Ro i hverdagen: Farvel til gebyrer på biblioteket!

DEBATINDLÆG: Et pres er fjernet fra børnefamilierne ved, at Det Konservative Folkeparti fik lettet for gebyret ved for sent afleverede bøger på bibliotektet, skriver Tina Cartey Hansen (K)

Tina Cartey Hansen
De første 30 dage efter afleveringsfristen skal man ikke længere betale gebyrer for at aflevere sine bøger for sent på biblioteket. Det fjerner også hyret med gebyret for biblioteket, skriver Tina Cartey Hansen (K).

Det er måske et lille skridt, men jeg er glad for, at vi konservative i budgettet for 2026 fik lettet gebyrerne ved for sent afleverede bøger på bibliotekerne.

I en travl hverdag kan man nemt overse påmindelsen om at aflevere en bog, eller man når ikke at forlænge lånetiden.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Bogen kan også være reserveret af en anden bruger, så man skal aflevere bogen, selv om man kun lige mangler de sidste tre kapitler i en spændende krimi.

Eller ens barn bare så gerne vil have yndlingsbogen med Flunkerne med på ferie.

Håb: Gode bogoplevelser kan skubbe børn væk fra skærmen 

Jeg er selv en trofast gæst på vores biblioteker og har nydt at have børnene med.

Da de var små, havde vi altid en bunke bøger fra biblioteket, vi hyggede med i sofaen efter vuggestue, børnehave og skole.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Det var kvalitetstid, jeg ærligt talt savner i dag, hvor børnene er større og skærmen let løber med al opmærksomheden.

LÆS OGSÅ: Gode råd: Sådan skruer du ned for barnets skærmtid

Jeg håber og tror dog på, at børnene nok skal vende tilbage til bøgerne (selv hvis det bliver på en skærm), hvis vi forældre giver dem gode oplevelser med bøger, mens de er små.

Bøvl med opkrævning af gebyrer på bibliotektet 

Derfor er det også unødvendigt, at vi skal stresse børnefamilier og alle andre med gebyrer, hvis man afleverer en bog lidt for sent.

For ærlig talt!

En kommune skal ikke kalkulere med indtægter fra at borgerne afleverer en bog en dag eller to for sent på biblioteket.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Ved at fjerne gebyret mindsker vi også bøvl med opkrævningen.

På grund af et IT-systemskifte har det længe ikke været muligt at betale gebyr på biblioteket. I stedet for modtager man en regning på 5-20 kr. i sin e-Boks.

Det er da tåbeligt! Det burde have været muligt med en MobilePay-løsning, så man kunne betale direkte på biblioteket.

Et pres i hverdagen forsvinder fra 1. januar 2026

Men nu er jeg som sagt glad for, at vi er gået en anden vej ift. gebyrerne.

Som konservativ er det altid en god dag, når vi fjerner en afgift for borgerne!

Jeg er glad for, at vi har fjernet et pres i hverdagen ved fra 1. januar 2026 at afskaffe gebyret ved for sent afleverede bøger de første 30 dage efter afleveringsfristen.

Debatindlægget fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:

Ingen problemer med at fjerne gebyrer i andre kommuner

Skeptikerne vil muligvis sige, at alle nu afleverer for sent eller beholder bøgerne.

Det skulle dog undre mig meget, da andre kommuner som f.eks. Glostrup har kørt uden gebyrer i flere år og ikke har oplevet problemer.

Her i Hvidovre afleverer langt de fleste også til tiden, eller i den første uge efter fristen.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Det tror jeg ikke ændres med den nye ordning.

Derudover afskaffer vi kun gebyret i første måned. Afleverer man flere måneder for sent, eller smider en bog helt væk, skal den naturligvis fortsat erstattes og betales.

Læsning er vigtig for vores dannelse

I en tid, hvor vi alle er bekymrede for vores skærmforbrug, håber jeg, at dette initiativ også kan hjælpe lidt ift. læselysten.

LÆS OGSÅForsker afliver myter om børn, sociale medier og skærmtid

For læsning er vigtig for vores dannelse, fantasi og forståelse for den verden vi lever i.

Bøger gemmer på så mange fantastiske fortællinger, oplevelser og erfaringer, og ingen skal snydes for disse pga. bøvl med gebyrer.

Tina Cartey Hansen

Konservativ næstformand i Børne- og Uddannelsesudvalget samt medlem af Kultur- og Fritidsudvalget

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev fra HvidovreNyt