Vrede forældre beskylder lærer for at kaste stole efter elever

Forældre farer i flæsket på en tidligere lærer på Gungehusskolen, efter han i et læserbrev har angrebet skolens ledelse

Gungehusskolen i Hvidovre
En tidligere ansat skyder med skarpt mod Gungehusskolen - men forældre i samlet flok skyder tilbage. (Foto: Risbjerg & Co.)

Facebook er nærmest ved at boble over med vrede kommentarer fra forældre, som beskylder en tidligere lærer på Gungehusskolen for blandt andet at kaste med stole efter elever.

– Du burde skamme dig! Man kaster ikke stole efter børn, man nedgør ikke børn ved at kalde dem for små dumme idioter, skriver én af de vrede forældre i Facebook-gruppen 2650 Hvidovre.

Lærer kritiserer skolens ledelse i læserbrev

De vrede forældre har kastet sig til tasterne, efter Hvidovre Avis har bragt et læserbrev fra læreren, der er sang- og musikpædagog.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

Under overskriften ”Inkompetent ledelse får dygtige og passionerede lærere til at sige op” skriver musiklærer Martin Roy Wade om sine dårlige oplevelser med ledelsen.

– Grænseoverskridende, stødende og upassende tale og bemærkninger, manglende empati, samt klare brud på almene gældende fagforeningsbestemte regler har medført utryghed, mistrivsel og et giftigt arbejdsmiljø samt hvad heraf følger, skriver han.

Martin Roy Wade sagde selv op efter tre måneders ansættelse.

Artiklen fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig Risbjerg & Co.’s gratis nyhedsbrev:

Vrede forældre i modangreb på lærer 

Angrebet fra musiklæreren har udløst en decideret modoffensiv fra forældre til elever på Gungehusskolen.

– Her var det en inkompetent lærer der ikke forstod at magtanvendelse, fysisk og psykisk vold var måden at være lærer på.

– Jeg har også en datter der var elev i klassen, hvor der blev kastet en stol efter en elev, råbt og skreget og talt ned til eleverne.

– En flok 8-årige som blev beordret til at sidde på gulvet i samme stilling i 2 lektioner, og gjorde de ikke det, blev de råbt højt i hovedet (så tæt på at de fik spyt i ansigtet), skriver en forælder i 2650 Hvidovre.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

– Det ville klæde Hvidovre Avis at bringe en artikel med de forældre hvis børn havde ondt i maven, hovedpine og hvad de ellers kunne finde på for at slippe for musiktimer med dette individ, lyder en kommentar til lærerens læserbrev på Hvidovre Avis’ Facebook-side.

Ingen kommentarer fra tidligere lærer på Gungehusskolen

Risbjerg & Co. har talt med musiklæreren for at få hans kommentarer til beskyldningerne.

Han ønsker ikke at kommentere forældrenes anklager.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

I et kort svar på kritikken i Hvidovre Avis skriver skolechef i Hvidovre Kommune, Ole Møller Laursen, at han ikke kan kommentere personaleforhold.

Skolechefen kan dog ikke genkende lærerens beskrivelse af de generelle forhold på skolen, lyder det i svaret. 

LÆS OGSÅ om en tidligere situation på Gungehusskolen: Forskere: De fleste børn kommer sig hurtigt over julemandens ‘død’
 

Del artiklen:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev fra HvidovreNyt