikke har konkret kendskab til Hvidovre.
En aktindsigt foretaget af HvidovreNyt viser, at Hvidovre Kommune lægger næsten samtlige sine annoncekroner til lokale medier hos Hvidovre Avis.
I 2025 fik papiravisen godt 460.000 kroner.
Digitale HvidovreNyt fik til sammenligning 625 kroner. Det svarer til én promille af beløbet til Hvidovre Avis.
Uden støtte til lokale medier risikerer man, at de forsvinder og efterlader områder i det, som kulturministeren kalder “nyhedsørkener”.
Det er allerede sket i Nordjylland. Her er det blevet så grelt, at lokalpolitikerne nu selv efterlyser en kritisk presse til at stille de nærgående spørgsmål.
LÆS OGSÅ: Støt god lokaljournalistik – ellers forsvinder den
Forsker: Fair at ville nå mennesker, som ikke er elektroniske – men hvad med de andre?
Da emnet senest blev vendt politisk på et møde i Hvidovres kommunalbestyrelse for godt et år siden, var et argument for at annoncere i Hvidovre Avis, at det er vigtigt at få informationer ud til mennesker, som ”ikke er elektroniske”.
Men det argument har huller.
Aske Kammer gør opmærksom på, at mens man nok rammer visse mennesker bedst via papir, er der andre, der bliver bedst ramt digitalt.
– Det kan være et godt argument, at man godt vil støtte papiravisen for at nå nogle grupper der.
– Men det ville dog være endnu bedre argument, hvis man også fulgte det til dørs og erkendte, at der også er nogen, man kun når den anden vej rundt, siger Aske Kammer, der forsker i blandt andet nyhedsmedier og innovation.
I offentlighedens interesse at have flere typer nyhedsmedier
Aske Kammer gør opmærksom på, at det er over 10 år siden, man fra det offentliges side gik væk fra ideen om, at papir skulle have en særlig privilegeret position, når man uddeler mediestøtte.
Det vigtige er i stedet at se på, om et medie producerer journalistik.
– Helt generelt, når vi ser på medier, også i lokalsamfund, er man fokuseret på diversitet.
– At der er forskellige udbud, forskellige medier, så folk har noget at vælge imellem og kan få forskellige perspektiver på tingene.
– Det er i offentlighedens interesse at sørge for at have et forskelligartet udbud.
– Mange lokalsamfund er ikke så privilegerede, at der er flere lokalmedier, som jeg kan forstå, at Hvidovre er, siger Aske Kammer.
Hvad gør det, at der er forskellige tilbud?
– Det gør jo, at flere forskellige perspektiver kan komme på en sag. Flere forskellige typer kilder kan blive hørt.
– Der kan være bedre diskussioner i den offentlige samtale og i lokalsamfundet, hvis der er diversitet af medier.
– Jeg siger ikke, at man skal have 50 medier, men alt andet lige er det bedre for demokratiet, at der er noget forskelligt at vælge mellem for befolkningen, som serviceres af journalistikken, forklarer Aske Kammer.
Også huller i argumentet om at “nå ud til mange”
På kommunalbestyrelsesmødet i november 2024 blev det også nævnt som en årsag til at annoncere i Hvidovre Avis, at det er det medie, man kan komme bredest ud i.
Hvidovre Kommunes politikere ved dog ikke, hvor mange der reelt læser Hvidovre Avis.
Der eksisterer nemlig ingen læsertal.
LÆS OGSÅ: Hvidovre Kommune brugte 1,7 millioner kroner på annoncer i 2025
