Karin Kofod: Har været ret klar om vores forventninger til den røde linje

SVAR PÅ DEBATINDLÆG: Jeg skælder ikke ud på Socialdemokratiet, skriver Karin Kofod (EL) i en løbende debat om konstitueringen i Hvidovre

Karin Kofod
Jeg har udfordret jer på, om I havde planer for det scenario, at I blødte vælgere til højre og venstre, skriver Karin Kofod i dette svar til Socialdemokratiet. (Foto: Hvidovre Kommune)

Dette debatindlæg af Karin Kofod (EL) er et svar på et debatindlæg fra Socialdemokratiet om, at Enhedslisten ved de seneste to valg har været med til at holde Socialdemokratiet fra magten i Hvidovre – hvilket var et svar på indlæg fra Karin Kofod om, at Socialdemokratiet reelt havde sat sig selv på sidelinjen på valgnatten til kommunalvalget 2025.  

Kære Uffe

Historie er som bekendt en sær størrelse, der findes ingen endelige svar. Og Tiden er vel den faktor, der tæller mest.

Det er jo ikke en gang længere sådan, at sejrherren skriver den.


Men faktuelt om valget i 2021: Enhedslisten havde ikke det afgørende mandat. Men det er rigtigt, at jeg modtog en udenbys sviner på mit private telefonnummer.

Og det er også rigtigt, at samme udenbysaktør kontaktede min chef for at intimidere min ansættelse.

Vi har ikke adgang til hinandens maskinrum

Jeg har ikke skældt ud på Socialdemokraterne.

Jeg har udfordret jer på meningsmålingernes tendens og spurgt, om I havde planer for det scenario, at I blødte vælgere til højre og venstre.

Jeg vedkender mig billedet af Anders og Anders låst inde, til de var klar med den hvide røg gennem nøglehullet.

Men jeg har også været helt klar i mælet om, at jeg ikke er medlem af hverken A eller SF og derfor heller ikke har eller ønsker adgang til jeres maskinrum.

Vi lukker heller ikke A eller SF ind i vores.


Jeg har også været ret klar om vores forventninger til den røde linje, som vi gerne havde set, med den fornødne plads til de blå, så alle borgere kunne se sig selv i kommunen.

Karin Kofod 

Enhedslisten 

LÆS OGSÅ: Fintælling flytter mandat i Hvidovre og afslører vælgernes favoritter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Bliv medlem af HvidovreNyt for kun 29 kr./md.

Få ubegrænset adgang til alle artikler – eksklusivt tilbud til halv pris. Ingen binding, og du kan opsige når som helst.

Fordele:

✔ Ubegrænset adgang til alle vores artikler
✔ Intropris: kun 29 kr./md. det første år (normalpris 59 kr./md.)
✔ Automatisk fortsættelse – ingen besvær med fornyelse
✔ Opsig når som helst – medlemskabet stopper ved udgangen af din betalingsmåned
✔ Mulighed for at skifte til årsabonnement senere og spare endnu mere