På TEC Hvidovre oplever unge med anden etnisk baggrund, at det kan være sværere at få en læreplads, sammenlignet med dem med navne, der kun klinger dansk.
I den anledning har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) lagt vejen forbi TEC Hvidovre. Her var han på rundvisning til en snak med elever og TEC-medarbejdere.
Særligt unge med indvandrerbaggrund kunne berette om, hvor svært det har været for dem at skaffe en læreplads, som flere af dem ikke lykkedes med.
En læreplads er en del af en erhvervsuddannelse, hvor man får muligheden for at prøve faget af i praksis hos en virksomhed. Eleven får udbetalt løn og lærer faget ude i den virkelige verden. Det sikrer, at eleverne bliver fagudlært.
Sværest at få læreplads som ung med indvandrerbaggrund
På rundturen fortalte flere af de unge med anden etnisk baggrund også om at være ude i virksomheder i to uger. Pludselig fik de fortalt, at der ikke var plads til lærlinge alligevel.
Andre oplevede at få en læreplads, hvor de i ugerne op til start fik besked om, at der alligevel ikke var plads til dem.
Direktør for TEC: Det kalder på eftertanke
Det ærgrer direktør for TEC, Morten Emborg, at flere unge med en anden etnisk baggrund, som vælger at tage en erhvervsuddannelse, oplever problemer med at skaffe en læreplads.
– Her er nogle unge mennesker, som faktisk har sig besluttet for at ville have en erhvervsuddannelse, hvilket der er mangel på.
– Derfor synes jeg, det er trist, at de møder de her udfordringer med at få en læreplads.
– Det må kalde på eftertanke, at der er så stor en overrepræsentation af lærlinge i vores skoleoplæring med en anden etnisk baggrund end dansk, siger direktør Morten Emborg til HvidovreNyt.
Uden læreplads er der kun skoleoplæring tilbage
Skoleoplæring er en mulighed man kan få som elev, hvis det ikke lykkedes at få en læreplads.
Den giver eleverne mulighed for at gennemføre hele- eller dele af uddannelsen, hvor man lærer de samme faglige ting som ude i virksomhederne.
Dog får man ikke erfaringen i praksis.
På rundturen rundt på TEC Hvidovre beretter en af underviserne om, at flere af virksomhederne ser ned på de elever, som har måtte se sig nødsaget til at gennemføre en skoleoplæring grundet manglende læreplads.
Det kan være med til at gøre det sværere at få et job i sidste ende.
Underviser: Mindre virksomheder er de mest skeptiske
En af TEC-underviserne fortæller, at mindre virksomheder i højere grad er skeptiske overfor de elever med anden etnisk baggrund.
– Vi har flere gange været ude for, at vores elever med anden etnisk baggrund mødes af mindre virksomheder med en skepsis, som handler om kontakten med kunderne.
– Virksomheder har ikke tillid til at lade de unge have kundekontakten, lød det blandt andet på rundturen med Mattias Tesfaye.
I 2016 blev lavet en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, som skulle sikre 8-10.000 flere lærepladser i 2025, sammenlignet med 2016.
Dette er dog langt fra lykkedes – også selvom der i 2021 var blevet oprettet 5.000 flere lærepladser ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Tallene har sidenhen været markant faldende, og i 2023 svarer det til, at der ifølge FH er blevet skabt 1.100 lærepladser i alt.
Det er langt fra målet om de 8-10.000 lærepladser. Reelt er kun 13,7 procent af målet nået, og i dag står 4.200 unge uden en læreplads.
Det skyldes, at virksomhederne ikke har prioriteret at tage unge i lære på trods af den manglende arbejdskraft, hvilket også blev italesat under ministerens besøg hos TEC Hvidovre.
Alt for få får lærepladser
Mattias Tesfaye brugte to timer på besøget på TEC Hvidovre, der blandt andet huser uddannelser til elektriker og personvognsmekaniker.
LÆS OGSÅ: Hvidovre-skole skal løfte Danmarks grønne omstilling inden for transport
Her snakkede ministeren med flere elever, som var i skoleoplæringsforløbet grundet manglende læreplads.
Fælles for dem var, at de har sendt en masse ansøgninger af sted uden at skaffe en praktikplads.
– Jeg er glad for, at der er mange unge i hovedstaden, som gerne vil være mekanikere og elektrikere. Men vi har brug for, at de alle sammen kan få praktikpladser.
– Der ligger der et problem, kan jeg se, lød det fra Mattias Tesfaye efter besøget på TEC Hvidovre.
“Totalt uacceptabelt”, at Muhammed ikke får læreplads
Overrepræsentationen af elever med anden etnisk baggrund i skoleoplæringsforløbene er et særligt problem, mener ministeren.
– Det er totalt uacceptabelt. Og jeg vil kraftigt appellere til, at Muhammed får en læreplads.
– Både fordi samfundet mangler håndværkere. Men også fordi, vi har et behov for at sende et signal til, at hvis de vil Danmark, så vil Danmark også dem, sagde børne- og undervisningsministeren.
Mattias Tesfaye kom ikke med nogle konkrete løsninger på udfordringen, men:
– Jeg vil have, at indvandrere har lige så let ved at få en læreplads som folk med lyst hår.
– Det vil jeg arbejde på det næste stykke tid. Jeg vil sikre mig, at hvis Muhammed gerne vil blive elektriker, så skal han også have en læreplads, sagde Mattias Tesfaye.
Gode historier skal inspirere
Morten Emborg fra TEC nævnte undervejs, at man skal blive bedre til ikke kun at tale om udfordringen.
Man skal også forsøge at løse problematikken ved at fremhæve de gode eksempler:
– Der skal handles, hvor vi finder de gode eksempler. De kan være med til at vise, at det ikke er farligt at tage en lærling ind med en anden etnisk baggrund end dansk, foreslår Morten Emborg.
HvidovreNyt har forsøgt at få en kommentar fra de unge elever, men ingen ønskede at stille op til interview.
LÆS OGSÅ: Kære virksomheder: Det er nu, I skal vise de unge, hvad I kan
