Tak til Tina Cartey Hansen (C) for at svare på mit indlæg om højden på Hvidovre Kommunes grønne ambitioner.
Jeg kender hende som en positiv medspiller i Det Grønne Råd.
Jeg vil se bort fra retorikken og koncentrere mit svar om substansen.
Min kritik fremgik også af høringssvar til kommunen
Først må jeg dog pointere, at essensen af mit indlæg i vid udstrækning fremgår af mit høringssvar til kommuneplanen fra november 2025.
Jeg havde forventet, at politikerne – og særligt en kommende formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget – ville sætte sig ind i borgernes input til planprocessen.
Så er det jo godt, at hun i stedet kan læse det i dette nyhedsmedie.
Mine naturpolitiske standpunkter er også på linje med tidligere høringssvar og mit virke som medlem af Det Grønne Råd igennem alle de år, hvor dette har eksisteret.
Ingen konkrete planer for natur på kommunens hjemmeside
Angående det konkrete i forhold til natur, hæfter jeg mig ved følgende:
På Hvidovre Kommunes hjemmeside om ”politikker, strategier, planer og kvalitetsstandarder” kan jeg finde godt 40 politikker, strategier og planer.
Heraf en håndfuld dokumenter under overskriften ”Klima og miljø”, omhandlende affald, klima+skybrud, klimaplan, varmeplan, samt en miljøpolitik fra 1997.
Jeg har i 2024 i Det Grønne Råd set en slags disposition til en træpolitik, (som omtalt i svaret); men jeg kan ikke finde den endelige udgave på kommunens hjemmeside.
På baggrund af det eksempel fra Avedøre Skole, som jeg refererede i mit forrige indlæg, kan jeg også tvivle på, at denne politik bliver gennemført konsekvent.
Hvor ambitiøse er politikerne på havnaturens vegne?
Angående vandsamarbejder er det fint, at Hvidovre Kommune bekymrer sig om vandmiljøet i Øresund.
Der er vist også en alliance om naturen i Køge Bugt, som man har valgt at holde sig ude af.
Angående de 9 øer, blev disse først droppet i den netop afsluttede valgperiodes sidste år, og muligheden for landvinding i ukendt omfang blev desuden indskrevet i den seneste kommuneplan.
Vi har endnu til gode at se, hvor ambitiøse byrådet er på havnaturens vegne.
En strategi for biodiversitet kan give målrettede indsatser
Tina Cartey Hansen har helt ret i, at det vigtigste ikke er strategierne, men handlingerne.
Jeg anerkender, at forvaltningen på en række punkter har ydet en fin indsats til gavn for biodiversitet, og at der herved er opnået erfaring, som forhåbentlig er del af en permanent kulturændring.
Men jeg fastholder det problematiske i, at dette ikke er forankret i overordnede strategier med tilhørende handleplaner og opfølgning.
Med en strategisk tilgang til biodiversitetsindsatsen kan man målrette indsatser til gavn for truet biodiversitet og justere disse på baggrund af indhøstede erfaringer (adaptiv naturforvaltning).
Derved kan begrænsede midler bruges effektivt til at mindske tab af biodiversitet.
Læserbrevet fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:
Mulighederne for god naturpleje har aldrig været bedre
En sådan tilgang efterlyste jeg allerede i efteråret 1999, hvor Hvidovre Kommune udarbejdede den endnu gældende plejeplan for de fredede områder, uden at inddrage den konkrete viden om naturværdierne i samme, som forvaltningen i 1996 havde betalt en biolog for at få indsamlet.
Københavns Amt udgav på det tidspunkt årlige naturovervågningsrapporter, der også kunne være brugt som input til en målrettet forvaltning af de mest sårbare arter og naturområder i kommunen.
Siden den tid har kommunen overtaget det fulde ansvar som naturmyndighed, i de allerseneste år med en naturkyndig biolog i forvaltningen.
Så mulighederne for at arbejde strategisk med naturforvaltningen har aldrig været bedre.
Med handleplaner kan man stille politikerne til ansvar
Der er vel også en politisk værdi i synlighed omkring intentioner, der er formuleret i politikker og handleplaner.
Det er vel grunden til de 40+ af slagsen, som man har vedtaget.
Som borger vil man også lettere kunne stille politikerne til ansvar, hvis deres holdninger ligger synlige på kommunens hjemmeside.
Ny vild natur i Hvidovre kræver omtanke
At naturen i Hvidovre Kommune i vid udstrækning er bynatur og fyldjord, forhindrer ikke en strategisk tilgang til den.
Tværtimod – den ”dårlige” jord er sværere at forvandle til god natur, og meget af bynaturen er privatejet.
”Ny vild natur” skabes ikke med et snuptag – det kræver omtanke.
Det samme gælder bevarelse af den natur – noget af den lovbeskyttet – der skjuler sig under taget på nyere bebyggelser som Danalund (mursejlere) og gamle huse som f.eks. Stevnsbogaard (flagermus).
Mulig åbning for strategisk tilgang skaber håb
En strategisk naturindsats kan selvfølgelig også inddrage andre – eksisterende og nye – elementer, såsom grønne puljer, naturvejledning, fremme af børns naturdannelse, borgerinddragelse og brug af naturbaserede løsninger.
Der vil være synergier og grænseflader, til f.eks. klimatilpasning, friluftsliv og sundhed.
Den aktuelle proces omkring klimaplanen viser, at kommunen godt vil arbejde med nye former for borgerinddragelse. Det kunne tilsvarende bruges til at sikre en bred forankring af visioner omkring forstadsnaturens udvikling fremover.
Jeg bemærker som noget positivt, at udvalgsformanden lader til at være åben overfor at genoverveje behovet for en strategisk tilgang til naturforvaltningen.
Man kan jo altid håbe, som jeg har gjort det de sidste 25 år.
LÆS OGSÅ: Det her er ikke biodiversitet – det er forsømmelse











