Seks fede historier, du måske er gået glip af

Mens mange trak stikket hen over sommeren, var der fuld strøm på HvidovreNyt, der bragte en stribe interessante artikler om blandt andet Restaurant Gaarden, lynnedslag – og afstikkere til Ukraine

Seks fede historier
Politikerne i kommunalbestyrelsen brugte sommeren til at lukke kommunens eneste specialinstitution for de mindste - og HvidovreNyt blev skabt som en Fugl Føniks, mens alle artiklerne blev lavet. (Foto: HvidovreNyt)

Hvis du virkelig slappede af fra (sociale) medier i sommerferien, missede du måske seks vigtige og fede lokale historier fra HvidovreNyt.

Det går selvfølgelig ikke!


Her får du en kort oversigt, så du er opdateret.

Gruppeordningen Sommerfuglen lukker

Kommunalbestyrelsen i Hvidovre besluttede på et ekstraordinært møde af lukke byens eneste specialordning for de mindste børn.

Hvidovre er blevet en by, hvor der ikke er nok børn på 0-4 år, som har brug for højt specialiseret hjælp, lyder begrundelsen.

Den undrer dog en forælder til et barn i Sommerfuglen. Hun mener, at politikerne må være blevet klædt forkert på af deres forvaltning og simpelthen have manglet fakta.

Læs hendes bemærkninger til politikerne i artiklen Politikere manglede centrale oplysninger inden lukning af Sommerfuglen, mener forælder.

Lokal virksomhed var klar til at overtage Restaurant Gaarden

Den meget omtalte Restaurant Gaarden står stadig tom, efter den blev forladt ved nytår.

Den kunne ellers allerede have været fuld af mad, liv og glade dage, hvis det stod til den lokale virksomhed PS Catering.


Den meldte sig nemlig klar til at shine stedet op med fin menu og store planer for at skabe liv for både ældre og børnefamilier i de falmende lokaler.

Oplevelsen var dog en overraskende tavshed fra kommunens side, da PS Catering havde afleveret sine tanker til kommunen.

–Der var helt dødt. Jeg synes, vi har lagt rigtig meget energi i oplægget. Men der bliver hverken sagt buh eller bæh, siger medejer af PS Catering, Michael Nyenstad, i en artikel om sagen.

Artiklen fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:

Lokal pensionist blev mødt af droneangreb, da han kørte bil til Ukraine

Mens de fleste bruger sommeren på at slappe af og pengene på is og glade dage, valgte Claus Vilhelmsen at bruge begge dele på at køre en brugt bil til Ukraine for at hjælpe soldaterne ved fronten med at nedkæmpe russserne.

Undervejs på turen blev han mødt af 80 russiske droner. Læs hans dramatiske historie


Apropos Ukraine kan du også finde ud af, hvordan du let kan støtte kampen mod Putins angreb i retning af Europa.

Kast dig over artiklen Tre simple tip: Sådan kan du støtte Ukraine fra Hvidovre.

Voldsomt lyn slog ned i hus i Risbjergkvarteret

En familie var lige taget på ferie, da skyerne trak sig sammen over Hvidovre.

Pludselig lød et gigantisk brag, som rungede flere kilometer væk. Et enkelt lyn sprang ud af himlen og direkte ned i familiens tag på huset i Risbjergkvarteret.

En nabo troede, Putin angreb. En anden oplevede luften blive mast ud af kroppen. Tagsten blev blæst ud på villavejen.

Læs om lynnedslaget i denne artikel.

Risbjerg & Co. skiftede navn til HvidovreNyt

Er du virkelig interesseret i lokaljournalistik, var sommerens ubetinget største nyhed dog naturligvis, at Risbjerg & Co. smed hammen og sprang ud som HvidovreNyt.

Kun navnet er skiftet ud. Alt andet er, som det plejer at være – kort sagt: Du får stadig de suverænt bedste historier om, hvad der sker og ikke sker i Hvidovre lige her.

Hvis du undrer dig over navneskiftet, er der heldigvis en artikel, der forklarer årsagerne.


HvidovreNyt bragte mange flere, læseværdige historier, for eksempel om, at Hvidovrevej lukker, og at to gutter fra Hvidovre drager til VM i crossfit.

Tag et kig ned over dem i HvidovreNyts nyhedsarkiv.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her