Hvem husker ikke debatten om skoledistriktsændringerne?
Den første omgang var for os i Socialdemokratiet virkelig ærgerlig, fordi den skabte unødig uro og byggede på prognoser med alt for mange uvisheder.
Dertil kom, at der desværre blev gravet nogle kløfter mellem skoler og forældre — mellem “os og dem” — som vi stadig mærker ekkoet af i dag.
Det var ikke kønt, og heldigvis fik vi stoppet op og rettet til, så vi kunne tage debatten på et mere sagligt og fælles grundlag.
Ingen rige og fattige skoler, men én fælles folkeskole
Vi ønsker nemlig ikke et skolevæsen, hvor man stiller skoler op imod hinanden.
Der findes ikke “rige” og “fattige” skoler i Hvidovre – der findes én fælles folkeskole med forskellige opgaver og vilkår.
Da den nye budgettildelingsmodel skulle vedtages, sagde vi fra starten nej til den såkaldte “Robin Hood-model”.
For os handler det ikke om at tage fra nogle skoler for at give til andre, men om at skabe en mere retfærdig og bæredygtig fordeling, hvor ressourcerne følger opgaven – ikke skoledistriktet.
Økonomimodel skal ændres
Da beslutningen blev truffet, foreslog vi fra Socialdemokratiet, at der blev tilført 5 millioner kroner ekstra til skolernes tildeling, så de økonomiske udsving samlet blev mindre og mere holdbare for alle.
Det forslag var der desværre ikke flertal for dengang.
Men det er nu lykkedes i det kommende budget at få tilført 3 millioner kroner ekstra til at afbøde de hårdeste konsekvenser – og samtidig har vi fået besluttet, at den underliggende økonomimodel skal ændres. Det er vigtigt.
LÆS OGSÅ: Sara Benzon: Færre penge til visse skoler er en politisk prioritering
Regning for det rette tilbud må ikke end hos alle de andre elever
Og her er noget, der for os er mindst lige så vigtigt: Den økonomistyringsmodel, der i dag bruges på skolerne til udgifter for specialtilbud, holder ikke længere.
I dag kan en skole pludselig få slået bunden ud af sin økonomi, hvis en familie i skoledistriktet får et barn, der skal have et dyrt specialundervisningstilbud.
Selvfølgelig skal alle børn have det rette tilbud – det er der ingen tvivl om – men regningen må ikke ende ude i klasselokalet hos alle de andre elever.
Vi har set konkrete eksempler på det, både på Avedøre Skole og på Præstemoseskolen, hvor budgetterne blev presset helt i bund. Ikke, fordi skolen havde gjort noget forkert, men fordi én udgift blev så stor, at den reelt ramte hele skolens drift.
Debatindlægget fortsætter under denne boks, hvor du kan tilmelde dig HvidovreNyts gratis nyhedsbrev:
Ingen skole skal stå alene med regningen
Vi har i hele perioden forsøgt at få denne problematik taget op, så vi kunne ændre modellen.
Det er først nu i det kommende budget, at der både er tilført ekstra midler og aftalt, at der skal findes en ny måde at fordele og styre udgifterne på, så ingen skole risikerer at stå alene med regningen.
Når forældre på fx Risbjergskolen, Dansborgskolen og Langhøjskolen i denne tid giver udtryk for bekymring, forstår jeg det godt.
Det gør ondt, når ressourcerne opleves som for små, og hverdagen bliver presset.
Men samtidig ved jeg, at mange forældre og medarbejdere på fx Gungehusskolen og Engstrandskolen kan mærke, at der endelig sker et løft dér, hvor behovet længe har været størst.
LÆS OGSÅ: Engstrandskolen: Mange årsager til succes med at løfte eleverne
Model skal tage hensyn til alle skoler
Det er netop den balance, vi forsøger at finde: At vi løfter de skoler, der har størst udfordringer, uden at nogen andre mister så meget, at det rammer børnene i hverdagen.
Derfor har vi arbejdet for en model, der både tager hensyn til skolernes sociale sammensætning og deres faglige udfordringer. Men som samtidig beskytter det, der fungerer, og giver plads til udvikling på alle skoler.
Og det er værd at huske: Den nye tildelingsmodel er ikke et mål i sig selv. Den er et redskab.
Et redskab til at skabe et skolevæsen, hvor alle børn i Hvidovre får gode betingelser for læring, trivsel og udvikling. Uanset hvilket skoledistrikt de tilhører.
Investering i fælles folkeskole er investering i at binde Hvidovre sammen
Derfor er mit håb, at vi nu kan komme videre fra modsætningerne og i stedet samle kræfterne om den fælles opgave: at styrke folkeskolen som hele Hvidovres fælles projekt.
Vi skal ikke tilbage til en debat, hvor forældre føler sig sat op imod hinanden. Vi skal fremad – sammen.
For når vi investerer i folkeskolen, investerer vi i det, der binder Hvidovre sammen: børnene, fællesskabet og troen på, at alle kan lykkes.
Mere ro, bedre overgange og tid til børnene: Afskaf maj-skolestart
Derfor ser vi også fremad.
Et af vores nye forslag er at flytte skolestarten til august og afskaffe den nuværende 1. maj-start. Det handler ikke om kalenderen, men om børneliv.
I dag oplever mange børn op til fem-seks skift, inden de overhovedet starter i 1. klasse. Hver gang skal relationer genopbygges, nye voksne mødes og nye rutiner læres.
Det skaber uro – ikke tryghed.
August-start giver bedre normeringer og naturligt flow
Med skolestart i august får børnene mere tid til at blive klar. Og vi giver pædagoger og lærere bedre muligheder for at skabe ro og kontinuitet i overgangen fra børnehave til skole.
Det vil samtidig betyde bedre normeringer i SFO og børnehaveklasse, fordi man undgår det kaos, der i dag opstår, når man midt på foråret både skal sige farvel til de ældste og byde de nye velkommen.
August-starten giver et mere naturligt flow i hele skoleåret. Og vigtigst af alt: den giver børnene en mere tryg begyndelse på skolelivet.
For os i Socialdemokratiet er det her ikke bare en praktisk justering, men et udtryk for, hvad vi tror på: mere ro, mere tid, stærkere fællesskaber og en skole, der er til for børnene.
Vi løfter i fællesskab
Vi kan ikke udvikle Hvidovres folkeskole ved at trække i hver sin retning.
Vi skal samle os om det, der binder os sammen. Troen på, at alle børn fortjener en god start, gode læringsrammer og en hverdag med nærvær og dygtige voksne.
Og så har jeg ikke engang skrevet om de ekstra penge, der er er tilført folkeskolerne. Og som vi mangler at høre om oplevelserne af.
For os handler det om det helt enkle, at de 9 millioner stigende til 15 millioner bruges på at gøre en god skole bedre for de børn, vi har. Med flere tolærerordninger, bedre pædagogdækning, lejrskoler og ture.
Alt det, som vil give mere overskud og tid. En skole for alle.
En stærk fælles folkeskole kræver, at vi løfter i flok.
Det er dét, Socialdemokratiet vil.
Af Anders Liltorp (A), borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Hvidovre
