Vi skal lytte – ikke beslutte hen over hovedet på dem, der løfter hverdagen

Forældrene på Risbjergskolen har med deres nødråb sat ord på noget, som mange i Hvidovre genkender:

Det handler om, at der ofte bliver truffet store beslutninger hen over hovedet på dem, der står midt i hverdagen.

Jeg har stor respekt for de lærere, pædagoger og forældre, der hver dag kæmper for at skabe trivsel og læring på trods af stramme rammer.

Men når skolebestyrelserne fortæller, at de kun i begrænset omfang har haft mulighed for reel indflydelse på beslutninger, som får direkte betydning for børnene – så viser det, at vi skal blive bedre til at inddrage dem, der står midt i hverdagen.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

 

 

 

 

 

 

Det er også sket på idrætsområdet

Jeg oplevede det samme på idrætsområdet, da jeg selv var formand for Idrætsrådet.

Her blev der også truffet besparelser uden dialog med foreningerne.

Havde man inddraget foreningerne, ville der have været fuld forståelse for, at der skulle spares – men så kunne man have gjort det sammen.

Det er præcis det samme billede, vi ser nu på skoleområdet.

LÆS OGSÅ: Nødråb fra Risbjergskolen: Når vi siger, at vores børn har brug for hjælp – bliver vi mødt med et nej

Reel inddragelse af dem, der bliver påvirket i hverdagen

Skolebestyrelserne har sendt høringssvar, lavet egne beregninger og advaret om konsekvenserne.

Alligevel blev den økonomiske model vedtaget, uden at de faglige input og lokale konsekvenser blev ordentligt belyst.

Skolebestyrelserne fik materiale og mulighed for at afgive høringssvar – men de blev ikke inddraget i processen eller i udarbejdelsen af modellerne.

Det efterlader et behov for mere reel inddragelse, før vi træffer beslutninger, der påvirker børn og medarbejdere i hverdagen.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

 

 

 

 

 

 

Forhastet indfasning af ny økonomisk model

Samtidig har indfasningen af den nye model været alt for forhastet.

Når en beslutning får så store konsekvenser for både økonomi, personale og børns hverdag, burde der have været mulighed for at trykke på nødknappen undervejs – at stoppe op, evaluere og justere, inden skolerne stod midt i konsekvenserne.

Det er desværre ikke sket.

Det handler ikke om at pege fingre – men om at tage ansvar.

For vi kan ikke tale om “børnenes og familiernes by”, hvis vi ikke lytter til dem, der møder børnene hver dag.

Sådan kan det blive bedre

Hvis vi vil gøre Hvidovre til den bedste kommune at være lærer og elev i, kræver det, at vi handler konkret:

Det vil jeg arbejde for:

• En genberegning af skolernes økonomiske model – med reel inddragelse af skolebestyrelser, og ledelser, så vi sikrer en mere retfærdig og bæredygtig fordeling af ressourcerne.
• Mere frihed til skolerne – mindre bureaukrati og mere tillid til, at fagligheden hos lærere og pædagoger giver de bedste løsninger lokalt.
  Vores skoleledere skal have blikket rettet mod lærerne og børnene – ikke mod rådhuset.
• Et opgør med timebanken – så vi får fokus på kvalitet frem for kvantitet i skoledagen. Det handler ikke om flere timer, men om bedre timer – hvor lærere får tid til at forberede, og børn får tid til at lære, lege og trives.
• Et åbent og gennemsigtigt beslutningsgrundlag – alle større beslutninger på skoleområdet skal hvile på dokumenterede konsekvenser og dialog med dem, der mærker effekten i praksis.

Annonce (artiklen fortsætter under annoncen)

 

 

 

 

 

 

Samarbejde, inddragelse og respekt for fagligheden skal være udgangspunktet – ikke eftertanken.

Det er sådan, vi skaber en folkeskole, der både løfter børnene og giver medarbejderne lysten til at blive.

Carsten Provstgaard
Spidskandidat til kommunalvalget 2025 for Moderaterne i Hvidovre

LÆS OGSÅ: Lige vilkår for alle børn – det gælder også for Risbjergskolen