Svar på læserbrev fra forældre på Risbjergskolen

SVAR PÅ ÅBENT BREV: Vi hører jer, skriver Sara Benzon (SF) til forældre, der mener, at Risbjergskolen er blevet skåret så langt ind til benet, at det kan mærkes i hverdagen

Sara Benzon
Vi er i gang med at kigge på fordelingen af penge til skolerne, klassestørrelser og tolærerordning, skriver Sara Benzon, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget (SF).

Sara Benzon svarer her forældre til elever på Risbjergskolen, der tidligere har skrevet et nødråb til lokalpolitikerne om en presset hverdag på skolen.

Kære forældre

Der er de seneste år sat flere ting i gang for at sikre bedre trivsel og læring på vores skoler, bl.a. en investering på 50. mio. kr. til ’En skole for alle’.

Og vi er i gang med at kigge på tildelingen af penge til skolerne, og det er blandt andet jeres tidligere henvendelse, der har været med til at sætte den proces i gang.

For som I også gør opmærksom på, så er der på alle Hvidovres skoler brug for så meget tid som muligt til den enkelte elev for at styrke både faglighed og trivsel.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

To-lærertimer til elever på Risbjergskolen

Derfor arbejder vi også aktivt for mindre klassestørrelser.

Tolærerordninger er en af de andre måder, vi kan sikre mere tid til den enkelte elev.

I ved sikkert, at afgangseleverne på Risbjergskolen efter et par år med mindre gode resultater, i år har opnået nogle langt bedre eksamensresultater, der har bragt skolen fra -0,6 til +0,2 på CEPOS-målingen af undervisningseffekt.

Det har lærerne en stor andel i efter en særlig indsats for at løfte det faglige niveau for eleverne på 9. årgang understøttet af vores faglige center.

En indsats, der fortsætter i dette skoleår, hvor de ekstra penge, der er afsat i budgettet, bl.a. går til to-lærertimer i fire udvalgte klasser på Risbjergskolen, og desuden til ekstratimer til en indsats for højtbegavede elever.

Svaret fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:

Almenskolen skal ikke betale for specialområdet

Der er mange forskellige faktorer, der skal tænkes ind i arbejdet med en forbedret fordeling af pengene skolerne imellem.

Noget af det, der har været et politisk ønske om at få kigget på er, hvordan tildelingen kan ændres, så almenskolen ikke betaler for specialområdet.

Vi har, indtil en ny tildelingsmodel er på plads, afsat 3 mio. kr. på næste års budget til at afbøde at almenskolen betaler for specialområdet.

Der er også afsat 2 mio. kr., der skal kompensere skoler, der har oplevet at miste penge, da den nuværende tildelingsmodel blev implementeret.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Endnu flere tiltag skal løfte trivsel og faglighed

For at få lavet en rigtig god ny model for tildelingen af økonomi til skolerne, har vi allieret os med BDO, der har stor erfaring med området fra andre kommuner.

Den nye model kommer også til at understøtte ’En skole for alle’, hvis formål er at sikre bedre trivsel og læring for alle børn.

Vi hører jer og er i fuld gang med endnu flere tiltag, der løfter trivsel og faglighed på skolerne.

Sara Benzon
Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget (SF)

LÆS OGSÅSara Benzon: Færre penge til visse skoler er en politisk prioritering

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev fra HvidovreNyt