Tak til jer forældre fra Risbjergskolen for et stærkt og vigtigt læserbrev, både på vegne af jeres børn og de ansatte på skolen.
Jeres opråb fortjener opmærksomhed og konkrete handlinger.
Jeg bakker op om jeres kritik og vil gerne bidrage med tydelige forslag til, hvordan vi politisk kan sikre bedre vilkår, både for Risbjergskolen og for alle børn i Hvidovre.
Fordelingsmodel til skolerne skal ses efter
Jeg har fulgt udviklingen på Risbjergskolen og er enig med jer i, at det er en skole med dygtige og dedikerede medarbejdere.
I enhver fordelingsmodel vil der være forskelle, men når én skole får så meget mindre, omregnet pr. klasse, end andre, er det tydeligt, at den nye model er løbet af sporet og forfordeler skævt.
Netop det gjorde I faktisk også opmærksom på for længe siden, inden modellen blev søsat.
Efter min mening, er modellen ikke blevet trykprøvet ordentligt, og det er et politikernes ansvar at genbesøge den NU.
Børn med diagnoser findes på alle skoler, også Risbjergskolen
Det provokerer mig, når nogen påstår, at der ikke findes udfordrede børn på Risbjergskolen, fordi ”mange kommer fra ressourcestærke hjem”.
Det virker som en form for luksus-racisme, hvor børn af ressourcestærke forældre skulle være højt hævede over samme udfordringer, som andre kan have.
Børn med diagnoser, mistrivsel og særlige behov findes på alle skoler, og de skal mødes med støtte og professionel håndtering, netop der hvor de er.
Vi SKAL lykkes langt bedre med inklusion, og det kræver, at vi sætter effektivt ind med AKT-støtte og en styrket PPR-funktion, så vi i de fleste tilfælde kan støtte børnene i deres klassefællesskab.
LÆS OGSÅ: Flere børn med diagnoser kan udfordre skolerne i Hvidovre
Men vi skal også turde tage den faglige beslutning om et specialtilbud, når det er den bedste løsning for et barn og for resten af klassen.
Lærerne skal ikke så alene med mere kompleks opgave
Til Konservatives arrangement på Risbjerggaard om fremtidens skoler i Hvidovre, understregede psykolog Bo Hejlskov Elvén, at det er lærernes kompetencer i at støtte eleverne, der skal styrkes. Det er en vigtig pointe.
Vi skal investere i efteruddannelse, supervision og konkrete værktøjer, så lærerne ikke står alene med en opgave, der er blevet mere kompleks.
Jeg arbejder på en artikel om pointerne fra mødet.
Mistrivsel, og det der er endnu værre, som fx mobning, sætter sig i os, der oplevede det i skoletiden. Derfor skal vi tage det alvorligt.
Lavthængende frugter kan plukkes allerede nu
Der ér lavthængende frugter, som vi kan plukke allerede nu. Vi behøver ikke vente fire år.
Personligt savner jeg klar information fra forvaltningen om, hvordan de 50 mio. kroner til trivselsindsatser er blevet udmøntet.
Hvor meget er reelt gået til formålet? Det bør vi som politikere og borgere kunne få svar på.
Jeg mener, at vi skal:
- Genbesøge og forbedre fordelingsmodellen for skolernes budgetter.
- Sikre gennemsigtighed i samme model, så vi kan diskutere på et oplyst grundlag. Ligesom BDO anbefalede Hvidovre Kommune allerede tilbage i maj 2018 (en hel skolegeneration siden)..
- Styrke AKT og PPR, så inklusion lykkes i praksis.
- Investere i lærernes kompetencer og trivsel – for deres børnenes og lærernes skyld.
- Følge op på 50 mio.-puljen og sikre, at den bruges målrettet.
Folkeskolen og børneområdet er vores vigtigste fælles kommunale investeringer. Og trivsel og faglighed er en symbiose, der hænger uløseligt sammen.
Derfor skal vi sikre, at alle børn i Hvidovre, uanset skole og baggrund, har lige vilkår for at trives og lære.
Med venlig hilsen
Jesper Hjelm, kandidat for det Konservative Folkeparti i Hvidovre
