Engang var Hvidovre fyldt med marker og gårde spredt ud over landskabet.
Én af dem var Risbjerggaard.
Her blev jorden dyrket, og livet fulgte årstidernes faste rytme som på de mange andre gårde i området.
Men i 1920’erne kom bruddet, hvor Hvidovre for alvor begyndte sin rejse fra traditionelt landsbysamfund til voksende forstad.
Landbruget forsvandt – også på Risbjerggaard.
I stedet tog en ny begyndelse form.
Thorvald Stauning gav tale på Risbjerggaard
Detailhandler Jens Peter Larsen købte gården og forvandlede den til en kro – et levende samlingspunkt.
– På Risbjerggaard mødtes Hvidovres borgere på tværs af interesser, alder og sociale skel, fortæller afdelingsleder Bitten Larsen fra Forstadsmuseet.
Under Jens Peter Larsens ledelse blomstrede foreningslivet.
Risbjerggaard lagde rum til alt fra frugtavlermøder og kaninudstillinger til politiske vælgermøder.
Risbjerggaard tiltrak også nationale profiler.
I 1932 lagde daværende, højtprofilerede socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning vejen forbi.
Thorvald Stauning holdt tale i forbindelse med en udstilling, der var arrangeret af Arbejdernes Radioklub, fortæller Bitten Larsen.
Risbjerggaard blev det nye bycentrum
Hvidovre Kommune var vokset eksplosivt i efterkrigstiden.
Med velfærdsstatens fremmarch fulgte også behovet for at samle administration, kultur og fællesskab omkring rådhuset.
– Den daværende borgmester, Ole Toft Sørensen (S), skulle efter sigende have sat en passer på et Hvidovre-kort – og på den måde fandt han byens nøjagtige centrum, fortæller Bitten Larsen.
(Hvis du studser lidt over resultatet af den øvelse, hører det med til historien, at Avedøre først blev en del af Hvidovre i 1974.)
Ambitionen var at skabe en moderne forstad med et tydeligt bycentrum.
Og her fik den gamle gård en ny rolle i 1967, hvor kommunen overtog Risbjerggaard som led i disse planer.
Ungdommen tager over
Særligt én gruppe kom til at sætte sit præg i 1970’erne: HIPS – Hvidovre Ikke Partipolitiske Samling.
HIPS var en gruppe af politisk engagerede unge, der efter flere protester fik tildelt lokaler på Risbjerggaard.
– Vi manglede et sted. Et sted uden autoriteter, fortæller Birger Mosholt, der i mange år var en aktiv del af HIPS og ungdomsmiljøet omkring Risbjerggaard.
Birger Mosholt har boet det meste af sit liv i Hvidovre og bærer stadig minderne fra dengang tæt med sig – minder, han også har sat ord på i bogen *HIPS og ungdomskulturen 1969–72: kultur uden filter, der udkom i februar 2026.
De unge havde nøglerne til Risbjerggaard
I dag bor han på Vesterbro, men fortællingen om fællesskabet, friheden og behovet for at skabe et sted, der var deres eget, står stadig klart.
Netop følelsen af frihed og ejerskab blev afgørende på gården. Her fik de unge noget, de ikke tidligere havde haft: ansvar.
– Vi havde nøglerne. Det var os, der satte rammerne og lavede regler, mindes Birger Mosholt.
Artiklen fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev, så du ikke misser gode artikler om Hvidovres historie:
HIPS trak store navne til Hvidovre
HIPS samlede byens unge til festivaler, koncerter og politiske debatter. Og det var ikke hvem som helst, der fandt vej til teatersalen på Risbjerggaard.
– Vi havde nogle af tidens største kunstnere på besøg – C.V. Jørgensen, Hoola Bandoola Band, Savage Rose og Gnags.
– Gnags var nærmest vores husorkester. Når de spillede i København, lagde de altid vejen forbi os og overnattede ofte i vores kollegie, fortæller Birger Mosholt.
HIPS havde også politisk indflydelse
Men HIPS nøjedes ikke med at skabe liv på scenen. De blandede sig også i lokale beslutninger.
– Dengang havde Hvidovre Kommune planer om at anlægge en motortrafikvej ned gennem Brostykkevej. Det fik vi bremset, siger Birger Mosholt.
Gruppen fik også afgørende betydning for Risbjerggaards skæbne, da den i 1970’erne stod overfor nedrivning til fordel for et butikscenter.
Efter flere protester, i særdeleshed fra HIPS, blev centerdrømmen droppet, og gården forblev intakt.
Fra oprør til rammer
Men tiden ændrede sig.
HIPS rykkede ud i 1980, og en ny generation rykkede ind.
Igen blev Risbjerggaard et samlingspunkt. På tværs af byen.
Fra 1980 til start 2000’erne blev teatersalen fyldt af festglade teenagere den første fredag i måneden.
Musikken pumpede i højtalerne, diskokuglen kastede flimrende lys, og teenagere fra hele byen indtog dansegulvet.
Billetter revet væk til fester på Gården
‘Gården’ – som stedet blev kaldt blandt de unge – var i den grad noget, Camilla Kildentoft Hamann så frem til.
Hun har boet i Hvidovre hele sit liv og var i starten af 2000’erne stamgæst på Risbjerggaard.
– Det gjaldt om at få fat i billetterne hurtigst muligt. Jeg cyklede ned til nærmeste klub og købte billetter – også til vennerne udenfor Hvidovre.
– Når først de lå i lommen, glædede jeg mig helt vildt, fortæller hun.
Unge mødte andre unge fra hele Hvidovre
Men der var klare regler for at komme ind.
– Vi skulle kunne gå lige, når vi kom. Ellers blev vi ikke lukket ind.
– Hvis vi virkede fulde, blev vi bedt om at gå et par skridt fremad. Så gjaldt det virkelig om at koncentrere sig, siger Camilla Kildentoft Hamann.
Indenfor ventede det, mange kom for: Et sted at være – sammen.
Stole langs væggene. Musikken der pumpede. Nysgerrige blikke, der søgte hinandens.
– Vi mødte unge fra hele Hvidovre. Det skabte nye relationer – og gjorde faktisk, at jeg skiftede ungdomsklub, fortæller Camilla Kildentoft Hamann.
En ny begyndelse
Senere fik den gamle gård et ansigtsløft.
Teatersalen forsvandt. Og hovedhuset – som er det eneste levn fra den oprindelige bondegård – blev renoveret.
I 2023 åbnede Restaurant Gården – og lukkede igen året efter.
Men Risbjerggaard har prøvet det før. Nu står nye forpagtere klar.
Kok Emil Breusch og Amer Ahmad vil genoplive gården – med fællesspisning, arrangementer og liv i huset.
Ambitionen er den samme som altid: At samle Hvidovre.
LÆS OGSÅ: Danmarkshistoriens værste togulykke kostede 40 mennesker livet i Hvidovre
