Kvinders sundhed: Halvdelen af befolkningen fortjener et sundhedsvæsen, der forstår dem

DEBATINDLÆG: Overgangsalder og kvinders sundhed endelig får det fokus, det fortjener på landsplan – nu skal vi også have det i Hvidovre, lyder det fra en række medlemmer af Socialdemokratiet

Kvinde i hospitalsseng, skabt med AI (ChatGPT)
Det er ganske enkelt ikke godt nok, at sundhedsvæsnet ikke er bedre rustet til at hjælpe kvinder, lyder det fra Socialdemokratiet, som stiller et forslag på næste møde i kommunalbestyrelsen i Hvidovre. (Billede skabt med AI)

Vi ved det alle sammen. Forskning i kvinders sundhed har i årevis været underprioriteret.

Derfor er vi rigtig glade for, at Socialdemokratiet og resten af regeringen vil etablere et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed

For det er uretfærdigt, at sundhedsvæsenet ikke er rustet til at hjælpe halvdelen af den danske befolkning, hvis de bliver ramt af bestemte sygdomme. Det er ganske enkelt ikke godt nok.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Støtte til kvindelige medarbejdere i overgangsalderen

Samtidig besluttede Region Hovedstaden i foråret at sætte gang i en indsats, der skal støtte medarbejdere, som påvirkes af overgangsalder. 

Overgangsalder er ikke en sygdom, men det betyder ikke, at vi ikke skal tage det alvorligt. For nogle kvinder er så påvirket af overgangsalderen, at de har store udfordringer med at møde op på arbejde.

Beslutningen i Region Hovedstaden blev taget på baggrund af et medlemsforslag fra Socialdemokratiet i Region Hovedstaden.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Overgangsalderen kan give udfordringer i lange perioder

Hjælpen skal rette sig mod medarbejdere i Region Hovedstaden – og dermed også medarbejdere her i Hvidovre.

Det kan fx være, at man er kvindelig sygeplejerske på Hvidovre Hospital og skal møde på en lang og travl vagt uden mulighed for at holde flere pauser, efter man har ligget søvnløs og svedende en hel nat.

Og det drejer sig formentlig ikke kun om en enkelt nat. Det drejer sig ofte om lange perioder.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Forslag i Hvidovre: Kig på lokale indsatser for kvinders sundhed

Begge de her tiltag vidner om, at overgangsalder og kvinders sundhed endelig får det fokus, som det fortjener.

Det er vi rigtig glade for. Som socialdemokrater, som kvinder og mand.

Derfor stiller vi også fra Socialdemokratiet et medlemsforslag til tirsdagens kommunalbestyrelsesmøde om, at vi i kommunen skal kigge på indsatser i kommunen for at understøtte fokus på kvindesygdomme og de forskellige livsfaser.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Selvom der er et valg på vej, så burde der uanset sammensætning efter den 18. november ikke være nogen tvivl og uenighed om indsatsen omkring kvindesygdomme.

Af Amanda Irina Larsen, Lotte Christiansen, Helle Adelborg, Aslaug Jørgensen, kandidater til KV25, og Nicolai Kampmann, kandidat og medlem af Region Hovedstaden, og Maria Durhuus, MF (S)

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev fra HvidovreNyt